Virksomhedspraktik hjalp Steffen fra stress på studie til job
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Frustrationerne var mange, da Steffen Nielsen blev ramt af stress på studiet. Men efter virksomhedspraktik oplevede han succes.
På det minimalistiske kontor på Vestergade i Odense sidder Steffen Nielsen foran sin computer og laver IT-løsninger for Bureau Kraken.
Men vejen til jobbet har været lang og fyldt med frustrationer.
Fra fiasko til succes
På grund af stress har Steffen Nielsen kæmpet med flere forskellige uddannelser, men uden held.
Hans hverdag var usikker, fordi han ikke vidste, hvad der skulle ske med ham.
“Vi vidste ikke meget om virksomhedspraktik, før vi fik Steffen, og nu kan vi ikke undvære ham”
- Jeg tænkte, skal jeg nu igen på en uddannelse, jeg ikke kan klare? Eller skal jeg ud og lede efter arbejde, som alligevel ikke vil passe ind i de problemstillinger, jeg har, siger Steffen Nielsen.
Steffen Nielsen stoppede på datamatikerstudiet for fire år siden. Siden forsøgte han sig med enkeltfag på VUC af to omgange, men han måtte igen stoppe på grund af stress.
I foråret 2017 fik han tilknyttet en jobkonsulent, hvorefter han startede i virksomhedspraktik på Bureau Kraken.
Fra jobløs akademiker til elektriker: - Det er ikke et skridt nedad
Mens nogle brancher kæmper for at besætte stillinger, findes der grupper af ledige, der kæmper for at finde et job.
Odense kæmper blandt andet med en høj ledighed blandt akademikere, HK’ere og 3F’ere.
De seneste tal viser, at Odense har den syvende højeste ledighed i landet. Lige nu er der omkring 1.000 ledige akademiker i Odense, skønner Kim Voss Jensen, der er regionschef for akademikernes a-kasse i Odense.
En af de akademikere, der har mærket til ledigheden på egen krop, er 29-årige Brian Vith. Efter at have afsluttet sin uddannelse i Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet gik han arbejdsløs i et år, hvor han søgte job. Men han havde ikke heldet med sig.
Og hvad gør man så, når man er jobparat, men ikke kan få et job?
“Jeg ved, at jeg har større chance for at få job bagefter, end der var med idrætsuddannelsen”
Skiftede fokus
Det var jobcenteret i Odense Kommune, som hjalp Brian Vith med at komme i virksomhedspraktik, og dét fik ham til at ændre sin oprindelige job-prioritering fra et fokus på idræt til elektriker.
- Hvis ikke jeg skulle have gået idrætsvejen, ville jeg gerne have været elektriker, og så blev jeg sendt ud til EL-Team Fyn. Det kan godt være, at nogle føler, at man går et skidt nedad i niveau, men sådan ser jeg overhovedet ikke på det, siger Brian Vith.
Beskæftigelsesalliancens kampagne
Ledigheden i Odense lå i juli 2018 på 5,2 procent. I samme måned var ledigheden på landsplan 3,9 procent. Dermed har Odense landets syvende højeste ledighed, og det tal er kun steget de seneste to år.
For at sænke ledigheden igangsætter Beskæftigelsesalliancen, der består af folk fra erhvervslivet, fagbevægelsen, uddannelsesinstitutionerne og Odense Kommune, virksomheder til at ansætte virksomhedspraktikanter.
Det viser sig nemlig, at hver tredje ledige, der har været i virksomhedspraktik, kommer i job efterfølgende.
For selvom udgangspunktet for den lediges virksomhedspraktik oftest vil tilpasses efter de kompetencer, man har med i bagagen, er det ikke ensbetydende med, at alternativer har en negativ effekt.
- Bare dét, at man har været afsted, viser jo en vilje til, at man gerne vil. Det er jeg helt sikker på vil være et plus, siger Kim Voss Jensen, der er regionschef for Akademikernes a-kasse i Odense.
