Unødvendige udrykninger presser ambulanceredderne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Redderne i Ambulance Syd er ikke kun pressede af huller i vagtplanen. Alt for ofte rykker de ud til situationer, der slet ikke er akutte, fordi vagtcentralen ikke kan få informationer fra borgeren.
Redderne i Ambulance Syd er pressede. Med flere ubesatte stillinger og endnu flere langtidssygemeldte, er det svært at få vagtplanerne til at hænge sammen, og det tvinger redderne til at tage ekstravagter for at undgå huller i vagtplanen.
Det er dog langt fra det eneste, der presser dem. Redderne bliver nemlig også sendt ud til mange akutopgaver, der slet ikke er livstruende.
Spar på elregningen: I dette tidsrum skal du undgå at bruge vaskemaskinen
Mellem klokken 17 og 20 er det dyrere at bruge el-artikler i huset, fordi der er større belastning på elnettet. Men der er steder, man kan spare på elforbruget.
Opdatering
Artiklen er opdateret med de nyeste tal. Artiklen blev første gang bragt den 13. oktober.
Mellem 17 og 20 er det en god idé at lade vaskemaskinen stå og mobiltelefonen være trukket ud af stikket.
For der er forskel på elprisen på forskellige tidspunkter af dagen, og fra oktober til marts er det dyrest at forbruge el i tidsrummet fra 17 til 20.
Det skriver Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Og elpriserne er gået fra historisk lave til historisk høje.
I løbet af efteråret er elpriserne nemlig steget, og december tegner til at blive den dyreste måned nogensinde, hvis man kigger på strømregningen.
I følge tal fra Dansk Energi koster én kilowatt-time i øjeblikket godt halvanden krone, mens den på samme tidspunkt sidste år lå mellem 25 og 40 øre.
Drop unødvendig strøm
At prisen stiger i vinterhalvåret skyldes, at vi befinder os mere indenfor, vi oftere tænder lyset, og skruer mere op for varmen.
Netselskaberne har indført tidsdifferentierede tariffer, som betyder at den pris, man betaler for at få transporteret strøm, varierer afhængigt af, hvornår på døgnet strømmen skal bruges. Og når elnettet er ekstra belastet, som den vil være mellem 17 og 20, vil det altså være dyrere at få el-artiklerne i hjemmet til at virke.
Prisen er dog lavere på alle andre tidspunkter af døgnet, ligesom det er i sommerhalvåret.
Det er muligt selv at skrue på ting for at flytte elforbruget væk fra det dyreste tidsrum.
Hold musen over ikonerne for at se, hvordan du kan spare.
1. Vask tøj på miljøvenlig vis
Hvis du halverer vasketemperaturen fra for eksempel 60 grader til 30 grader, kan du spare 55 procent af strømmen. Dertil koster det cirka seks kroner, hver gang tøjet bliver tørret i en A-mærket tørretumbler, og derfor er det en god idé at bruge tørresnoren, når det er muligt.
Desuden anbefales det at vælge kortere vaskeprogrammer.
2. Indstil radiatoren
Den ideelle rumtemperatur er 21 grader, og det kan variere fra bolig til bolig, hvad termostaten skal stå på for at opnå den temperatur. Den skal helst ikke stå på mere end 3,5.
Det er en god idé at have en ensartet temperatur i alle rum, for selvom man lukker døren til et køligt rum, vil der stadig trænge kold luft derfra til de tilstødende rum, hvilket får radiatorerne til at arbejde hårdere.
3. Vær opmærksom på standby-forbrug
Sluk for de el-artikler, der ikke er i brug. Det kan være at slukke spillekonsoller, fjernsyn og så videre. En familie bruger i gennemsnit 400 kilowatt om året på standby-el, hvilket svarer til 800 kroner årligt.
4. Hav styr på energiforbruget i køkkenet
Der er masser at tage fat på i køkkenet.
Ved at udnyttet ovnens for- og eftervarme, kan man spare op til 25 procent af elforbruget. Derfor skal du ikke tænde ovnen, før maden bliver sat ind.
Husk låget på gryden, når der bliver lavet mad på komfuret, for uden låg bliver der brugt tre gange så meget strøm. Og lad være med at bruge mere end tre deciliter vand, når der skal koges kartofler og en halv deciliter vand, når der koges æg. Der kan nemlig spares 30 procent af strømmen med mindre vand, da det så tager kortere tid for gryden at komme i kog.
Optø frostvarer i køleskabet, da varerne så giver kulde til køleskabet, der vil bruge mindre strøm. Og hav desuden et øje på køleskabstemperaturen generelt. For hver grad, man sænker temperaturen, stiger forbruget med fem procent.
5. Tænk over udluftning
Ved at lufte ud med gennemtræk to til tre gange om dagen i fem til ti minutter, frem for at åbne et enkelt vindue. Det vil nemlig afkøle vægge og andre overflader, hvilket krævet mere tid og energi at få temperaturen op igen.
6. Sluk lyset
Husk at slukke lyset i rum, der ikke er i brug. Man kan for eksempel udnævne en "lyseslukker" i familien.
Det er derudover en god idé at skifte til LED-lys. Selvom pærerne er dyrere at skaffe, så har de længere levetid og har et langt lavere energiforbrug.
