30.000 tyrekalve skydes hvert år: Louise og Rik lader dem leve
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Andekærgård på Tåsinge giver plads til de tyrekalve, der normalt bliver skudt 30.000 af hvert år.
Det 20.200 kvadratmeter store staldanlæg på Tåsinge er ikke kun Fyns største kvægstald. Her er nemlig også gjort plads til tyrekalve, som der normalt bliver skudt ved fødslen.
Jerseykøerne giver den bedste økonomi for landmændene, fordi de får flere penge per liter mælk, og køerne spiser mindre foder end andre racer.
“Vi synes, det er frygteligt. Men sådan er verden desværre bare”
Men det gælder kun for de køer, der kan producere mælk. For en tyrekalv er der derimod ikke de bedste udsigter for et langt og godt ko-liv. I hvert fald ikke normalt.
Hvert år skydes omkring 30.000 tyrekalve få minutter efter fødslen. Det gør de, fordi der ikke er økonomi i at fede dem op og slagte dem. De penge, som det koster, kan ikke opvejes af den indtægt, som kødet efterfølgende giver.
Vil lade tyrekalvene vokse op
Men for driftsleder Louise Kool og hendes mand, kvægbrugskonsulent Rik Kool, er planen helt anderledes med tyrekalvene.
- Det er en udfordring, at man ikke kan bruge de her tyrekalve, og derfor bliver mange aflivet ved fødslen. Men det bliver ikke ved med at gå, så vi har kigget på fremtiden og sagt, at vi lige så godt bare kan få lavet et system, hvor vi ikke behøver at slå dem ihjel, fortæller driftslederen Rik Kool.
- Vi synes, det er frygteligt. Men sådan er verden desværre bare, tilføjer Louise Kool.
Sammen har ægteparret torsdag indviet deres nye kæmpestald på Andekærgård på Tåsinge. En stald med plads til 1.400 køer.
Den bedste fjerdedel af avlskvierne på Andekærgård bliver insemineret med såkaldt kønsselekteret sæd.
Det er væsentligt dyrere end normal inseminering, men til gengæld sikrer det, at der kun kommer nye hundyr ud af insemineringen.
De resterende 75 procent af gårdens kvæg insemineres med kødkvægssæd. Så bliver kvierne store og flotte slagtekvæg, og tyrekalvene bliver så store, at investeringen i at lade dem vokse op næsten kan løbe rundt.
Landbruget mangler ungt kød: Camps lokker unge til
Landbruget mangler nye hænder. Derfor tilbyder Dalum Landbrugsskole for andet år i træk sommercamps. De har nemlig oplever en stigende tilgang til deres sommercamp. Og generelt til deres skole.
Lige nu skal 40 unge på årets sommercamp i gang med at teste om landbruget skal være deres levevej. Midt i en tørke der ellers i den grad har gjort alvoren i det at være landmand klar for alle.
En af dem er Mark Johansen. Ingen af hans forældre er tilknyttet landbrug i deres erhverv og interessen for markerne og maskinerne er kommet af at kigge ud gennem vinduet.
Drømmen om landbruget
“Jeg var ikke særlig gammel, da jeg en dag kiggede ud af vinduet og så de store landbrugsmaskiner. Jeg blev ved med at følge dem med øjnene”
- Jeg var ikke særlig gammel, da jeg en dag kiggede ud af vinduet og så de store landbrugsmaskiner. Jeg blev ved med at følge dem med øjnene.
- Og lavede du så tegnet, afbryder en af de andre drenge fra sommercampen Mark Johansen.
Drengen peger med deres pegefinger, først på sig selv og derefter på Mark Johansen, som illustrerer tegnet.
Tegnet er åbenbart en måde at signalere i støjen fra landbrugsmaskinerne, hvorvidt man må komme ombord i eksempelvis en mejetærskere.
- Så fik jeg lov til at køre med et par gange, når de store maskiner var ude på marken, siger Mark Johansen.
Og det har tændt en gnist i ham. Udover de store maskiner på markerne, så ønsker Mark Johansen også at se ting gro og vokse sig ud af jorden. Derfor er Mark Johansen og de andre 13 drenge på landsbrugscampen lige præcis hvad landbruget sukker efter. Line Østergaard Nielsen, der er uddannelsesleder mener, at det er deres sommercamps, som baner vejen frem til at blive landmand.
Hun mener, der er brug for flere landmænd, men at man er nødt til at gøre noget aktivt for at tiltrække dem.
“Jeg tror det er svært for mange erhvervsuddannelser. Jeg tror, det er lidt utrendy, men for nogle er det det helt rigtige valg”
- Jeg tror det er svært for mange erhvervsuddannelser. Jeg tror, det er lidt utrendy, men for nogle er det det helt rigtige valg, siger Uddannelsesleder Line Østergaard Nielsen.
Og med erfaringer fra sidste år, kan de se, at initiativet bærer frugt.
- Vi kan se, at vi tiltrækker unge mennesker, der faktisk er ret begejstrede for erhvervet. Vi har gengangere fra sidste år. Vi har elever der starter på mandag og til januar, siger Line Østergaard Nielsen.
For deltagerne på Camp Dalum, som er målrettet unge med interesse for landbrug, kommer ugen blandt andet til at stå på bisonsafari hos Europas største bisonfarm, Ditlevsdal, og en tur bag rattet hos Ringe Maskinforretning, som har kørt de tunge maskiner frem. Også skolens egne dyr og maskiner bliver inddraget i aktiviteterne.
Landmandens verden
Lige nu besøger 14 elever campen. 13 af dem har sagt, at de gerne vil starte på en landbrugsuddannelse.
Nogle af dem, der har en særlig interesse i at blive landmand lige nu er Magnus Klit Johansen og Mark Johansen.
Magnus Klit Johansen kender landbruget hjemmefra.
- Jeg tænkte, at det kunne være spændende at komme her. Egentlig ville jeg gerne være advokat, men jeg tror, det bliver landmand. Også fordi resten af min familie er landmænd. Jeg tænker, det ligger meget i kortene.
Anderledes står det til med Mark Johansen. Han kendte ikke særlig meget til landbruget, før han kom på besøg.
- Jeg havde hørt om det fra en af mine venner, der sagde det var fedt. Jeg kunne godt tænke mig at blive landmand på grund af de store maskiner. Være med ude i marken og se planterne gro. Og så være med til at lave korn og mad, siger han.
Begge drenge er enige om, at de har fået en større faglighed af at være på sommercamp i år.
- Jeg synes, jeg har fået et bedre indblik i, hvordan det hele hænger sammen. Jeg tror, jeg skal være landmand, siger Magnus Klit Johansen.
I år er det anden gang Dalum Landbrugsskole afholder sommercamp.
