Helle Sandhøj Andersen er med det samme klar over, hvad der har ramt hende.
Hun har netop taget sin bh af og lader hænderne løbe ned over begge bryster. Det gør hun engang imellem, ligesom hun går op i at følge de lægetjek og screeninger, som danske kvinder bliver indkaldt til.
Jeg tænker bare, shit, har jeg nu arvelig kræft, ligesom min mormor.
Denne novembermorgen mærker hun en knude, som ikke plejer at være der.
- Jeg tænker bare, shit, har jeg nu arvelig kræft, ligesom min mormor. Har jeg fået genet, som jeg skal give videre til min datter, fortæller Helle Sandhøj Andersen.
Intense dage
Derfra går det stærkt. To dage senere er hun tilknyttet et kræftpakkeforløb og får knuden undersøgt på Onkologisk Afdeling i Vejle.
Ugen efter er hun til samtale med en læge, som bekræfter det, Helle allerede ved. Hun har brystkræft og bliver bedt om at møde til operation den følgende morgen.
- Det kan jeg ikke, jeg skal på arbejde, lyder svaret prompte fra Helle Sandhøj Andersen.
Lægen understreger, at arbejde er det sidste, hun skal tænke på lige nu.
- Men det var min første reaktion. Det kan jeg bare ikke, det går simpelthen for stærkt, fortæller hun om de intense dage, hvor hun pludselig skulle omstille sig til at være kræftpatient.
Meget at forholde sig til
Den 56-årige kvinde har heldigvis ikke fået en arvelig form for brystkræft, og den 23 millimeter store knude bliver opereret væk.
Nu er hun kræftfri.
Mens hun samler sig ovenpå operationen, er der fortsat meget at tage stilling til.
Hjælp patienter som Helle Sandhøj Andersen
Lægerne anbefaler efterbehandling med to forskellige slags kemoterapi, hvis hun vil sikre sig bedst muligt mod tilbagefald. Bagefter venter strålebehandling.
Hun får udleveret piller til at tage kvalmen og andre præparater, der skal gøre hendes organer og krop i stand til at klare den hårde kemobehandling. Det hele skal foregå på bestemte tidspunkter og dage. Der er rigtig meget at holde styr på.
- Når du sidder ved lægen og får det hele at vide, har du glemt det igen, når du kommer hjem. Så kører du rundt i det, forklarer hun.
Ikke lægesprog
Men Helle Sandhøj Andersens forløb bliver lidt anderledes end mange andre kræftpatienters. Under samtalen om efterbehandling, præsenterer lægen hende nemlig for Beslutningshjælperen – en form for visuel manual, der består af fem faneblade, som forklarer om de valgmuligheder, hun har.
Helle har nemlig mulighed for at til- eller fravælge dele af efterbehandlingen, hvis hun ønsker det.
Lægen viser hende blandt andet et faneblad med statistik om risikoen for tilbagefald, hvis hun til- eller fravælger stråleterapi. Det er håndgribeligt og til at forstå.
Det var beskrevet, så selv min mor på 74 år kunne forstå det.
Ikke nok med at hun selv får overblik over behandlingen. Hun kan også tage Beslutningshjælperen med hjem til Børkop og vise familien.
- For hver ting jeg skulle igennem, havde vi et faneblad om, hvad og hvordan og hvorledes. Og det var beskrevet, så selv min mor på 74 år kunne forstå det. Det var ikke lægesprog. Jeg følte, at jeg var i 100 procent gode hænder, for jeg vidste lige nøjagtig, hvad jeg skulle, forklarer Helle Sandhøj Andersen.
Patienter har valgmuligheder
Kommunikationen mellem kræftpatienter og læger er netop kernen i Cand.ling.merc. Bettina Mølri Knudsens forskningsprojekt. Hun er ph.d.-studerende ved Center for Fælles Beslutningstagning på Sygehus Lillebælt i Kolding, hvor hun forsker i brugen af Beslutningshjælperen.
Stem på din favorit
Det handler om at lette de svære samtaler, som læger har med kræftpatienter omkring behandlingen. Ofte er der meget på spil for patienterne. Men det er rigtig vigtigt, at de forstår, hvad der bliver sagt.
- Kræftforløb kan være enormt komplicerede. Men nogle gange undervejs i forløbet skal patienterne træffe nogle beslutninger. Det kan være svært, og måske opdager de slet ikke, at de faktisk sidder i en situation, hvor de har mulighed for at til- eller fravælge dele af behandlingen, forklarer Bettina Mølri Knudsen.
Men kræftpatienter vil rigtig gerne spille en rolle i deres behandlingsforløb. Det viser undersøgelser fra både Danmark og udlandet. De samme undersøgelser viser også, at de gerne vil inddrages mere, end de bliver i dag, fortæller Bettina Mølri Knudsen.
- Lægerne sidder som eksperter på den diagnose, der ligger for patienten. Men det er vigtigt for, at patienterne får et godt og trygt forløb, at de bliver hørt i, hvad der betyder noget for dem. For de sidder jo til gengæld som eksperter på deres eget liv, siger hun.
Dagsorden for samtalen
Hendes forskning viser samtidig, at det betyder noget for lægerne at have et redskab, der kan hjælpe samtalerne på vej.
- Vi ved, at der er mange af vores yngre læger, som er glade for at bruge Beslutningshjælperen. De er måske ikke så rutinerede i at tage de her samtaler. Men Beslutningshjælperen kommer til at fungere som en slags dagsorden. Den kan strukturere samtalen, så man husker at få spurgt patienten til de forskellige ting, forklarer Bettina Mølri Knudsen.
Det er jo ens helbred, det handler om. Det er ens liv.
Selvom Beslutningshjælperen ikke er selve medicinen, som har gjort Helle Sandhøj Andersen rask, har værktøjet været en vigtig støtte undervejs. For det betyder noget at have et valg, mener hun.
- Det ændrer indgangsvinklen til sygdommen. Du ved, hvad du går ind til. Du ved, hvad du kan risikere. Og er der noget, du er i tvivl om, kan du lige slå op i den. Det gjorde mig tryg, fortæller hun.
- Det er jo ens helbred, det handler om. Det er ens liv, siger hun.
I dag er kræftbehandlingen heldigvis et overstået kapitel for Helle Sandhøj Andersen, som netop har været til sin første 3-måneders kontrol på sygehuset.
- Den var perfekt.
Hun er stadig kræftfri.