Ifølge sparenergi.dk vil en almindelig glødepærekæde koste 80 kroner i elforbrug, hvis den er tændt i 24 timer i seks uger, mens en LED-kæde vil koste 11 kroner.
Ifølge tal fra Region Syddanmark, er antallet af såkaldte mistede opkald hos vagtcentralen i regionen steget med hele 340 procent fra januar til 1. oktober.
Alene de sidste tre måneder har der i gennemsnit været 157 af den type opkald om måneden.
Alt kan være sket
De mistede opkald opstår, når der er så travlt på vagtcentralen, at man ikke når at tale med borgeren, der har ringet. For en sikkerheds skyld sender man derfor en ambulance med udrykning, selvom man ikke ved, om borgeren har akut brug for hjælp.
- Vi bliver nødt til at tænke hvert tænkeligt scenarie, når der er nogen, der ringer 112 og har behov hjælp. Derfor bliver vi nødt til at sende en ambulance derud. Men den første ledige medarbejder i form af mig selv eller mine kolleger, ringer tilbage til vedkommende lige så snart, vi har mulighed for det, fortæller Bjarne Topp Jørgensen, der er tillidsmand hos AMK-vagtcentral i Odense.
14-årig truet med pistol i Vollsmose
Torsdag aften blev en 14-årig dreng med en pistol truet til at aflevere sin knallert til en afrikansk mand i Fyrreparken i Vollsmose.
En 14-årig dreng blev torsdag aften klokken 21.42 truet til at aflevere sin knallert til en mand af afrikansk afstamning i Fyrreparken i Vollsmose.
Gerningsmanden truede drengen med en pistol, oplyser Fyns Politi fredag morgen til TV 2 Fyn.
- Vi er ude og efterforske med en hel del patruljer og har sikret spor, men vi har fortsat ingen anholdte, fortæller vagtchef ved politiet Kenneth Taanquist.
Signalement af røveren
Den 14-årige dreng beskriver gerningsmanden som en mand af afrikansk herkomst. Han er 180-186 centimeter høj og spinkel af bygning. Han havde sort hår og mørk hud og talte dansk med accent. Han var iført sort tøj.
Kort efter røveriet var blevet anmeldt, fandt politiet den 14-årige drengs knallert i området.
Drengen er ikke kommet til skade under røveriet.
Ifølge ham, skyldes den volsomme stigning i mistede opkald genåbningen af samfundet efter coronapandemien.
- Der er flere der ringer til egen læge og til vagtlægen, hvor der er ventetid på telefonerne. Det genererer automatisk flere opkald til 112, siger Bjarne Topp Jørgensen.
Han pointerer dog, at travlheden hos vagtcentralen ikke påvirker borgerne, der altid vil få sendt en ambulance, hvis det kræves.
Her er hvad der sker, når du ringer til alarmcentralen
Hvis man som borger ringer 112, kommer man i første omgang igennem til én af politiets alarmcentraler.
Kaldet stilles herfra videre til visitation ude i regionerne – i Fyns tilfælde på AMK-vagtcentralen i Odense.
Hvis alarmcentralen ikke kan komme igennem til vagtcentralen efter 28 sekunder, ringer de igen. Lykkedes det stadig ikke efter de næste 28 sekunder – fordi der er travlhed i vagtcentralen – sender alarmcentralen en elektronisk skærmbesked.
Når det sker, skal den sundhedsfaglige visitator vurdere opgaven uden at have talt med borger. Vurderes det, at der er brug for hjælp, henvender visitatoren sig til ambulancekoordinatoren, der finder og sender den nærmeste ledige ambulance.
Behov for nye løsninger
Der er nødt til at ske ændringer, hvis alarmberedskabet fortsat skal kunne klare arbejdspresset, fortæller Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
- Det er klart, at den nuværende situation er uholdbar, og derfor er man nødt til at lette presset på alarmcentralerne. Det kunne man blandt andet gøre ved at forsøge at differentiere det, vi kalder akutbehovet, siger han.
Efter fynsk luftballon-ulykke skal sikkerheden strammes
Sightseeing ved Særslev endte i farlig situation, da passagerer hang udenpå kurven i hælene og faldt ned under landing.
Det er flot fra toppen af en luftballon, men der kan opstå farlige situationer, når de fascinerende luftskibe skal lette og lande.
Det afslører en ny rapport fra Havarikommissionen, der omtaler en såkaldt alvorlig hændelse den 15. august i år i Særslev - kun nogle få dage efter danmarksmesterskaberne i ballonflyvning blev afholdt på Nordfyn.
Under landingen en tidlig søndag morgen tog vinden pludselig fat i ballonen.
Den kæntrede, og en passagerer røg halvt ud af kurven med overkroppen på jorden foran ballonkurven, mens kurven fortsatte henover marken.
Ballonen fik opdrift igen, og så hang passagereren pludselig udvendigt på ballonkurven med hælene i kurvekanten.
Passagereren vred sig løs og kastede sig bagover fra halvanden til to meters højde over jorden. Heldigvis kom han ikke alvorligt til skade.
Trodsede instruktion
Ballonskipperen - en 45-årig kvinde med europæisk balloncertifikat - havde ellers forsøgt at forberede passagererne på, at det kunne blive en hård landing, fordi vindhastigheden var blevet kraftigere under den 80 minutter lange tur.