Fra akademiker til elektriker
Efter den 29-årige akademiker havde kastet sig ud i virksomhedspraktik som elektriker i fire uger, har han nu taget hul på grundforløbet som elektriker.
Og på trods af de to uddannelsers niveauforskelle ser Brian Vith stadigvæk sin nye erhvervsuddannelse ligeværdig med sin akademiske.
- Det kan godt være, at niveauet i fagene som elektriker er lavere, men man skal stadigvæk følge med. Det er nogle helt andre fag, end det jeg kommer fra. Derfor kan niveauet for mit vedkommende ikke rigtig sammenlignes, forklarer den 29-årige akademiker.
Men før uddannelsen blev skiftet ud, blev der gjort store overvejelser.
“Vi ved, at det er cirka halvdelen af de stillinger, der bliver ledige, som bliver slået op. Så netværk betyder meget.”
- Nu skal jeg igennem fire års uddannelse, finde en læreplads og en masse andre ting, jeg skal starte forfra med. Men jeg vejede det op mod hinanden og blev enig med mig selv om, at det kunne betale sig i sidste ende. Og så ved jeg, at jeg har større chance for at få job bagefter, end der var med idrætsuddannelsen, fortæller Brian Vith.
Erhvervsuddannelse kontra videregående uddannelse
Efter Brian Vith blev færdig på Syddansk Universitet med sin bachelor i idræt og sundhed, gik han arbejdsløs i et år, hvor han søgte job.
- Jeg tror, det har noget at gøre med, at man også kommer ind og laver noget praktisk. I forhold til universitetsuddannelsen, hvor man sidder meget inde i teorilokaler, kommer man ved elektrikeruddannelsen meget mere ud og laver ting i praksis.
Uddannelsen, Brian Vith tager som elektriker, veksler mellem at være 20 uger i lære og 20 uger på skolebænken, hvor han har undervisning.
Et netværk af betydning
Virksomhedspraktik handler ifølge regionschefen for Akademikernes a-kasse i Odense også om andet end blot et flot eksamenspapir.
- Vi ved, at det er cirka halvdelen af de stillinger, der bliver ledige, som bliver slået op. Så netværk betyder meget. Det handler også om at komme ud at vise, hvem man er og ikke kun sende sit eksamensbevis, det er mindst ligeså vigtigt, fortæller Kim Voss Jensen.
Virksomhedspraktikken
- En virksomhedspraktikant er en jobparat ledig, som kan starte i morgen, men virksomhedspraktikker kan også bruges til andre kategorier af ledige.
- Praktikperioden er gratis for virksomheden - ingen løn og ingen forsikring.
- Virksomhedskonsulenten hjælper med at finde det bedste match.
- Virksomheden, der har en virksomhedspraktikant får erfaring med en potentiel ny medarbejder, mens den ledige får erfaring på cv'et.
- Derudover støtter den pågældende virksomhed op om at nedbringe ledigheden i Odense.
Det var et forløb der passede ham rigtig godt.
- Jeg startede med nogle timer om ugen og så trappede vi stille og roligt op. Det har kun været succes på succes. Jeg er virkelig glad for det, siger Steffen Nielsen.
Efter virksomhedspraktikken fik han en fast stilling som It- og servicekoordinator i Bureau Kraken.
- Vi vidste ikke meget om virksomhedspraktik, før vi fik Steffen, og nu kan vi ikke undvære ham, siger Casper Kraken, der er ejer af den virksomhed Steffen Nielsen blev ansat i.
Ny kampagne: Nu vil Odense væk fra dumpe-pladsen
En storstilet kampagne, der starter mandag, skal nu få ledigheden ned i Odense.
Det sker i et helt nyt samarbejde, der involverer byens fagforeninger, arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, Odense Kommune samt TV 2/Fyn, Fyens Stiftstidende og P4 Fyn.
På busser, gavle, i breve til arbejdsgivere og med et storstilet event den 11. september, hvor en række kendisser ringer rundt til fynske virksomheder, skal virksomhederne overtales til at tage en ledig i virksomhedspraktik.
