Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odenses offentlige transport mangler trecifret millionbeløb

TV 2 Fyn erfarer, at der er tale om et endnu større millionunderskud på Odense Letbane og Fynbus end først antaget. 

Flere kilder bekræfter, at det drejer sig om et trecifret millionbeløb.

De to transportvirksomheder præsenterer mandag 2025-budgettet for Økonomiudvalget i Odense Kommune, og tallene er røde.

Selskaberne har derfor brug for tilførsel af penge fra kommunen, og det er ikke første gang. 

Siden letbanen blev taget i brug i 2022 har Odense Byråd givet 159 millioner kroner i ekstrabevillinger til Odense Letbane, mens byens busser har fået 84 millioner til at dække underskud. Det viser tal fra Odense Kommune.