Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

SF er tilfredse, men ville være gået mere markante til værks

Odenses grønne mobilitetsplan er blevet offentliggjort, og det er med alle byrådsmedlemmer ombord. Det betyder, at flere af partierne har måtte gå på kompromis, hvis aftalen skulle på plads. Det gælder også SF.

Hvor store kompromiser er du gået med på?

- Jamen, det er klart, hvis SF skulle have lavet den her aftale alene, så så den selvfølgelig anderledes ud. Vi ville have gået mere markant til værks. Men vi gør altså nogle rimelig markante ting her, siger Brian Dybro fra SF.

Det bærende element i aftalen er hastighedsnedsættelse i store dele af byen. Der er dog mange steder, hvor det slet ikke er sikkert, at kommunen kan få lov til at sætte hastigheden ned.

- Vi er tilfredse med aftalen, fordi vi er med i den, men det er klart, der er også en høj risiko ved nogle af de her ting med at sætte hastigheden ned, fordi mange steder skal vi have lov til det og søge om det. Derfor havde vi også gerne set, at vi havde haft nogle tiltag med lav risiko. Nogle af de kendte værktøjer. Men vi har også aftalt i forliget, at hvis vi ikke når målene - og vi kommer til at måle en gang om året - og vi kan se, der er noget, der ikke virker, så skal vi gøre noget andet.