Borgmester: Fordeling af penge mellem kommuner er helt skæv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det nuværende udligningssystem har spillet fallit, mener Svendborg Kommunes borgmester, Bo Hansen (S).
Den økonomiske ulighed mellem kommunerne vokser og vokser, og det skyldes det nuværende udligningssystem. Det mener borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S).
Han oplever, at andre kommune kan tilbyde deres borgere et bedre serviceniveau end i Svendborg.
- Det, der gør det særligt svært at være i, er, at de samtidig har en skatteprocent, der er markant lavere end min. Det er for længst knækket over i et A og et B-hold. Det tror jeg, de fleste vil anerkende, siger han.
Tidligere Nyborg-borgmester bliver formand for Europa-nævn
Kulturminister Rasmus Prehn (S) har peget på Erik Christensen som formand for nyt Europa-nævn
Til trods for, at Erik Christensen i sommer ikke opnåede genvalg til Folketinget, kommer han i de næste fire år til at bestride en politisk post.
Kulturminister Rasmus Prehn (S) har udpeget den tidligere Nyborg-borgmester som formand i det Europa-nævn, der er blevet valgt for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023.
Nævnets fulde navn er "Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa," og det har eksisteret siden 1992. Det administrerer en bevilling på finansloven på 21,2 millioner kroner årligt. Pengene går til at fremme debat og information om EU.
Det er Folketingets fem største partier, der indstiller medlemmerne til nævnet, mens kulturministeren udpeger formanden.
- Det nye Europa-Nævn er bredt sammensat, og medlemmerne har samlet set en solid erfaring med det europæiske samarbejde. Derudover har Nævnets medlemmer både erfaring fra landspolitik og lokalpolitik, hvilket sikrer, at nævnet har fokus på at udbrede oplysning om det europæiske samarbejde på flere niveauer og samtidig fremme deltagelsesdemokrati i hele Danmark, lyder det fra kulturministeren i en pressemeddelelse.
De øvrige fire medlemmer af nævnet er Minna Charlotte la Cour Antonsen, der er udpeget af Venstre, Lone Vase Langballe, der er udpeget af Dansk Folkeparti, Svend Thorhauge, der er udpeget af Radikale Venstre og Peter Westermann, der er udpeget af SF.
Som eksempel peger han på en opgørelse fra februar 2018, da den tidligere regering havde planer om at lave en udligningsreform.
- Der viste den, at Svendborg Kommune havde et strukturelt underskud på 30 og 54 millioner kroner. Så det er i den omegn for den del, der handler om Svendborg Kommune. Vi mangler reelt mellem 30 og 50 millioner, siger Bo Hansen.
Stor forskel på pris og service
Ifølge Bo Hansen, er der kommuner hvis største spekulation består i, hvad de skal stille op med deres penge. På den anden side står andre som Svendborg Kommune "med den ene endeløse besparelse efter den anden".
- Det, der gør det særligt svært at være i, er, at de samtidig har en skatteprocent, der er markant lavere end min, siger han.
Den økonomiske udligning mellem kommunerne nu gør, at pris og service mange steder ikke hænger sammen, mener borgmesteren:
- Der er Langeland et godt eksempel, for de har Danmarks højeste skatteniveau, men vi ved alle sammen godt, at de ikke har Danmarks højeste serviceniveau. Det er et meget karikeret eksempel på, at det er helt skævt.
2020 byder på fynske skattelettelser - på nær én by
Topskattelettelser og stigende fradrag for folk i arbejde giver de fleste flere penge på kontoen i 2020. I Odense sættes skatten op.
Når kalenderen skifter til 2020, træder en række mindre skattelettelser i kraft, som for mange vil betyde lidt flere penge på kontoen, når lønnen ruller ind.
Det skyldes, at en række fradrag stiger, og at grænsen for topskat får et nøk op.
Det gælder beskæftigelses-, job- og personfradrag samt fradrag på indbetalinger til pension.
Men mens staten over en bred kam giver flere lommepenge til de fleste, så vil der blandt andet på Fyn være en række skatteborgere, som rammes af en stigning i kommuneskatten.
Odense Kommune sætter nemlig sammen med syv andre kommuner landet over kommuneskatten op fra årsskiftet. Hvis man bor i en af disse kommuner, spises en del af den skattelettelse, som man ellers ville have fået.
I begyndelsen af oktober gav Social- og Indenrigsministeriet efter for en del af Odenses ønske om et øget pres på kommuneskatten, og gav grønt lys til at øge presset på Odenses skatteborgere med 36,9 millioner kroner i 2020.