“Vi ved, at det virker, så det er oplagt at arbejde for at få flere virksomhedspraktikpladser”
Ledigheden i Odense er med 4.840 ledige nemlig landets syvendehøjeste. Målet er klart - at få 1.500 flere i virksomhedspraktik og ud af arbejdsløshedskøen.
Ambitiøst mål
Men det er et initiativ, der har været nogen tid undervejs.
Allerede det såkaldte Carsten Koch-udvalg foreslog i april 2017, at Odense Kommune skulle nedsætte et såkaldt governance board til at sætte en række beskæftigelsesfremmende initiativer i gang.
En af deltagerne i udvalget, den kendte fynske erhvervsmand Jørn Tolstrup Rohde, der blandt andet er bestyrelsesformand i Thorborg-koncernen, glæder sig over, at initiativerne nu nyder fremme.
- Det er ærgerligt, at vi er i en situation, hvor vi ikke har samlet det op tidligere, men jeg mener, at vi sagtens kan bringe Odense på højde med landsgennemsnittet. Det er måske ambitiøst, men det giver Odense en gevinst på cirka 150 millioner kroner, hvis alle efterfølgende får et job, siger Jørn Tolstrup Rohde.
Beskæftigelsesalliancen
Beskæftigelsesalliancen blev etableret i efteråret 2017 og udspringer af anbefalingerne fra Beskæftigelses Task Force Odenses (BTFO) - det såkaldte Carsten Koch-udvalg. Her lød en af anbefalingerne, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der kunne implementere de anbefalede indsatser.
Alliancen består af repræsentanter fra virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommunen.
Udover de fire partnere i alliancen er der udvalgt en række centrale aktører, som tilsammen tæller i omegnen af 50.
Kampagnen koster 700.000 kroner. De penge er tjent hjem, hvis bare syv af de 1.500 nye virksomhedspraktikanter kommer ud af ledighedskøen, viser kommunens beregninger.
Kommer alle i job, har Odense Kommune sparet mellem 150 og 170 millioner kroner.
Det virker
Der er en god grund til, at Beskæftigelsesalliancen har valgt virksomhedspraktik som redskab til at få flere ledige ud af arbejdsløshedskøen.
Det er, fordi det virker.
Odense Kommunes virksomhedsstatistik fra 2017 viser, at 33 procent af de ledige, der var i virksomhedspraktik, var selvforsørgede 13 uger efter praktikopholdet.
Ifølge Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er det muligheden for, at virksomhed og den ledige kan prøve hinanden af, der er baggrunden for de gode resultater.
- Det er gratis, og parterne får lov til at se hinanden an i en arbejdssituation. Vi ved, at det virker, så det er oplagt at arbejde for at få flere virksomhedspraktikpladser, siger Peter Rahbæk Juel.
Man ser hinanden an
Helt gratis kan virksomheden i fire, otte eller tretten uger få mulighed for at tage stilling til, om der er basis for at ansætte den ledige, og om der er tale om et match.
Men opholdet kan også være med til at skabe afklaring hos den ledige eller klæde den ledige på til at søge job i andre virksomheder.
Under virksomhedspraktikken får den ledige den samme offentlige ydelse som hidtil.
Der er mulighed for at deltage i flere virksomhedspraktikker, og den ledige kan også selv indgå aftaler.
Hvis man er rask og rørig og ikke har tungtvejende grunde som sygdom, lang transport eller børnepasning som undskyldning, har man ret og pligt til at tage imod et tilbud om virksomhedspraktik, hvis man vil bevare sin offentlige ydelse.
Målet med kampagnen
Ledighedstallet skal i 2020 ligge på landsgennemsnittet. Erhvervsfrekvensen – det vil sige antallet af borgere, der enten er i arbejde eller vil kunne arbejde – skal ramme landsgennemsnittet i 2027.
