3. nov. 2021 kl. 12:35
Sara Fuglsig

Sygeplejersker strejker igen:
  • Vi er bekymrede for, at de nyeste skal passe de sygeste

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Sygeplejerskerne strejker stadig. De håber på at kunne råbe politikerne op. Senest er der onsdag morgen holdt møde foran hovedindgangen til 14 hospitaler landet over.

Over hele landet på foreløbigt 14 forskellige sygehuse strejker sygeplejerskerne og andet sundhedsfagligt personale endnu engang i en time onsdag morgen. 

I et brev sendt rundt til hele landets hospitaler indkaldes der til møde foran hospitalernes hovedindgang. Begrundelsen for mødet er ifølge brevet "for at vise, at vi forsøger at tage ansvar for patienternes sikkerhed og personalets arbejdsvilkår".

- Vi er bekymrede for, at de nyeste skal passe de sygeste, siger Mette Vestergaard Jørgensen, der er sygeplejerske på Odense Universitetshospital. 

Udover sygeplejersker opfordres både læger, jordemødre, fysioterapeuter, sosu-assistenter, diætister, ergoterapeuter, portører, patienter og pårørende, der har forbindelse til sundhedsvæsenet til at møde op og råbe op.

Læs også: Fynboer kan få kviktest i Odense fra mandag
Gå tilbage Del
31. okt. 2021 kl. 17:27
Fyn

Fynboer kan få kviktest i Odense fra mandag

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Det første kvikteststed genåbner på Fyn mandag morgen, mens resten følger i løbet af ugen.

Kun tre uger nåede kvikteststederne at være lukket, før smitten i Danmark igen krævede, at man kan få en test og et hurtigt svar.

Derfor kan fynboer fra mandag få en gratis kviktest i Odense, mens der forventes at være etableret kvikteststeder i de ni resterende fynske kommuner inden ugens udgang. Det fortæller Brian Rosenberg, direktør hos Carelink, til TV 2.

- Vi er købt ind til en kapacitet på 19.500 test om dagen i regionen med ét teststed i hver kommune. Men som vi har gjort hele vejen igennem, ser vi tingene an og ser, om der er behov for yderligere teststeder, siger han.

Teststedet i Odense åbner samme sted som tidligere på Ørbækvej og holder åbent til klokken 19. Den første tid regner man med at foretage et sted mellem 4000-5000 test om dagen i regionen.

Samme podere

Det eneste, der lige nu forhindrer Carelink i at åbne i alle kommunerne på én gang er lokaler.

- Vi ved ikke, om vi kan komme ind i de samme lokaler igen. Det er det, der stadig pågår. Det er klart, at vi har skrevet til kommunerne sammen med regionen og har opfodret til, at vi får de samme steder igen, siger direktøren.

Det har derimod været nemt at skaffe medarbejdere, da mange af dem, der også tidligere var podere selv har henvendt sig.

- Så vi er oppe at køre med det samme igen, og setuppet er det samme. Vi kan kun starte klokken 8, fordi vi starter med mennesker, der ved, hvad de skal, siger Carelink-direktøren. 

Har indkaldt ekstra personale

Allerede i denne uge åbnede der kvikteststeder i hovedstaden, og her var efterspørgslen overvældende. Teststederne var derfor nødsaget til at indkalde ekstra personale.

Og det er også noget, som Carelink har i baghovedet under åbningen i Region Syddanmark.

- Det har vi fulgt med i, og derfor har vi et lidt større beredskab klar, og vi er klar til at sætte ind med yderligere, hvis det viser sig at være nødvendigt, siger Brian Rosenberg.

Han understreger derfor også, at man ikke skal lade sig afskrække, hvis der er kø. Der kan sagtens være mere personale på vej, som kan mindske køen igen.

- Vi er meget bekymrede for vores velfærdssamfund. Vi kan ikke holde på de folk vi har, vi kan ikke rekruttere, vi får ingen ansøgere. Vi kan ikke skaffe folk, siger Mette Vestergaard Jørgensen.

- Det er den konstante nedskæring på sundhedsvæsenet, der gør, at vi står her nu. Vi har råbt op om problemet længe og er blevet ignoreret. Vi er nødt til at slå det fast, siger Luca Pristed, der er talsperson for de strejkende sygeplejersker, til TV 2.

