Kommunen begrunder afslaget med, at telefonregningen for borgmesterens forbrug indeholder personlige oplysninger og henviser til privatlivets fred.
Det mener de at kunne gøre i følge offentlighedslovens § 30 nr. 1, der siger, at retten til aktindsigt ikke gælder oplysninger om private forhold.
Desuden lovens § 33 nr. 5, der siger at retten til aktindsigt kan begrænses af hensyn til væsentlige hensyn til private og offentlige interesser.
Det fremgår af en afgørelse, kommunen tirsdag har sendt til Statsforvaltningen.
Afslag nummer to
Det er TV 2 Danmark, Fyens Stiftstidende og TV 2/FYN, der har bedt om aktindsigt i sagen.
I første omgang blev det afslået af kommunen, hvorefter de tre medier klagede til Statsforvaltningen.
Statsforvaltningen bad kommunen genbehandle ansøgningen om aktindsigt, da afslaget skete i følge en paragraf, som Statsforvaltningen ikke mener, kan bruges, og generelt fordi afslaget var formuleret ufyldestgørende.
TV 2/FYN har prompte klaget til Statsforvaltningen over det ny afslag.