Hun gav derfor instruktion om at pakke personligt udstyr sammen, holde fast i kurvekanten og ikke forlade ballonen.
Passagereren, der røg ud af kurven, valgte imidlertid at have sit kamera i den ene hånd og holde fast i kanten med den anden hånd. Ballonskipperen måtte selv holde fast i kurven for ikke at ryge ud.
Kommission vil have faste procedurer
Ifølge Havarikommissionens rapport er vindforholdene naturligt forekommende udsving, der kan være meget lokale.
På baggrund af episoden anbefaler Havarikommissionen en systematisk standardisering af procedurer, tjeklister og risikovurdering for at fremme den generelle flyvesikkerhed.
Den fynske ballonskipper har efterfølgende besluttet at anvende et pilotbælte ved landinger, tydeliggøre for passagererne, at de skal holde fast med begge hænder i ballonkanten under landing, regulere hvor meget udstyr passagererne må medbringe og være særligt opmærksom ved morgenflyvninger i sommermånederne.
Et nyt forskningsprojekt fra Århus Universitet kan vise sig at være en del af løsningen. Her blev borgere nemlig bedt om vurdere om situationen var akut, når de ringede efte hjælp, ved at trykke på en såkaldt akutnap, angivet som et nummer på telefonen. Her var det kun fem til ti procent af borgerne, der udnyttede akutknappen.
Er det ikke farligt, at borgere i akutte situationer skal igennem sådan en proces, som både tager tid og kræver overskud?
- Det er jo ikke noget, man bruger ved 112-opkald. Det er noget, man bruger ved opkald til alarmcentralen. Og det ser ud til, at borgerne synes, at akutknappen fungerer. Man må jo gå ud fra, at når folk ikke udnytter den mulighed, så er det fordi de selv skønner, at de godt kan vente nogle minutter, siger Jes Søgaard.
Fremtidens akutopkald
Jes Søgaard påpeger dog også, at der er nødt til at komme en langsigtet plan for alarmcentralerne. Her ser forskeren store muligheder for at bruge kunstig intelligens, der kan analysere opkaldene for centralens personale.
- Det vil være arbejdskraftbesparende, og det er det, der er hele humlen i det her. Vi vil stå i en arbejdskraftmangel de næste årtier på det her område, og derfor er vi nødt til at udvikle nye teknologier. Det er faktisk på vej i udlandet, og der skal vi koble os på den forskning, så vi også kan udnytte det i Danmark.
Politikere om arbejdsmiljøet i de fynske kommuner:
- Ansvaret ligger hos en selv
TV 2 Fyn har inviteret tre politikere fra tre forskellige kommuner til at diskutere, hvordan den politiske tone og samarbejdet bliver bedre.
Når forskellige partier snakker politik, kan der nemt opstå uenighed. Det er en selvfølge. Men debatten er ikke altid konstruktiv, oplever flere kommunalpolitikere.
En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Vive, viser nemlig, at omtrent fire ud af ti kommunalpolitikere mener, at der er partier i kommunalbestyrelsen, som de ikke kan have en meningsfuld dialog med, og som gør mere skade end gavn.
Omkring halvdelen af politikerne mener, at der er enkeltpersoner, de ikke kan have meningsfuld dialog med.
Derfor inviterede TV 2 Fyn borgmester Søren Steen Andersen (V) fra Assens Kommune, byrådsmedlem Sonja Marie Jensen (S) fra Nyborg Kommune og byrådsmedlem Tommy Hummelmose (K) fra Odense Kommune til at mødes i byrådssalen i Assens for at diskutere emnet. Her stod det hurtigt klart, hvem, der bærer ansvaret for den gode samtale.
- Det er os som politikere, som har ansvaret for, at dialogen er meningsfuld, siger Tommy Hummelmose
Et særligt ansvar
Det er Tommy Hummelmose langt fra ene om at mene. Sonja Marie Jensen peger dog også på, at der ligger et særlig ansvar hos borgmesteren i visse situationer.
- Ansvaret ligger også hos en selv som politiker. Men når der skal siges fra, fordi det går for langt, så er det borgmesterens ansvar, siger hun.
Søren Steen Andersen mener også som borgmester, at han har et ansvar for at håndtere særligt svære situationer.
- Alle har et ansvar for det her. Men det er klart, hvis det bliver personligt, eller der bliver brugt bandeord eller lignende, så går jeg ind med det samme og siger fra, fortæller han og fortsætter.
- Man skal kunne komme til orde, uanset om man er et parti, der repræsenterer et, otte, eller endnu flere medlemmer.
Tendensen
Alle tre politikere har på et tidspunkt oplevet, at dialogen er blevet påvirket negativt.
De er enige om, at problemerne opstår, når diskussioner bliver personlige, når der er interne stridigheder, og når det handler om ideologi i stedet for sagen.
- Jeg oplever god dialog med alle partierne i Nyborg Kommune, men jeg oplever også, at der er enkeltpersoner, som er med til at skabe dårlig dialog, og som har en ærgerlig opførsel, der gør, at stemningen hverken bliver konstruktiv eller rar at være en del af, siger Sonja Marie Jensen.