Mens det samlede ledighedstal i november 2017 var på 5.3 procent, var tallet 11.6 procent for akademikere under 30 år – hvilket svarer til 515 unge akademikere i ledighedskøen
Odense kæmper blandt andet med en ganske høj ledighed blandt akademikere, HK’ere og 3F’ere, og i de seneste tal havde byen landets 7. højeste ledighed.
Den vil parterne have ned på landsgennemsnittet senest i 2020.
Kampagnen for at skabe 1.500 flere virksomhedspraktik-pladser indebærer, at Odense vil være blandt de ti kommuner i landet, hvor flest ledige er i virksomhedspraktik og dermed tættere på beskæftigelse, hvis man når i mål.
Det foreløbige højdepunkt i kampagnen bliver et event-show i IKEA den 11. september, hvor en række fynske kendisser ringer rundt til odenseanske virksomheder for at få dem til at oprette en virksomhedspraktikplads.
Virksomhedspraktikken
I 2018 har private virksomheder haft 1784 odenseanere i virksomhedspraktik, mens det offentlige har 614 praktikanter.
500 af virksomhederne, der har haft ledige i virksomhedspraktik, ligger i øvrigt uden for Odense Kommune.
Længden af praktik afhænger af, hvilken ydelse den ledige er på.
En typisk dagpengemodtager kan være fire uger i en privat virksomhed, en nyuddannet otte uger og jobparate kontanthjælpsmodtagere i 13 uger.
Næste fase i Beskæftigelsesalliancens fokus på at få flere odenseanere i job bliver at opfordre virksomheder til at tage ledige i lønnede tilskudsjob.
Fordomme om virksomhedspraktik
Steffen Nielsen havde aldrig prøvet at være i virksomhedspraktik, derfor var opstarten ikke uden bekymring.
- I starten var jeg en lille smule nervøs for om, det var et sted, hvor man bare blev brugt som gratis arbejdskraft og aldrig fik lov til at prøve noget.
“Der har været noget usikkerhed omkring, hvad det indebar, og hvordan det skal foregå. Og det er det, vi forsøger at råde bod på nu, ved at gå ind i kampagnen”
- Samtidig er der også nogle, der er nervøse for om folk, der går ledige, har for mange problemstillinger, der gør, at de ikke vil kunne fungere ordentligt, fortæller Steffen Nielsen.
Usikkerhed og fordomme omkring hvad virksomhedspraktik er, bekræfter Søren Skovbølling, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Industri og partner i it-virksomheden Digizuite.
- Der har været noget usikkerhed omkring, hvad det indebar, og hvordan det skal foregå. Og det er det, vi forsøger at råde bod på nu, ved at gå ind i kampagnen. Nu skal tingene prøves at promoveres på en mere aktiv og synlig måde, fortæller Søren Skovbølling.
Kampagnen:
Beskæftigelsesalliancen blev etableret i efteråret 2017 og udspringer af anbefalingerne fra Beskæftigelses Task Force Odenses (BTFO) - det såkaldte Carsten Koch-udvalg. Her lød en af anbefalingerne, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der kunne implementere de anbefalede indsatser.
Alliancen består af repræsentanter fra virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommunen.
Udover de fire partnere i alliancen er der udvalgt en række centrale aktører, som tilsammen tæller i omegnen af 50.
Målet med kampagnen:
Ledighedstallet skal i 2020 ligge på landsgennemsnittet. Erhvervsfrekvensen – det vil sige antallet af borgere, der enten er i arbejde eller vil kunne arbejde – skal ramme landsgennemsnittet i 2027.
Mens det samlede ledighedstal i november 2017 var på 5.3 procent, var tallet 11.6 procent for akademikere under 30 år – hvilket svarer til 515 unge akademikere i ledighedskøen
Odense kæmper blandt andet med en ganske høj ledighed blandt akademikere, HK’ere og 3F’ere, og i de seneste tal havde byen landets 7. højeste ledighed.
Den vil parterne have ned på landsgennemsnittet senest i 2020.
