Ny kampagne: Nu vil Odense væk fra dumpe-pladsen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Arbejdsgivere, fagforeninger, uddannelses-institutioner, Odense Kommune og medier går sammen om at få 1.500 flere odenseanere i virksomhedspraktik
En storstilet kampagne, der starter mandag, skal nu få ledigheden ned i Odense.
Det sker i et helt nyt samarbejde, der involverer byens fagforeninger, arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, Odense Kommune samt TV 2/Fyn, Fyens Stiftstidende og P4 Fyn.
På busser, gavle, i breve til arbejdsgivere og med et storstilet event den 11. september, hvor en række kendisser ringer rundt til fynske virksomheder, skal virksomhederne overtales til at tage en ledig i virksomhedspraktik.
“Vi ved, at det virker, så det er oplagt at arbejde for at få flere virksomhedspraktikpladser”
Ledigheden i Odense er med 4.840 ledige nemlig landets syvendehøjeste. Målet er klart - at få 1.500 flere i virksomhedspraktik og ud af arbejdsløshedskøen.
Ambitiøst mål
Men det er et initiativ, der har været nogen tid undervejs.
Allerede det såkaldte Carsten Koch-udvalg foreslog i april 2017, at Odense Kommune skulle nedsætte et såkaldt governance board til at sætte en række beskæftigelsesfremmende initiativer i gang.
Ledige fandt selv job - men endte i løntilskud efter opringning fra jobcenter
Tre arbejdsløse malere fra Fyn fandt selv nyt arbejde. Men så kontaktede jobcentret i Odense deres nye chef og tilbød løntilskud - og nu er de igen arbejdsløse.
De fleste vil mene, at et jobcenter er til for at hjælpe ledige i arbejde. Men Malernes Fagforening i Odense er i tvivl om, om det er tilfældet for jobcentret i Odense.
Fagforeningen beder nu Odense Kommunes jobcenter om en forklaring på, hvorfor der i tre tilfælde er blevet tilbudt løntilskud til medlemmer, der ellers selv havde fundet et job til helt almindelige betingelser.
Det skriver Avisen.dk.
Malernes Fagforening er blevet gjort opmærksom på tre sager, hvor arbejdsløse malere selv har fundet et helt almindeligt arbejde. Jobcentret har efterfølgende kontaktet den nye arbejdsgiver for at gøre opmærksom på, at den nyansatte maler kunne ansættes med løntilskud i stedet for.
“Når en ledig får et ordinært job, er han eller hun jo ude af vores system. Længere er den ikke”
- Det virker som om, jobcentret forsøger at fastholde vores medlemmer i ledighed i stedet for at få dem i arbejde. Og det kan jo slet, slet ikke være meningen. Faktisk er det ret uhyrligt. Når man er ansat i job med løntilskud, står man jo stadig registreret som ledig og skal gå til møder og søge arbejde og optjener ikke timer til en eventuel periode på dagpenge, siger formanden i Malernes Fagforenings afdeling i Fyn-JyllandSyd, Anne-Mette Markussen, til Avisen.dk.
Jobcentret ringer arbejdsgiver op
Den ene af de tre sager, som der er tale om, stammer fra september forrige år, hvor en kvindelig maler selv fandt et arbejde efter at have været ledig i en periode.
Men ifølge maleren og fagforeningen blev denne ansættelse ændret til et løntilskud, og det har de klaget over til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
De to andre sager, som fagforeningen er bekendt med, er episoder fra i år. Den ene er en kvindelig maler, mens den anden er en mandlig maler, der besluttede sig for at skifte branche under sin ledighed. Han kommer i virksomhedspraktik, men får hurtigt overbevist arbejdsgiver om, at han skal ansættes. Ifølge Avisen.dks oplysninger blev også her arbejdsgiveren kontaktet af det fynske jobcenter, og den mandlige maler blev i stedet ansat med løntilskud.
- Det er mærkeligt
Direktøren for Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning, René Junker, vil undersøge sagerne:
- Umiddelbart lyder det jo mærkeligt. Og som det beskrives forstår jeg godt, de involverede er forundrede over det, de har oplevet, siger han.
- Når en ledig får et ordinært job, er han eller hun jo ude af vores system. Længere er den ikke, siger René Junker til Avisen.dk uden at have et bud på, hvad der er gået galt.
En af deltagerne i udvalget, den kendte fynske erhvervsmand Jørn Tolstrup Rohde, der blandt andet er bestyrelsesformand i Thorborg-koncernen, glæder sig over, at initiativerne nu nyder fremme.
- Det er ærgerligt, at vi er i en situation, hvor vi ikke har samlet det op tidligere, men jeg mener, at vi sagtens kan bringe Odense på højde med landsgennemsnittet. Det er måske ambitiøst, men det giver Odense en gevinst på cirka 150 millioner kroner, hvis alle efterfølgende får et job, siger Jørn Tolstrup Rohde.
Beskæftigelsesalliancen
Beskæftigelsesalliancen blev etableret i efteråret 2017 og udspringer af anbefalingerne fra Beskæftigelses Task Force Odenses (BTFO) - det såkaldte Carsten Koch-udvalg. Her lød en af anbefalingerne, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der kunne implementere de anbefalede indsatser.
Alliancen består af repræsentanter fra virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommunen.
Udover de fire partnere i alliancen er der udvalgt en række centrale aktører, som tilsammen tæller i omegnen af 50.
Kampagnen koster 700.000 kroner. De penge er tjent hjem, hvis bare syv af de 1.500 nye virksomhedspraktikanter kommer ud af ledighedskøen, viser kommunens beregninger.
