Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Nye målinger: Letbanen støjer mindre end sidste år

Odense Letbane støjer mindre end sidste år - men 

Nye støjmålinger viser, ifølge Odense Letbane, at stort set al rumlestøj og vibrationer er kommet under grænseværdierne, mens letbanen endnu ikke er sluppet helt af med den lavfrekvente støj. 

- Vi arbejder ufortrødent videre med vores udfordringer omkring støj og vibrationer for at holde vores niveauer så lavt som muligt. Vi skulle gerne komme lidt længere ned, end hvor vi er i dag, siger administrerende direktør for Odense Letbane Dan Ravn til TV 2 Fyn.

- Men om vi nogensinde kommer et sted hen, hvor der ikke vil være klager, kan jeg ikke garantere. Vi gør alt, hvad vi kan for at komme så langt ned som muligt i niveau, tilføjer Dan Ravn.

Målingerne er udført ved syv lokationer tæt ved letbanen, og der er derfor tale om stikprøvemålinger.

Meldingen kommer på dagen, hvor Odenses Økonomiudvalg også har vedtaget at løsgive 32 millioner kroner til Odense Letbanes udbedringer af støjproblemer. 

Hvad skal der ske nu? 

- Vi kommer til at arbejde målrettet med at fastholde vores lave niveau af grænseværdier, men selvfølgelig skal vi også arbejde videre med at komme længere ned, hvor der fortsat er en overskridelse, siger han. 

- Her arbejder vi med slibningen af letbanens hjul som et vigtigt redskab i den her kamp.