Den stigning betyder ifølge Skatteministeriet, at kommuneskatten stiger med 0,1 procentpoint fra 25,30 til 25,40. Skatten i Odense Kommune er således steget med 0,9 procentpoint på ti år.
Udover Odense sætter Kolding, Rudersdal, Greve, Esbjerg, Holstebro, Randers og Hjørring kommuner skatten op.
Det kan du forvente
Privatøkonom Brian Friis Helmer fra Arbejdernes Landsbank har for Ritzau regnet på tallene.
Uden en stigning i kommuneskatten vil man, hvis indtjeningen er 400.000 kroner om året og man har over 15 år til pension, få samlede skattelettelserne for 1.150 kroner ekstra om året.
Skattelettelserne vil være en anelse højere, hvis pensionen er tættere på.
Grænsen for, hvornår man skal betale topskat, stiger næste år til 531.000 kroner fra 513.400 kroner.
Hvis man tjener over den nye grænse, vil den samlede skattelettelse i 2020 blive på omtrent 4.000 kroner.
- Med den helt brede pensel så vil rigtig mange opleve at få flere penge ind på kontoen næste år, siger Brian Friis Helmer til Ritzau.
Har du lagt lån om?
Brian Friis Helmer anbefaler, at man inden længe får kigget sin forskudsopgørelse igennem for at få gavn skattelettelsen.
Det gælder især de tusindvis af boligejere, der gennem 2019 har lagt lån om til en lavere rente, der derfor vil få et lavere rentefradrag næste år.
- Hvis man ikke ændrer sin opgørelse hos Skat, så får man et for højt fradrag og vil derfor skulle betale penge tilbage på et senere tidspunkt, og så bliver det i stedet et skattesmæk, man får, siger Brian Friis Helmer.
Pengene vil række længere
Det mest afgørende for, hvor mange penge der i sidste ende havner på kontoen, er dog størrelsen på lønnen, og her er der generelt set lagt op til lønstigninger i 2020.
Samtidig ser inflationen - takten for hvor meget priserne stiger - fortsat ud til at være lav.
Brian Friis Helmer forventer, at lønstigninger vil være på omtrent 2,5 procent næste år, mens inflationen vil være 1,3 procent.
- Så ud over at man får en skattelettelse, vil man opleve, at pengene rækker lidt længere nede i supermarkedet, fordi varerne ikke stiger så meget i pris, og lønudbetalingen stiger mere end det, siger Brian Friis Helmer.
Fakta: Her falder skat og fradrag i 2020
En række fradrag stiger i 2020, og det vil give mange lidt ekstra penge på kontoen, når lønnen ruller ind. Få et overblik over ændringerne her:
Topskat:
- Topskattegrænsen stiger til 531.000 kroner fra 513.400 kroner. Det giver en isoleret skattelettelse på 2.640 kroner, hvis man tjener over 531.000 kroner.
Beskæftigelses-, job- og personfradrag:
- Beskæftigelsesfradraget stiger til 10,5 procent fra 10,1 procent, mens loftet for fradraget stiger til 39.400 kroner fra 37.200 kroner. Man skal tjene over 375.238 kroner om året for at få det fulde fradrag.
- Jobfradraget stiger til 4,5 procent fra 3,75 procent, og loftet stiger samtidig til 2.600 kroner fra 2.100 kroner. Man får det maksimale fradrag, hvis man tjener over 253.600 kroner om året.
- Personfradraget - grænsen for at skulle betale skat - stiger en smule til 46.500 kroner fra 46.200 kroner.
Større fradrag for indbetalinger for pensionsopsparinger:
- Fradraget for indbetalinger til pensionsopsparinger stiger til 32 procent fra 22 procent, hvis man har mindre end 15 år til pensionen.
- Fradraget stiger til 12 procent fra 8 procent, hvis man har mere end 15 år til pensionisttilværelsen.
- Derudover hæves loftet for, hvor meget man kan få fradrag for, til 73.100 kroner fra 71.500 kroner.
Kilder: Skattestyrelsen, Arbejdernes Landsbank.
Han ønsker sig en reform af systemet, som gør, at alle har ens forudsætninger, så kommunalbestyrelser alt efter politisk ståsted kan skrue op eller ned for skatten og dermed serviceniveauet.
- Det er at give nogle ens forudsætninger. Ellers skal man bare beslutte, at i Danmark er der nogle himmelvide forskelle, alt efter hvor man bor. Det har jeg bare ikke hørt nogen ønske sig. Derfor er man nødt til at give alle ens forudsætninger.
