Vejarbejde spærrer tilkørsel til Fynske Motorvej i tre uger
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fra mandag morgen og tre uger frem spærres tilkørselsrampe 52 delvist i tre uger grundet vejarbejde. Bilister kan blive tvunget til at bruge alternative ruter.
Mandag morgen påbegynder Vejdirektoratet arbejdet med at etablere en 1.600 meter lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved tilkørsel 52 ved Sanderum i retning mod Jylland.
Den nye støjskærm skal reducere støjgenerne fra motorvejen for boligområdet, som ligger vest for Assensvej.
- Jeg glæder mig helt vildt
Nu kører de første bilister over genåbnet Lillebæltsbro:
- Jeg glæder mig helt vildt
Det var glade trafikanter, som tidligt fredag morgen kunne køre over den nyrenoverede Gamle Lillebæltsbro for første gang siden januar.
Fredag morgen kunne bilister igen køre over Den Gamle Lillebæltsbro mellem Fredericia og Middelfart. Broen har ellers været lukket siden den 29. januar på grund af en gennemgribende renovering.
For at markere genåbningen af broen stod borgmestrene fra Fredericia og Middelfart klar med brunsviger til de første 2.000 trafikanter her til morgen.
Lastbilchaufføren Nezmi Shela fra Fredericia var blandt de allerførste til at køre over broen efter genåbningen, og det havde han set frem til længe, siger han.
- Det betyder alt for mig, for vi er lastbilchauffører, og det er en meget kortere vej i stedet for at skulle på motorvejen. Jeg er meget tilfreds med det, og jeg glæder mig faktisk til at se, hvordan det er blevet lavet. Jeg har savnet den, forklarer Nezmi Shela.
Renovering skal holde i 50 år
Selvom Nezmi Shela har kørt i sin lastbil henover Den Gamle Lillebæltsbro mange gange gennem årene, så bliver det fredag morgen en speciel oplevelse at køre over, mener han.
- Jeg er ikke den første til at køre over. Jeg har en makker foran, men jeg glæder mig i hvert fald. Jeg er rigtigt spændt på at se, hvordan det er lavet, for jeg har kørt i syv år, og nu er den helt ny, så jeg glæder mig helt vildt.
Senere fredag vil genåbningen af broen også blive fejret med koncerter i Middelfart.
Arbejdet med renovere og udbedre slitage på Den Gamle Lillebæltsbro, som blev indviet den 14. maj 1935, varede 20 uger i 2018 og 35 uger i 2019.
Ifølge Vejdirektoratet skal den netop overståede renovering holde de næste 50 år.
Etableringsarbejdet betyder, at tilkørselsrampe 52 delvist spærres fra mandag morgen og tre uger frem. Vejdirektoratet oplyser, at arbejdet vil blive udført aften og nat, og derfor vil rampen være helt spærret i tidsrummet 19.30 til 6.00 om morgenen.
Den delvise spærring af rampen gælder alene for bilister, der kører ud af Odense C ad Assensvej og skal på motorvejen i retning mod Jylland.
I de tidsrum hvor rampen er spærret for trafik, anbefaler Vejdirektoratet, at bilister benytter tilkørsel 51 eller 53.