Patruljevogn i harmonika-sammenstød

Tre biler kørte fredag formiddag sammen ved Shell-tanken på Ejbygade i Odense. En patruljevogn fra Fyns Politi var involveret i ulykken. Ingen kom alvorligt tilskade, men blandt andet betjente er til observation for piskesmæld.

Ulykken skete klokken 9.23 på Ejbygade. En bil bankede op i den civile patruljevogn bagfra, hvor ved politiets bil blev skubbet op i bilen foran.

Tre ambulancer blev sendt til stedet, da der var mistanke om at nogle af de involverede i ulykkken kunne have pådraget sig piskesmældsskader.

I følge vagthavende ved Fyns Politi er der sket stor skade på alle biler, men ingen personer er kommet alvorligt til skade ved uheldet.

Oversigt

    Oversigt