Smadrede bil ved Burger King: Drenge stak af, men blev fanget af hundepatrulje

To drenge på 16 og 17 år har erkendt, at de har smadret en bil ved Burger King i Odense. 

En gruppe drenge var efter midnatstid natten til tirsdag i gang med at smadre en bil tæt ved Burger King på Ørbækvej, da de blev opdaget af en forbipasserende.

Han kontaktede politiet klokken 00.11, men da betjentene nåede frem, var de tre drenge stukket af fra stedet. Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Hans Jørgen Larsen

Politiet sendte dog en hundepatrulje afsted for at finde gerningsmændene. 

- Hundene får færten af nogen, der har løbet i området, siger Hans Jørgen Larsen.  

To drenge sigtet i sagen

Kort efter blev to af drengene fanget af hundepatruljen. Der er tale om en 16-årig dreng fra Aarup og en 17-årig dreng fra Glamsbjerg.

De er blevet sigtet i sagen og løsladt igen natten til tirsdag. De erkender at have smadret en bil med en bushammer. 

Den tredje dreng, der var med, er endnu ikke fundet, og drengene vil ikke afsløre, hvem det er. 

Fordi der er tale om teenagedrenge, er de sociale myndigheder inddraget i sagen.

Oversigt

    Oversigt