- Byrådet har jo forskellige personlinger, og det kan slå gnister. Det er ikke noget, vi kender til her, men det har der været tidligere. Det kunne give anledning til raske diskussioner, som nogle gange handlede om andet end sagens indhold, fortæller Søren Steen Andersen.
Når man ikke har magten
Sonja Marie Jensen og Tommy Hummelmose oplever begge, at det kan være særligt svært at komme til orde i den politiske debat, når man sidder som oppositionsparti.
- I Odense Kommune har vi et borgmesterparti, der har meget stor magt og indflydelse. Og der kan jeg som opposition nogle gange føle, at den magt bliver taget lidt for givet, siger Tommy Hummelmose og fortsætter.
Er det ikke bare et vilkår, når man er oppositionsparti?
- Det er jeg enig i, at det er. Men de magtbærende partier skal huske, at hvis man håndterer magten på den her måde her, så er der en 40 til 50 procent af vælgerne, som ikke bliver hørt.
Den vigtige samtale
Selvom de alle har forskellige oplevelser af situationen, så er de dog enige om løsningen. Den skal komme af den gode samtale, og at man anerkender problemet.
- Jeg tænker lige præcis det, at vi tre sidder sammen er en del af løsningen. At vi som politikere tør at sige det højt og tør at tale om det. Jeg tror ikke, der er ret mange byråd, der kan sige sig helt fri for, at denne her udfordring eksisterer. Så det handler simpelthen om at tale om det, siger Tommy Hummelmose.
- Og så synes jeg, at det handler om, at man selv tænker over sin opførsel. Forhåbentlig er der rigtig mange politikere lige nu ude i hele landet, der har set den her undersøgelse, og kan se, at de også bliver nødt til at kigge på sig selv, siger Sonja Marie Jensen.
Tilbage hos AMK-vagtcentralen i Odense, håber man i mellemtiden på, at borgerne vil tænke sig om en ekstra gang, når de ringer for at få hjælp.
- Man skal altid tænke sig om, når man ringer 112. Det er akutnummeret, og det er jo det mest alvorlige, man kan ringe til i Danmark, siger Kim Ahlers, der er chef hos vagtcentralen.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
kopieret!
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Skadedyrsbekæmper advarer om ækelt kræ under dynen
kopieret!
Når mørket falder på, og de fleste har lagt sig under dynen, pibler en ubuden gæst frem i hjemmet.
De små skægkræ er i fremmarch, og krybene har de senere år fundet plads i mange danske hjem.
TV 2 har talt med en række skadedyrsbekæmpere fra hele landet, som dagligt bliver kontaktet af fortvivlede borgere, der har problemer med skægkræ.
- Når man først har 20 stykker under dynen, så bliver man ret fortvivlet, siger Martin Saaby, der er administrerende direktør hos virksomheden Skægkræ.dk.
Martin Saaby uddyber, at han i perioder får tre til fire henvendelser om dagen, der kun drejer sig om skægkræ.
- Jeg har også talt med flere, der står op om natten med lommelygte og støvsuger og forsøger at suge 30 skægkræ op. Næste nat kan de så gøre det samme, tilføjer han.
Voksende udvikling gennem årene
Det er ikke kun skadedyrsbekæmperne, der oplever, at skægkræene vækster.
Elisabeth Paludan, der er chefkonsulent i Miljøstyrelsen, fortæller, at der er undersøgelser, der viser, at skægkræ er et voksende problem.
- Og når vi spørger rundt, lyder det som om, at det er ved at være rimelig almindeligt at have skægkræ derhjemme, siger hun.
Videncenteret Bolius fik i december 2023 lavet en undersøgelse, der viste, at 14 procent af de adspurgte havde haft skægkræ i deres bolig. Det var en stigning fra otte procent i januar 2022 og blot fire procent i december 2020.
Peger på papkasse-problem
Skadedyrsbekæmperne, som TV 2 har talt med, peger alle på, at papkasser sandsynligvis kan være årsagen til spredningen af skægkræ.
Den samme konklusion har Elisabeth Paludan. Hun påpeger, at papkasser med varer, der eksempelvis er bestilt over internettet, kan være årsagen.
- Vi køber mere og mere på nettet, som bliver sendt til os i papemballage. På den måde kommer skægkræ ind i vores hjem, siger Elisabeth Paludan.
Skægkræ spiser pap, papir og bøger, men kan også leve af tekstiler som bomuld og silke.
Modsat insektet sølvfisk, som skægkræ nemt kan forveksles med, kan skægkræ trives mange steder, forklarer Martin Saaby fra Skægkræ.dk.
- Folk ser dem typisk i mange rum. Lige fra senge til køkkenskabene. De er bare mere aggressive og større, og de kan leve af flere forskellige ting end sølvfisken.
Svær bofælle at skille sig af med
Har man først fået insektet inden for hjemmets fire vægge, kan det være en svær opgave at få skægkræet til at flytte igen.
Ifølge undersøgelsen fra Videncentret Bolius svarer 58 procent af dem, der har haft skægkræ i deres bolig det seneste år, at det ikke er lykkedes at slippe helt af med dem.
Men hvis man gerne vil forsøge at holde skægkræene på afstand, så opfordrer Bolius til, at man forsøger at holde sit hjem rent, undgår at lade madrester stå fremme og måske endda forsøge at sprøjte med almindelig insektspray.