Kommer alle i job, har Odense Kommune sparet mellem 150 og 170 millioner kroner.
Det virker
Der er en god grund til, at Beskæftigelsesalliancen har valgt virksomhedspraktik som redskab til at få flere ledige ud af arbejdsløshedskøen.
Det er, fordi det virker.
Fem fynske kommuner får penge til at få flere flygtninge i job
36 kommuner, heriblandt fem fynske, får støtte til at ansætte integrationsambassadører, der skal få flere flygtninge i job.
Kommunerne skal være bedre til snakke med og hive fat i virksomheder, så endnu flere flygtninge bliver hjulpet i ordinære job.
Det er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) håb. Det følger op på regeringens ambition om, at hver anden flygtning skal være i arbejde efter tre år i Danmark.
Derfor får 36 kommuner nu tilskud til at ansætte integrations- og beskæftigelsesambassadører.
- Når man kommer til Danmark, skal man arbejde og bidrage aktivt til samfundet. Det gælder både mænd, kvinder og unge i en arbejdsdygtig alder, siger Inger Støjberg i en pressemeddelelse.
Ambassadørerne skal sikre sammenhæng i samarbejdet mellem virksomheder, jobcentre og den enkelte kommune om at integrere flygtninge gennem beskæftigelse.
Der er flere problemer at tage fat på for ambassadørerne. Eksempelvis er der få flygtningekvinder i job i dag.
- Derfor sætter vi nu ekstra ind ved at give kommunerne støtte til at ansætte integrationsambassadører, der netop skal skubbe på for, at især kvinderne kommer i arbejde, så de på lige fod med alle andre kan bidrage til samfundet og blive selvforsørgende, siger ministeren.
Støtten er en del af satspuljeaftalen for i år. Med den kan de 36 kommuner ansætte ambassadøren i en 3,5-årig periode.
Følgende fynske kommuner har fået støtte: Langeland, Nyborg, Odense, Svendborg og Middelfart.
Desuden har Allerød, Bornholm, Esbjerg, Faxe, Frederiksberg, Frederikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kalundborg, København, Køge, Lemvig, Rebild, Roskilde, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Sønderborg, Thisted, Tårnby, Vejen, Vejle, Viborg, Aabenraa og Aalborg også fået støtte.
Odense Kommunes virksomhedsstatistik fra 2017 viser, at 33 procent af de ledige, der var i virksomhedspraktik, var selvforsørgede 13 uger efter praktikopholdet.
Ifølge Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er det muligheden for, at virksomhed og den ledige kan prøve hinanden af, der er baggrunden for de gode resultater.
- Det er gratis, og parterne får lov til at se hinanden an i en arbejdssituation. Vi ved, at det virker, så det er oplagt at arbejde for at få flere virksomhedspraktikpladser, siger Peter Rahbæk Juel.
Man ser hinanden an
Helt gratis kan virksomheden i fire, otte eller tretten uger få mulighed for at tage stilling til, om der er basis for at ansætte den ledige, og om der er tale om et match.
Men opholdet kan også være med til at skabe afklaring hos den ledige eller klæde den ledige på til at søge job i andre virksomheder.
Under virksomhedspraktikken får den ledige den samme offentlige ydelse som hidtil.
Der er mulighed for at deltage i flere virksomhedspraktikker, og den ledige kan også selv indgå aftaler.
Hvis man er rask og rørig og ikke har tungtvejende grunde som sygdom, lang transport eller børnepasning som undskyldning, har man ret og pligt til at tage imod et tilbud om virksomhedspraktik, hvis man vil bevare sin offentlige ydelse.
Målet med kampagnen
Ledighedstallet skal i 2020 ligge på landsgennemsnittet. Erhvervsfrekvensen – det vil sige antallet af borgere, der enten er i arbejde eller vil kunne arbejde – skal ramme landsgennemsnittet i 2027.
Mens det samlede ledighedstal i november 2017 var på 5.3 procent, var tallet 11.6 procent for akademikere under 30 år – hvilket svarer til 515 unge akademikere i ledighedskøen
Odense kæmper blandt andet med en ganske høj ledighed blandt akademikere, HK’ere og 3F’ere, og i de seneste tal havde byen landets 7. højeste ledighed.
Den vil parterne have ned på landsgennemsnittet senest i 2020.
Kampagnen for at skabe 1.500 flere virksomhedspraktik-pladser indebærer, at Odense vil være blandt de ti kommuner i landet, hvor flest ledige er i virksomhedspraktik og dermed tættere på beskæftigelse, hvis man når i mål.
Det foreløbige højdepunkt i kampagnen bliver et event-show i IKEA den 11. september, hvor en række fynske kendisser ringer rundt til odenseanske virksomheder for at få dem til at oprette en virksomhedspraktikplads.
Virksomhedspraktikken
I 2018 har private virksomheder haft 1784 odenseanere i virksomhedspraktik, mens det offentlige har 614 praktikanter.
500 af virksomhederne, der har haft ledige i virksomhedspraktik, ligger i øvrigt uden for Odense Kommune.
Længden af praktik afhænger af, hvilken ydelse den ledige er på.
En typisk dagpengemodtager kan være fire uger i en privat virksomhed, en nyuddannet otte uger og jobparate kontanthjælpsmodtagere i 13 uger.
Næste fase i Beskæftigelsesalliancens fokus på at få flere odenseanere i job bliver at opfordre virksomheder til at tage ledige i lønnede tilskudsjob.
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt
Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.
Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.
- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.
Tråde til angrebet på Israel 7. oktober
Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.
Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her