Men ifølge ejeren af Bureau Kraken, var der ikke mange betænkeligheder at spore, da Steffen Nielsen startede i virksomhedspraktik:
- Jeg havde ikke nogen betænkeligheder ved det. Det var et spørgsmål om at give nogle opgaver, der passede til medarbejderen, og så tog vi den der fra, siger Casper Kraken, mens Steffen Nielsen tilføjer, at Bureau Kraken har givet ham plads så han har kunnet udvikle sig i jobbet.
Og selvom jobbet hos Bureau Kraken har hjulpet Steffen Nielsen, går hjælpen begge veje.
- En virksomhed som vores, der er nystartet, hvor man ikke rigtig ved om tingene ændrer sig inden for to måneder, har været god for Steffen og os. Vi har så gode erfaringer med Steffen, at vi får endnu en virksomhedspraktikant her i september, fortæller Casper Kraken.
Fynske kendisser i ny kampagne: Bliver du ringet op?
Hvis telefonen ringer tirsdag den 11. september så husk at ta' den!
“I 80 til 90 procent af de tilfælde jeg har haft, er det endt med en ansættelse bagefter”
Som virksomhedsejer eller leder på en odenseansk arbejdsplads kan du nemlig risikere at få en kendt person i røret.
En række kendte odenseanere samles i Ikea i Odense til et event, hvor blandt andet Beskæftigelsesalliancen, samarbejdspartnere, TV 2/Fyn, Fyens Stiftstidende og DR P4 Fyn vil være til stede. Formålet er at kickstarte ambitionen om at skaffe 1.500 nye virksomhedspraktikpladser.
En af dem, der har sagt ja til at deltage i det kommunale panel, er Thomas Pasfall. Han er blandt de kendisser, der skal ringe rundt til arbejdsgivere for at overbevise dem om at oprette en virksomhedspraktikplads.
- Jeg er med, fordi jeg kan være med til at gøre en forskel i at få ledigheden bragt ned. Det er godt at få de unge mennesker ud og se, hvordan tingene foregår. Nogle gange kan en arbejdsgiver få en praktikant, der ikke har fået chancen på det rigtige tidspunkt. Det er ’win win’ for begge parter, siger Thomas Pasfall.
Fakta:
Beskæftigelsesalliancen blev etableret i efteråret 2017 og udspringer af anbefalingerne fra Beskæftigelses Task Force Odense (BTFO) - det såkaldte Carsten Koch-udvalg. Her lød en af anbefalingerne, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der kunne implementere de anbefalede indsatser.
Alliancen består af repræsentanter fra virksomheder, a-kasser og fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og kommunen.
Udover de fire partnere i alliancen er der udvalgt en række centrale aktører, som tilsammen tæller i omegnen af 50.
Ren anbefaling
Thomas Pasfall har selv haft en del virksomhedspraktikanter, som er kommet i job efterfølgende.
- At give noget af sig selv er med til at gøre en forskel. Jeg tror altid, at man skal være forberedt på lidt af hvert. Jeg har selv gode erfaringer med virksomhedspraktikanter. I 80 til 90 procent af de tilfælde, jeg har haft, er det endt med en ansættelse bagefter, fortæller Thomas Pasfall.
Thomas Pasfall er af mange madører især kendt – sammen med sin kone Annesofie - som mangeårig forpagter af Munkebo Kro og kroens gourmetrestaurant, Anden. Den æra sluttede for godt et halvt år siden, og siden da har Thomas Pasfall helliget sig sin cateringforretning og kantinedrift – og sin restaurant Pasfall i Odense.
Deltagerliste:
- Thomas Pasfall
- Peter Thyssen
- Nicki Pedersen (med mindre han skal køre grand prix)
- Carsten Hansen
- Carsten Koch
- Kurt Dreyer
- Jan Johansen
- Trine Bramsen
- Erik Christensen
- Julie Skovsby
- Jens Henrik Thulesen Dahl
- Pernille Bendixen
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"
Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.
Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.
Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.
I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her