Men hvis det ikke hjælper, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med hjælp fra skadedyrsbekæmpere.
- Det er rigtig, rigtig svært selv at komme af dem uden professionel assistance, hvis der er mange, siger Martin Saaby fra Skægkræ.dk.
På Miljøstyrelsens nye hjemmeside, Insekttips.dk, kan man også finde information om, hvordan man kan slippe af med skægkræ.
Kommune tvangsfjerner fortsat børn ulovligt
kopieret!
Langeland Kommune har stadig svært ved at overholde loven, når den tvangsfjerner børn.
Det fremgår af et notat fra en task force, der ellers skulle hjælpe kommunens familieafdeling med at blive bedre til at overholde loven.
Det fik i dag social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen, til at kalde udviklingen i kommunen for utilfredsstillende i et samråd om Langeland Kommune.
Her fortalte ministeren også, at hun arbejder på lovgivning, der skal gøre det muligt at tvinge kommuner som Langeland til at få sine børnesager behandlet i større og mere velfungerende kommuner.
HCA Airport lægger hus til udvikling af krigsmateriel
kopieret!
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har valgt at donere 17 millioner kroner til, at danske og ukrainske dronevirksomheder fremtidigt kan få unik hjælp til forretningsmodning, adgang til testfaciliteter og meget andet.
Planen er, at det skal drives af Odense Robotics og CenSec med HCA Airport som omdrejningspunkt.
Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel, kalder det “en meget flot bevilling”.
Og også Søren Elmer Kristensen, der er CEO i O-Robotics, ser frem til at få virksomhederne engageret og involveret i projekter.
Rådmand følte sig truet og afpresset - nu tager sagen en drejning
kopieret!
Bølgerne gik højt, men nu er der tilsyneladende sluttet fred mellem sundhedsrådmand i Odense Kommune, Tommy Hummelmose (K), og byrådsmedlem Claus Skjoldborg (S).
Det oplyser rådmanden på sin facebookprofil torsdag.
- Claus Skjoldborg har fortalt, at det ikke har været hans hensigt at true, og jeg har fået bekræftet, at der ikke cirkulerer materiale med historier om mig og mine, som er fremstillet med det formål at tilsværte mig. Det har, som Claus Skjoldborg siger, ikke været hensigten, og det er jeg naturligvis glad for at få afklaret, skriver Tommy Hummelmose i et opslag.
Omhandlede sugardating
Sagen brød for alvor ud i lys lue fredag, efter Claus Skjoldborg - ifølge rådmanden - henvendte sig til Tommy Hummelmose med et billede på sin mobiltelefonen af det, der lignede en færdigskrevet artikel.
”Kan Odense være tjent med en rådmand, der opfordrer til sugardating?”, lød overskriften på artiklen ifølge rådmanden. Artiklen tog afsæt i Tommy Hummelmoses virksomhed Intelligent Banker, der på et tidspunkt sammenlignede datingsider.
Hele årsagen til episoden skal findes i, at Tommy Hummelmose i et facebookopslag havde rettet kritik af, at man som politiker arrangerer en demonstration imod en privat borger. Det var angiveligt det opslag, som Claus Skjoldborg ville have Tommy Hummelmose til at slette.
- Jeg har sidste del af vores samtale på bånd. Da jeg følte mig truet, tog jeg min mobil frem og optog den sidste del af samtalen, sagde Tommy Hummelmose til TV 2 Fyn.
Rådmand optog lydfil af byrådskollega, da han følte sig truet og afpresset
Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (K) har søgt juridisk bistand, efter at han føler sig truet og afpresset af byrådsmedlem Claus Skjoldborg (S).
- Et byrådsmedlem i Odense har afpresset/truet mig med, at hvis jeg ikke ændrede holdning til en sag, ville vedkommende gå i offentligheden med en række beskyldninger mod mig – med henblik på at ødelægge min karriere og tilsværte mit navn, skriver han i et opslag på Facebook.
I et interview med TV 2 Fyn uddyber han, at han overvejer at melde sagen til politiet. Han har desuden optaget en lydfil af episoden.
Følg sagens udvikling løbende i TV 2 Fyns liveblog. Klik på "Læs mere".
Beskyldninger om trusler og afpresning i byrådet i Odense
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Sagen handler om sugardating
I facebookopslaget uddyber Tommy Hummelmose, hvad sagen drejer sig om.
- I forbindelse med et møde for byrådet henvender byrådsmedlem Claus Skjoldborg sig til mig. Claus Skjoldborg siger kort, at hvis jeg ikke straks sletter et opslag på Facebook, der omhandler min kritik af, at man som politiker arrangerer en demonstration imod en privat borger, så vil han offentliggøre en artikel/tekst om mig, som vil skade mig. Claus Skjoldborg holder derefter sin egen mobiltelefon op foran mig og viser mig et billede af det, der ligner en færdigskrevet avisartikel, omhandlende mig som person.
Artiklen hedder ifølge Tommy Hummelmose: ”Kan Odense være tjent med en rådmand, der opfordrer til sugardating”? Artiklen havde afsæt i Tommy Hummelmoses virksomhed Intelligent Banker, der på et tidspunkt sammenlignede datingsider.
Her var der en artikel, der handlede om, hvad sugardating er, og artiklen blev afsluttet med: "Er sugardating noget for dig?".
