13. okt. 2021 kl. 14:08
Ole Holbech

Strid om kontroversiel Galschiøt-skulptur i Hongkong er løst - måske

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Den fynske kunstner Jens Galschiøts omdiskuterede skulptur Skamstøtten har været omdrejningspunktet i en strid mellem Hongkong og Kina.

Striden om en knap 25 år gamle og otte meter høj Jens Galschiøt-skulptur, der er placeret på det største universitet i den kinesiske region Hongkong, ser nu ud til at nærme sig en afslutning.

I hvert fald fortæller den fynske kunstner til TV 2 Fyn, at planerne om at fjerne skulpturen, der hedder Skamstøtten, i hvert fald midlertidigt er sparket til hjørne.

- Den melding, jeg lige har fået (onsdag formiddag, red.), er, at Hongkong-universitetet har sagt, at de ikke vil tage Skamstøtten ned lige nu på grund af juridiske forhandlinger. De har bare ikke sagt det til min advokat, så vi ved ingenting om det. Men det er de delvist verificerede rygter fra Hongkong.

Læs også: Galschiøt-skulptur i fare - frygt for at Kina vil smadre den
Gå tilbage Del
5. okt. 2021 kl. 17:18

Galschiøt-skulptur i fare - frygt for at Kina vil smadre den

Dale De La Rey/AFP/Ritzau Scanpix/arkiv

Den fynske kunstner Jens Galschiøt står bag en skulptur på universitetet i Hongkong – nu udgør den tilsyneladende en trussel mod Kinas sikkerhed.

På universitetet i Hongkong står en otte meter høj orange betonskulptur af den fynske kunstner Jens Galschiøt.

Værket hedder Skamstøtten, forestiller et tårn af forvredne kroppe og lidende ansigter og skal minde tilskueren om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989.

På søjlens base kan man læse ordene "The Tiananmen Massacre", "June 4th 1989" og "The old cannot kill the young forever", og skulpturen har flere gange været samlingspunkt for aktivister, der ønsker mere demokrati og mindre kinesisk kommunisme i Hongkong.

Siden skulpturen blev skabt af Jens Galschiøt i 1997, har den stået forskellige steder i Hongkong, men det ser nu ud til meget snart at være slut.

Ifølge de to Hongkong-medier The Standard og RTHK er der nemlig planer om at fjerne skulpturen fra universitetet, fordi den markerer et oprør, de kinesiske myndigheder ikke ønsker at mindes.

Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix/arkiv

Ingen kommentarer

Universitetet selv vil hverken be- eller afkræfte, at der er planer om at fjerne statuen.

- Universitetet ønsker ikke at svare på spekulative mediehistorier, lyder det i en udtalelse fra universitetet, der samtidig oplyser, at man jævnligt foretager risikovurderinger og ser på, hvordan pladsen på campus udnyttes.

Bobby Yip/Reuters/Ritzau Scanpix/arkiv

Ifølge Jerome Taylor, der er asienkorrespondent for nyhedsbureauet AFP, siger udtalelsen fra universitetet en hel del.

- Administratorer på universiteterne i Hongkong har spillet en nøglerolle i at muliggøre snarere end at modstå myndighedernes hårde kurs mod andre politiske holdninger, skriver han på Twitter.

Den tidligere chef for nyhedsbureauet Bloomberg i Hongkong Matthew Brooker skriver på Twitter:

- Alt bliver renset. Ikke et eneste spor af afvigende holdninger vil blive tilbage i Hongkong.

En af de politikere, der har kæmpet for demokrati i Hongkong, hedder Richard Tsoi, og han siger til mediet The Standard, at han er chokeret over, at statuen er i fare for at blive fjernet.

Richard Tsoi siger, at skamstøtten jo har stået i Hongkong i 20 år, hvilket er temmelig lang tid, og at en uddannelsesinstitution som Universitetet i Hongkong har et ansvar for at bevare historien.

Han siger desuden, at universitetet som minimum må spørge offentligheden og de studerende, før der gøres noget ved kunstværket.