Strejke i Svendborg og i Odense

Også ledende personale er inviteret med til mødet i brevet - "hvis de tør" skrives der. "For vi, der er på gulvet ved godt, at I er ligeså bekymrede for personalets vilkår og patientsikkerheden, som vi er."

 Mødet er sat til at foregå fra 07.45 til 08.45 og både på Svendborg Sygehus og Odense Universitetshospital var personale mødt op foran hovedindgangen.

Foran hovedindgangen på Svendborg Sygehus er der mødt mange op til mødet. Foto: Hanne Svenningsen

Med flere hundrede strejkende på hver af hospitalerne kan det altså overstige 1000 strejkende onsdag morgen.

I Odense har timestrejken foregået hver dag hele ugen, mens den altså i dag er landsdækkende.

- Jeg har strejket mange gange, og vi har råbt om det her i mange år. Tilgangen af patienter er steget, og behandlingstilbuddet er steget, personalet siver langsomt væk. Vi kan ikke tiltrække, og vi kan ikke fastholde personale, siger Dorthe Schuster. 

Læs også: Smadret mur og stjålne cykler: Har mistet cykler for flere tusinde kroner
Gå tilbage Del
1. nov. 2021 kl. 21:43

Smadret mur og stjålne cykler: Har mistet cykler for flere tusinde kroner

Ole Holbech

Indbrudstyve har snuppet 10 til 15 elcykler, der ligger i en prisklasse på op mod 20.000 kroner per cykel.

Lars Nielsen, der er ejer af Fri Bike-shop i Faaborg, fik sig en stor overraskelse, da han mødte ind i sin forretning mandag morgen.

Han blev mødt af et stort hul i en af cykelforretningens murstensvægge. Her havde en eller flere indbrudstyve været i færd med at banke hul igennem for at stjæle en række af butikkens elcykler.

- Jeg tænkte bare: Det er løgn. Jeg kiggede uden for vinduet, og så kunne jeg se, at der lå store murbrokker, fortæller Lars Nielsen.

Ole Holbech

Politiet kom inden for én time, og Lars Nielsen fik også efterfølgende hurtigt talt op, hvor mange cykler der blev taget.

Ifølge Lars Nielsen har indbrudstyvene taget mellem 10 til 15 elcykler, der ligger i en prisklasse på op mod 20.000 kroner per cykel. Dette indebærer blandt andet elcykler af mærket Kildemoes og specifikt en blå Winther Superbe.

- Så ved jo, hvad de er gået efter, uddyber han.

Nye alarmer

Fri Bike-shop i Faaborg havde netop fået opsat nyt alarmsystem og ikke mindst et stærkt vindue, der skulle sikre forretningen bedre. Dette skyldes blandt andet, at butikken flere gange har oplevet at have haft indbrud.

Ole Holbech

Tyvene valgte derfor i stedet at smadre muren for at få fingrene i kvalitetscyklerne inde i forretningen. Lars Nielsen har dog ingen viden om, hvornår på dagen indbruddet konkret er sket. Han formoder dog, at det må være sket natten til mandag.

- Nu gider jeg ikke det her mere. Det er pænt frustrerende. Alarmselskabet kommer tirsdag, og så får vi mere overvågning med kamera og belysning udenfor, siger Lars Nielsen.

Lars Nielsen har oplevet indbrud op mod seks gange siden sin åbning i 2006. Det indebar heriblandt en periode med tre indbrud inden for blot tre uger. 

Hun har været ansat som sygeplejerske i gennem 30 år. Hun mener, at det mest effektive middel sygeplejerskerne har lige nu, er at arbejde efter reglerne.

- Jeg kommer fra narkoseafdelingen. Jeg bedøver patienter hver dag. Midt i en coronatid var jeg også omskolet til intensiv med coronapatienter, det gør vi bare og det gør vi gerne, men der har jo ikke fulgt hverken løn eller frihed med, siger hun og fortsætter:

- Nu hvor jeg så står her på den anden side, så fastholder jeg, at jeg kun vil være med til at have 37 timer om ugen - som jeg er ansat til. Jeg vil ikke være med til at dække de huller, der er i en vagtplanlægning, som vi kan se måned efter måned ikke hænger sammen. 