- Det er naturligvis helt galt. Sådan en tekst ville virksomheden normalt aldrig offentliggøre. Men det blev den desværre, også selv om idéen med sammenligning af datingsider blev droppet, skriver Tommy Hummelmose i sit facebookopslag.
Det er dog sugardating-artiklen, som Claus Skjoldborg ifølge Tommy Hummelmose ville udskamme rådmanden med.
Optog lydfil af byrådskollega
I et interview fortæller Tommy Hummelmose til TV 2 Fyn, at episoden skete efter et møde i byrådet på Odeon.
Har du noget dokumentation for, at episoden er sket?
- Jeg har sidste del af vores samtale på bånd. Da jeg følte mig truet, tog jeg min mobil frem og optog den sidste del af samtalen, siger Tommy Hummelmose.
TV 2 Fyn har bedt om at høre lydfilen, men det har ikke været muligt.
Var der nogen vidner?
- Jeg har ikke ønske om at involvere andre mennesker i sagen.
Hvad vil du gøre nu?
- Jeg har møde med den juridiske afdeling i kommunen på mandag. De tager det meget alvorligt, og vi taler videre på mandag for at finde ud af, hvad næste skridt i sagen er.
Hvilke sanktioner skal det have for Claus Skjoldborg?
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til.
Vil du melde det til politiet?
- Det har jeg ikke besluttet mig for endnu. Det skal dialogen med juridisk afdeling være med til at afdække, siger Tommy Hummelmose.
Nu reagerer Claus Skjoldborg på anklage om trusler
Claus Skjoldborg reagerer fredag eftermiddag på, hvorvidt han har truet og afpresset sin byrådskollega, sundhedsrådmand Tommy Hummelmose.
- Jeg vil understrege, at jeg på intet tidspunkt har fremsat trusler. Og skulle min del af samtalen blive opfattet sådan, så har det i hvert fald ikke været min intention, skriver Claus Skjoldborg i en sms til TV 2 Fyn.
Han ærgrer sig over, at Tommy Hummelmose går i medierne med historien.
- Derfor er jeg ærgerlig over, at Tommy Hummelmose vælger at tage en situation ud af en samtale på tomandshånd og ensidigt vende den imod mig i offentligheden - endda med trusler om politianmeldelse. Det synes jeg er ude af proportioner, siger Claus Skjoldborg.
- Vi plejer da at kunne snakke med hinanden om tingene. Hvis jeg havde haft en lignende opfattelse af en situation, som Tommy har, så vil jeg nok have taget direkte kontakt til den politiske kollega, som var den anden part samtalen. Ønsker Tommy, at vi mødes over en kop kaffe eller en øl og få talt situationen ud - mand til mand. Så er jeg meget villig til det.
Episoden fik Hummelmose til at søge rådgivning hos den juridiske afdeling i Odense Kommune, og det mundede ud i en udvidet aktindsigt.
TV 2 Fyn har bedt om at høre lydfilen, men det har ikke været muligt.
Kom med helt tæt på: Her afslører rådmand sit exit til kollegaer
kopieret!
Mandag morgen kom det som en overraskelse for mange, da Odenses rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Christoffer Lilleholt (V), meddelte sin afgang fra politik - blot måneder efter at være valgt som Venstres spidskandidat til næste års kommunalvalg.
Inden nyheden blev offentliggjort, blev politikerens nærmeste kollegaer informeret, og et tv-hold var til stede.
Optagelserne er blevet lavet i forbindelse med produktionen til en dokumentar om næste års kommunalvalg.
Her havde Christoffer Lilleholt indvilliget i, at TV 2 Fyn fik lov til at komme helt tæt på, hvordan det er at drive valgkamp som byrådspolitiker til et kommunalvalg. Både i offentligheden og i privaten.
Optagelser, der nu står i et andet lys.
Vil prioritere familieliv
Christoffer Lilleholt, der nu stopper i politik, blev ellers valgt som Venstres spidskandidat i Odense til næste års kommunalvalg, der afholdes 18. november. I TV 2 Fyns dokumentar “Lilleholt siger farvel”, fortæller han, at han begyndte at overveje sin fremtid i politik efter fødslen af sit andet barn i sommer.
- Enhver, der får et barn eller to børn - jeg kan næsten ikke forestille mig, at man ikke ændrer sit perspektiv på verden og på, hvad der er vigtigt. Indtil jeg fik mit første barn, var karrieren vigtigst frem for alt.
I forbindelse med sit politiske arbejde og beskæftigelse som rådmand i Odense Kommune konstaterer venstrepolitikeren, at der foregår mange møder om aftenen. For nuværende ønsker han i stedet at prioritere sin tid i sit familieliv med kone og børn.
- Det er ikke, fordi jeg synes, at det er synd for nogen, der bliver rådmand. Men det skal passe ind i ens eget liv, hvis man skal deltage i det. Jeg synes, jeg er nået til et punkt, hvor jeg godt kunne tænke mig at prøve noget andet.
Dermed skriver Christoffer Lilleholt sig ind i en tendens. Tidligere på året udførte TV 2 Fyn en rundspørge hos fynskvalgte politikere. Her svarede 51 procent af de adspurgte, at de har overvejet at stoppe som kommunalpolitikere af hensyn til familien.
