Royal Run: Underholdningsprogrammet for Odense er klar

Royal Run bliver andet end et løb. Dagen byder på en lang række underholdende indslag fra flere musikere.

Pinsen kommer nærmere og med pinsen kommer kronprinsens fødselsdag. Dagen der bliver fejret i hele landet med motionsløbet Royal Run.

Løbet bliver også en underholdende dag for publikum og deltagere. Arrangørerne af Royal Run har offentliggjort et program af blandt andet forskellige musikere.

Langs ruten skal Odense pigegarde blandt andet underholde, ligesom man i start og målområdet kan få en bid af Danmarks største brunsvigermand. 

Fokus på kronprinsens liv før Mary

Løbet i Odense kommer til at sætte fokus på kronprinsens liv - fra før han mødte kronprinsesse Mary under de Olympiske lege i Sydney i 2000 og frem til i dag.

Odenses borgmester glæder sig til at byde velkommen til løbere, publikum og de OL-atleter, der kommer og løber med.

- Kongens Have vil være omdannet til en fødselsdagsfest med musik og aktiviteter for børn og voksne hele dagen. Jeg håber, at rigtig mange vil lægge vejen forbi og feste med. Både dem der skal løbe, og dem der hellere vil heppe og være med til at fejre Danmarks næste konge, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Det samlede underholdningsprogram for Royal Run i Odense ser sådan her ud:

Start og mål område:

  • Danmarks største brunsvigermand serveres for deltagerne
  • ReMida laver aktiviteter for børn -center for kreativ genbrug
  • Ungdommens Røde Kors laver aktiviteter for børn og unge -tombola, ansigtsmaling med royalt tema samt quiz

Musikprogram:

  • DJ Av goddaw
  • Bjørnetjensten
  • Børnekor synger
  • Hapengoods

Langs ruten:

  • Det Nordatlantiske Hus/Det Grønlandske Hus heppezone
  • Odense Running Crew heppezone - se deres video HER
  • Kohberg heppezone
  • DJ Akademiet
  • Danehofgarden
  • Odense Pigegarde

Oversigt

    Oversigt