Helligbrøde

Universitetets studerende mødes hvert år 4. juni ved skulpturen for at mindes ofrene i 1989, og der er tradition for, at de studerende gør den ren i forbindelse med mindehøjtideligheden.

Dale De La Rey/AFP/Ritzau Scanpix/arkiv

Nyheden om, at der er planer om at censurere kunstværket, har i øvrigt også nået Jens Galschiøt selv.

Han skriver i en pressemeddelelse, at han har hørt forlydender om, at man enten vil flytte eller smadre skulpturen.

- At fjerne og skænde et mindesmærke, der er rejst for at ære de døde, er helligbrøde, uanset hvordan man ser på det. En gerning, der i hele menneskehedens historie er blevet set som amoralsk og profan. Jeg kan kun forestille mig, at det er det samme i Kina. Der må være etiske og moralske standarder, selv for det magtfulde kommunistparti, skriver Jens Galschiøt.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/arkiv

Jens Galschiøt skriver desuden, at han gerne vil minde ledelsen på Hongkongs universitet om, at skamstøtten er rejst over mennesker, der blev dræbt for at udtrykke deres ønske om at deltage i beslutningsprocessen i Kina og dermed være med til at bestemme over deres egen fremtid.

- Det kan også være, at det er fordi, der er en tyfon i Hongkong lige nu, så det kan være, de tager den ned i morgen. Man skal aldrig rigtig stole på de kinesiske myndigheder, siger Jens Galschiøt.

Galschiøt-værket Skamstøtten forestiller et tårn af forvredne kroppe og lidende ansigter. Det er lavet for at minde tilskueren om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989. 

Ifølge flere Hongkong-medier var der planer om at fjerne skulpturen fra universitetet, fordi den markerer et oprør, de kinesiske myndigheder ikke ønsker at mindes.

Et endnu større symbol

Men med hele sagen og ønsket om at fjerne skulpturen fra universitetet i Hongkong bringer de kinesiske myndigheder blot fokus tilbage på en for dem yderst uheldig sag, mener Jens Galschiøt.

- Kunsten er en slagssymbolfortolkning af verden. Begynder du at røre ved et symbol, laver du nye symboler. Så et kunstværk dør aldrig, det transformerer sig om til noget andet - især hvis du angriber det.

- Så lige nu har Skamstøtten transformeret sig om til at blive et enormt symbol på Kinas aggression mod Hongkong. Og et symbol på Kinas aggression i det hele taget mod den vestlige verdens værdier. Alle snakker om massakren og studenternes rettigheder. Tusindvis af folk hjælper os, og det bliver taget op i den amerikanske kongres og det danske folketing, fordi det er et symbol på det, Kina risikerer at gøre ved verden, siger kunstneren.

Sagen har fået stor international bevågenhed. I løbet af onsdag formiddag er Jens Galschiøt blevet interviewet af en lang række store medier fra det meste af verden. Blandt andet har Næsby-kunstneren talt med Reuters, CNN og BBC.

- Jeg har nok talt med 20-30 medier i dag. I går måtte jeg aflyse 25 interviews, fordi jeg simpelthen ikke havde tid. Det er nogle af de helt store kanaler. Men ind imellem er det også meget fedt at tale dansk, siger en grinende Jens Galschiøt.

14. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie

Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet

LYT
Del
Link
kopieret!

En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.

Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.

Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.

Kigger ud af vinduet

- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.

Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.

Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.

- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.

Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.

Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.

- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.

Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.

- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.

Minister vil ikke give bøder

En ting er sikkert.

Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.

Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.

- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.

- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.

Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.

“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.

Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.

Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.

14. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie
Arkiv/Privatfoto

Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.

I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.

En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.

Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.

Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.

- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.

Derfra tog det en ubehagelig drejning.

Brændt af på juleaftensdag

Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.

- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.

Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.

“Vi tager stærkt afstand fra den slags.”

— Henrik Krisitiansen, Dansk Julemandslaug

Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.

Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.

- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.

Julemandens råd til at undgå svindel

Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.

- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Krisitiansen.

Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.

Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.

Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.

- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved, at de er julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.

14. dec. 2024 kl. 5:00
Tophistorie
Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Blæsevejr er godt nyt for dagens elpriser

LYT
Del
Link
kopieret!

Ugen har stort set været præget af fænomenet dunkelflaute, som er et tysk ord, der beskriver gråvejr og rolige vindforhold.

Det har sat pres på den grønne strøm fra sol og vind, og torsdag toppede elpriserne på 8,73 kroner per kilowatttime (inklusiv moms, men uden afgifter), skriver TV 2 Vejret.

Nu venter nogle blæsende dage og regnfulde dage, og særligt blæsten sender elpriserne et godt stykke nedad.

Lørdag kommer elprisen under 50 øre per kilowatttime.

En koldfront med regn bevæger sig over Fyn midt på dagen, så husk også regntøj, hvis du skal ud i det tidsrum.

14. dec. 2024 kl. 10:50
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.

Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.

Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.

Telefonen ringede på bagsædet

- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.

Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.

På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.

- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.

Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.

14. dec. 2024 kl. 10:01
Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.

Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.

Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.

Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.

- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.

- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.

Bliver savnet i Odense

Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.

Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.

- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.

- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.

Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.

14. dec. 2024 kl. 9:31

GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.

Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.

I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.

Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.

14. dec. 2024 kl. 8:39

Blæst påvirker trafikken

LYT
Del
Link
kopieret!

Det blæser igen op over Danmark, og det påvirker i øjeblikket trafikken på Langelandsbroen.

Vejdirektoratet melder på hjemmesiden trafikinfo.dk om kraftig blæst i begge retninger. Der er ingen restriktioner, men man skal dog være opmærksom på, at blæsten kan påvirke kørslen.

Blæsten forventes at aftage i løbet af lørdag eftermiddag.

13. dec. 2024 kl. 22:18

Fødevarestyrelsen advarer hundeejere om tilbagekaldt produkt

LYT
Del
Link
kopieret!

Firmaet Chrisco A/S tilbagekalder Chrisco Tyggeruller med kylling.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse sendt til TV 2.

Virksomheden har fået indberetninger om adfærdsændringer hos hunde efter, at de har spist produktet.

De opfordrer til at kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt.

13. dec. 2024 kl. 21:51

Forening vil lave safehouse i Odense

LYT
Del
Link
kopieret!

Signe Vedersø Keldorffs bytur en novembernat i 2021 var en ubehagelig oplevelse, som endte med et overfald. Men den blev også startskuddet til en forening, som netop har set dagens lys.

Foreningen hedder Safehouse Odense, og vil lave et trygt sted i nattelivet for gæster i byen.

- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes i nattelivet, For mange står alene, når de har brug for hjælp. Med Safehouse Odense skaber vi en løsning. Vi skaber et sted, hvor alle kan søge tryghed og få dem hjælp som de har brug for. Det er et sted som bygger på tryghed, ansvar og fællesskab, , siger Signe Vedersø Keldorff, som er blevet formand i foreningen.

Faaborg får millioner til kystsikring

LYT
Del
Link
kopieret!

Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.

I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

13. dec. 2024 kl. 19:56

Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken

LYT
Del
Link
kopieret!

Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.

Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.

- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.

Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.

- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.

I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.

En sikkerhedsrisiko

Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.

- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.

Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.

- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.

Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.

13. dec. 2024 kl. 18:49

Gigant lukker padel-centre

LYT
Del
Link
kopieret!

Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.

Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.

irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.

De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.

We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.

13. dec. 2024 kl. 17:59
Fyn
Thomas Mengers Karstensen

Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer

LYT
Del
Link
kopieret!

Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.

Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.

Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.

Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.

Domstolslignende organ

I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.

Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.

Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.

Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.

Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.

Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.

Slut med snik-snak

Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.

- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.

- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.

Tungt system

Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.

- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.

- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.

Læger beklager

De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.

- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.

Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her