Afviser ikke politisk comeback
I slutningen af oktober blev Christoffer Lilleholt valgt som spidskandidat for Venstre. Dermed har han haft overvejelserne om et eventuelt exit, før han blev valgt til posten, der skulle vippe Peter Rahbæk Juel af borgmesterposten i Odense.
Du siger, at du har haft overvejelserne i et stykke tid. Havde det ikke været bedre for Venstre, hvis du havde tonet rent flag?
- Jo, når man kigger tilbage, så kunne man have gjort en masse ting anderledes.
Christoffer Lilleholt afviser ikke, at han på et tidspunkt vender tilbage i politik, men har som udgangspunkt ingen planer om at vende tilbage til Odense Byråd.
- Hvis jeg skal lave politik, så vil det nok være et andet sted, men der er ingen som helst konkrete planer om det.
Tidligere på ugen erfarede TV 2 Fyn, at Christoffer Lilleholts far, Lars Christian Lilleholt, er i spil til at blive Venstres spidskandidat til næste års kommunalvalg. Christoffer Lilleholt afviser at kommentere spørgsmålet om, hvorvidt hans far vender tilbage til Odense Byråd.
- Jeg blander mig overhovedet ikke i, hvordan det udspiller sig i Odense. Jeg tror ikke, det er særlig sundt, at en, der har været og har haft et job, begynder at blande sig i sin efterfølger.
Borgmester skal stå skoleret overfor utilfreds minister
kopieret!
Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.
Det gjorde ministeren i dag klart på et samråd om Langeland Kommunes indsats for at forbedre sagsbehandlingen i kommunens familieafdeling, der blandt andet tvangsfjerner børn fra deres forældre.
På mødet gjorde ministeren det nemlig klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune.
Ingen fremskridt
Et notat fra den task force, der ellers siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke kan overholde loven - hvilket kommunen selv erkender.
Task forcen er også fortsat bekymret for fagligheden og de ansattes kvalifikationer til at udføre sagsbehandlingen, der kan have store konsekvenser for børnefamilier i kommunen.
Desuden konkluderer task forcen, at der ikke har været meget fremskridt i den tid, de har været tilknyttet.
- Jeg synes også, at det er voldsom læsning, fortalte ministeren på mødet med henvisning til blandt andet task forcens notat.
Sophie Hæstorp Andersen bebudede også på samrådet, at hun arbejder på lovgivning, der kan gøre det muligt at tvinge Langeland Kommune og lignende kommuner til at få deres sagsbehandling på børneområde udført at større og mere velfungerende kommuner.
- Det er rigtig vigtigt for mig, at der sker noget, og det skal gå hurtigt, og en af måderne er jo tættere samarbejde med andre kommuner, siger ministeren til TV 2 Fyn efter samrådet.
Hus brænder voldsomt
kopieret!
Hele 28 brandfolk rykkede ud til en voldsom brand i et hus på Tunnelvej i Nørre Aaby på Vestfyn torsdag eftermiddag.
Der er tale om et hus og et værkssted, som støder op til hinanden. Ilden har godt fat i værkstedet, og den har nu bredt sig til huset, oplyser operationschef hos Trekant Brand Erik Eg til TV 2 Fyn.
- Det brænder kraftigt, siger han og tilføjer, at branden lige nu er “i fuld gang”.
- Vi kæmper for at bevare huset, siger operationschefen. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lyder det videre.
Kommer til at tage timer
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud, oplyser operationschefen.
Han fortæller videre, at man nu har sat “ekstra sprøjter på”, og at brandfolk kommer til at arbejde med slukningsarbejdet i “nogle timer endnu”.
- Alle personer er ude, så der er ingen personskade, siger operationschefen.
Han oplyser, at røgen stiger lodret op, så beboere i området ikke behøver at frygte for den.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvem, der indgav anmeldelsen, kan operationschefen ikke svare på. Beredskabet var på stedet kort tid efter.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.
Lige nu stiger elprisen voldsomt - men det er faktisk billigere, end du tror
kopieret!
Det er heldigvis sjældent, at prisen på strømmen rammer det niveau, som den gør i dag. Intet mindre end 11 kroner per kilowatt-time rammer prisen mellem klokken 17 og 18 torsdag.
Og mens flere sikkert kan huske 2022 for rablende elpriser og skyhøje regninger, så har en dag eller to med rigtigt høje elpriser ikke samme effekt på den samlede regning.
Ifølge fagekspert i energi og byggeteknik hos Videnscenter Bolius, Tue Patursson, så er der hverken tale om hundreder eller tusinder af kroner ekstra for en dag som denne.
Det kan dog være værd at tænke sig om en ekstra gang, hvis man alligevel vil spare lidt, når nu elprisen rammer toppen mellem klokken 17 og 18.
- Hvis man virkelig “maxer” den ud en dag som i dag, så kan det godt blive en dyrere fornøjelse, end hvis man lige tænker sig om, siger Tue Patursson.
Han henviser til at vente med tøjvask, opvask og andre ting, der godt kan klares senere, hvis man vil spare lidt.
Han peger dog på, at forbruget kan variere meget fra husstand til husstand - og at alderen på ens hvidevare kan være en faktor.
