Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Snart kan kommunalt ansatte blive fyret for at bruge snus

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger har et flertal i Økonomiudvalget i Odense Kommune onsdag formiddag stemt for en revidering af kommunens rygepolitik, der blandt andet omfatter et forbud mod at bruge snus i arbejdstiden, hvis man er kommunalt ansat.

Sagen skal stadig behandles i byrådet, men med beslutningen i Økonomiudvalget forventes det også, at der er et flertal i byrådet.

Forbuddet gælder alle røgfrie tobaks- og nikotinprodukter der udover snus også tæller produkter som tyggetobak og nikotinposer. Hvis en medarbejder overtræder tobaks- og nikotinpolitikken, gives i førstegangstilfælde en advarsel. Ved gentagelsestilfælde kan det medføre afsked og i grovere tilfælde eventuel bortvisning.