Splittede sygeplejersker

Regeringen har planer om at afsætte en pulje på fire milliarder kroner til at opføre mellem 13 og 20 nærhospitaler. Efter planen skal nærhospitalerne ligge i alle fem regioner og give mere nærhed og mindre transporttid mellem danskerne og det lokale hospital. På Fyn er der foreslået et nærhospital i Nyborg.

Men det frustrerer også sygeplejerskerne, når man ser på deres hovedbekymring, der er manglende hænder, og at de ikke kan fastholde personale i stillingerne.

- Det er de samme mennesker, der skal arbejde. Hvor skal vi finde dem henne?, siger Dorthe Schuster.

Dorthe Schuster fortæller, at sygeplejerskerne er splittede efter en lang og mislykket strejke.

- Når en strejke er mislykket, så kigger vi på formanden. Det gør ondt, og vi er splittede. Vi er enige om målet, men vi skal finde ud af, hvordan vi kommer videre, og hvordan fastholder vi at arbejde efter reglerne, siger Dorthe Schuster.

29. nov. 2024 kl. 18:28
Lige nu

Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt

LYT
Del

Det er meget småt med information om hjemsendelserne på Nyt OUH fredag aften.

Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.

TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.

Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.

Usikkerhed omkring konsekvenser

Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.

Læs også: Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 16:57

Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale

OUH

Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.

Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.

Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.

På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.

Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.

DR’s dokumentar udkommer tirsdag.

- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.

- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.

Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.

29. nov. 2024 kl. 14:06
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg

LYT
Del

Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.

Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.

Ville angribe jøder

Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.

Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.

- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.

Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.

29. nov. 2024 kl. 17:15

Fynsk museum afliver stor myte

LYT
Del

Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.

- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.

- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.

I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.

- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.

29. nov. 2024 kl. 16:57
OUH

Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale

LYT
Del

Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.

Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.

Læs også: Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 18:28

Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt

Det er meget småt med information om hjemsendelserne på Nyt OUH fredag aften.

Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.

TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.

Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.

Usikkerhed omkring konsekvenser

Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.

- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.

- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.

Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.

Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.

På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.

Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.

DR’s dokumentar udkommer tirsdag.

29. nov. 2024 kl. 16:36

Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt

LYT
Del

Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.

Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.

- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.

Tråde til angrebet på Israel 7. oktober

Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.

Læs også: Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 14:06

Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.

Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.

Ville angribe jøder

Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.

Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.

- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.

Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.

Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.

29. nov. 2024 kl. 15:15
Fyn

Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"

LYT
Del

Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?

Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.

Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.

Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.

- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.

Skizofren delfin?

Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.

- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.

Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.

Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.

Ikke mere forskning i Delle for nu

Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.

I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.

- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.

- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.

29. nov. 2024 kl. 14:13

Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter

LYT
Del

Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.

Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.

Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.

29. nov. 2024 kl. 13:57

Hundredevis vil tjene penge på sne

LYT
Del

De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.

Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.

- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.

29. nov. 2024 kl. 12:37

Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival

LYT
Del

Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.

Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.

Olympen Live afholdes 23. august.

29. nov. 2024 kl. 12:00
Rikke Mathiassen

Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag

LYT
Del

ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.

Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.

I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.

- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.

528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.

Vil give særlig følelse videre

Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.

Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.

- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.

Siden slutningen af oktober har Louise Rasmussen indpakket hundredvis af kalendergaver til børn i forskellige aldre. I pakkerne er der blandt andet små figurer, blyanter og hårpynt.

Greb om sig

I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.

Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt

I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.

- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.

Julehjælp slår rekord

Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.

I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.

Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.

Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau

29. nov. 2024 kl. 11:42
Arkiv / TV 2

Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer

LYT
Del

Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.

I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.

Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.

Tilladelse på bagkant

Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.

- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.

I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.

Byggetilladelse bidrager til sikkerhed

Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.

- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).

Læs også: Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 16:56

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

Thomas Larsen-Bjerre

Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.

Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.

Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.

- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.

Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.

29. nov. 2024 kl. 11:25
Thomas Larsen-Bjerre

Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"

LYT
Del

Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.

Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.

Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.

I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her