- Det er meget forskelligt for den enkelte familie, hvis ikke dagen bliver anderledes for en typisk familie, så koster det lidt ekstra i forhold til de normale priser, siger han.
Årsagen til prisstigningen i dag er, at der hverken er vind eller sol nogle steder i Europa, og det betyder, at kraftværkerne må fyre op med olie, kul og naturgas for at sende strøm ud til at alle kunderne.
Herunder kan du se en generel beregning for en gennemsnitlig familie på fire personer i de fem timer, hvor prisen er højest.
| Apparat | Forbrug og pris |
|---|---|
| Ovn en time | 2,5 kWh = 21,5 kroner |
| Emhætte en time | 0,15 kWh = 1,29 kroner |
| Opvaskemaskine to timer | 1,04 kWh = 8,9 kroner |
| Halogenpære fire timer | 0,12 kWh = 1,03 kroner |
| Gamer PC to timer | 0,4 kWh = 3,44 kroner |
| Fryser (fem timer af 24) | 0,8 kWh = 6,88 kroner |
| Køleskab (fem timer af 24) | 0,3 kWh = 2,5 kroner |
| Samlet | 5,31 Kwh = 45,54 kroner |
Så meget koster det ekstra, når prisen stiger
TV 2 Fyn har sammen med Tue Patursson, fagekspert ved Bolius, lavet en generel beregning for, hvor meget ekstra de fem dyreste timer i dag vil koste en almindelig familie på fire personer. Udgangspunktet er, at man ikke ændrer på sine vaner. Gennemsnitsprisen for strøm er 8,6 kroner per kilowatt-time mellem 15 og 20. Den topper mellem 17 og 18 med cirka 11 kroner.
I beregningen indgår almindelige hvidevare som ovn, opvaskemaskine, køleskab, fryser, TV, gaming pc, lys og lamper, emhætte. Beregningen tager udgangspunkt i en gennemsnitlig hvidevare i forhold til elforbrug.
Nu kan du komme gratis til København og Aarhus
kopieret!
Et nyt fjernbusselskab, der kører direkte fra Odense til både København og Aarhus, ser dagens lys fredag.
Det fremgår af Odense Letbanes hjemmeside.
Ifølge Odense Letbane starter priserne på 99 kroner per tur. Dog markedsfører selskabet bag - Pendulfart.dk - sig med et tilbud om gratis ture hver mandag.
Fra letbanestationen Parkering Odense Syd på Søndre Hospitalsvej 6 i Hjallese - tæt ved motorvejsafkørsel 50 - vil pendlere mellem to og fire gange om dagen kunne tage bussen til landets to største byer.
Ved letbanestationen Parkering Odense Syd er der 800 gratis parkeringspladser.
Busselskabet FlixBus har i forvejen et stort antal daglige afgange fra stationen.
Sjælden mulighed - nu kan du få unikt job på lille ø
kopieret!
Beredskab Fyn og Lyø's beboerforening er gået på jagt efter en ny brandfoged, da den tidligere har besluttet at give stafetten videre efter mange gode år i stillingen. Det oplyser Beredskab Fyn til TV 2 Fyn.
Som brandfoged skal man agere spydspids, når der opstår brand på øen, indtil forstærkninger fra fastlandet kan nå frem med en færge.
- Vi er meget afhængige af vores ni ø-beredskaber, da responstiden bliver længere end normalt, når brandbilerne skal frem med færge. Så det er vigtigt, at vi finder en til at overtage på Lyø, siger områdeleder for ø-beredskaber, Kristian Nohr Hofman.
Skal være en af de lokale
At være brandfoged i de fynske ø-beredskaber er et frivilligt arbejde, og det er vigtigt, at man bor på øen. Derfor forventer Kristian Nohr Hofman, at det bliver en af de 80 beboere, som påtager sig rollen.
- Som brandfoged får man ansvar for at starte brandbekæmpelsen sammen med de frivillige brandfolk og for at holde kontakten med indsatslederen på fastlandet, oplyser han.
Brandfolkene i ø-beredskaberne læres op i elementær brandslukning og kan yde førstehjælp. De er dog ikke fuldt uddannede brandfolk.
- Vi uddanner beredskaberne lokalt på øerne. Man læres op i at bekæmpe ilden udefra, men man er ikke røgdykker, så man går ikke ind i brandende bygninger, uddyber områdelederen.
Siger man “ja tak” til stillingen, kan man se frem til en ny slæde at køre i. Østifterne har nemlig doneret penge til en ny UTV til øen, som skal bruges til at fragte udstyr frem.
- Tilflytningen til øerne halter. Vi vil med vores ø-beredskaber gerne sørge for, at trygheden er i orden, så flere forhåbentlig får lyst til at flytte til øerne, siger områdelederen.
Ansøgningsfristen til stillingen er 20. december.
Letbanen kører uregelmæssigt efter tilkald af ambulance
kopieret!
Odense Letbane vil de næste timer være ramt af forsinkelser. Det oplyser letbanen via sin sms-ordning.
Forsinkelserne skyldes, at det tidligere på dagen var nødvendigt at tilkalde en ambulance til en passager i et tog.
Det oplyses ikke, hvor længe forsinkelserne aktuelt er på, og om det gælder alle tog. Køreplanen forventes genoprettet om et par timer.