Stak af efter påkørsel af hus

Tre mænd i en Citroen Xantia stak tidligt fredag morgen af efter at de havde påkørt en bil og et hus.

Bilen tørnede ind klokken 4.50 fredag morgen i en søjle til et hus på Ruggårdsvej 175 og ramte også en parkeret bil. Chaufføren stoppede dog ikke, men stak i stedet af fra ulykkesstedet. Vidner så, at der sad tre mænd i bilen.

I følge Fyns Politi må bilen have fået store skader ved ulykken, og politiet efterlyser personer der har set ulykken eller kender den skadede Citroen.

Oversigt

    Oversigt