Tusindvis af fynske huse risikerer oversvømmelser
Ifølge ny analyse kan stormfloder og kraftig regn i fremtiden true tusindvis af huse i hele landet. Alene i Region Syddanmark er over 100.000 bygninger udsat.
Når områder af Danmark i fremtiden bliver ramt af såkaldte 100-årshændelser eller stormfloder, er tusindvis af huse i fare for at blive oversvømmet.
Det viser en ny analyse, som Region Midtjylland og virksomheden SCALGO har foretaget for Danske Regioner.
Ifølge analysen er 108.000 bygninger i Region Syddanmark i risikozonen. Der er hovedsageligt tale om huse, der ligger i lavninger, men også ved vandløb og hav kan der være problemer. De vil ikke blive oversvømmet på én gang, men de ligger i områder, hvor risikoen eksisterer.
Danske Regioner mener, at ansvaret for at udarbejde klimahandlingsplaner skal flyttes fra kommunerne til regionerne. Det fortæller formanden for regionernes miljø- og ressourceudvalg, Heino Knudsen (S).
- Vi foreslår, at man ændrer lovgivningen, således at regionerne i samarbejde med kommunerne får ansvar for at udarbejde regionale klimatilpasningsplaner.
Fynske borgmestre: Staten skal træde til
Borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S), er ikke afvisende over for, at regionerne skal spille en større rolle, men peger på, at problemet i højere grad ligger et andet sted.
- Først og fremmest giver det økonomiske udfordringer, fordi det er meget store projekter, som blandt andre vi skal i gang med. Mange af vores kystbyer er jo truede af oversvømmelser, og det er investeringer i 10 millioner-klassen, hvis ikke endnu mere, siger han.
Regeringen vil i løbet af foråret 2020 forhandle en klimahandlingsplan på plads med Folketingets partier, og Hans Stavnsager mener, at man skal afvente den plan, inden man begynder at lave om på, hvem der har ansvar for hvad.
- Vi har en forventning om, at staten - når klimahandlingsplanen kommer - kan være med til at løse nogle af de udfordringer. Vi ved også selv, at vi skal til lommerne og have penge op, men i øjeblikket er det jo kun vores ansvar, og der har vi brug for at få nogle flere med. Ikke mindst staten.
I Kerteminde Kommune var der for et år siden oversvømmelser to gange på en uge, og borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) mener ligeledes, at staten bør træde til økonomisk.
- På myndighedsdelen kunne jeg sagtens se, at det kunne være dem (regionerne red.), der koordinerede indsatsen. Lige nu og her er det i hver enkelt kommune, man skal varetage den indsats.
- I forhold til at finasiere det, tænker jeg ikke, det skal ligge i regionerne. Jeg mener stadigvæk, at det er noget, man må tage på sig statsligt, siger han.
KL har svært ved at se idéen.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) peger formand for miljø- og forsyningsudvalget Jacob Bjerregaard (S) på, at kommunerne har gode erfaringer med løsninger på tværs af kommunegrænser.
- Vi har allerede gode erfaringer flere steder i landet med løsninger, der er skabt på tværs af kommuner og i samarbejde med borgere.
- Vi har svært ved at se, hvordan et ekstra regionalt led vil styrke indsatsen, siger Jacob Bjerregaard i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Regionerne vil senere i januar præsentere miljøminister Lea Wermelin (S) for idéen om en ændret ansvarsfordeling.
Nu er ulovlige koncerter et skridt nærmere fredning
- Nu sikrer vi koncerterne på Bondestuen.
Sådan starter den konservative rådmand for by- og kulturforvaltningen Søren Windell et opslag på Facebook.
Han ønsker at sætte gang i en ny lokalplan, som skal gøre beværtningens fire planlagte koncerter lovlige.
Kvæg er tilladt, men ikke Rammstein og Springsteen: Forstå slagsmålet om de ulovlige kæmpekoncerter
Dyrskue med 50.000 gæster over tre dage og kæmpekoncert med de tyske metalband Rammstein. Begge arrangementer er afholdt på Dyrskuepladsen i Odense, men det er kun det ene, der er lovligt.
Det tiltrak 53.000 koncertgæster, da den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen i sommer gav koncert på Dyrskuepladsen i Odense. Sidste år tiltrak det tyske metalband Rammstein 94.000 koncertgængere over to dage.
Står det til Odense Kommune, skal der afholdes endnu større koncerter på stedet, men de planer har Planklagenævnet nu - i hvert fald indtil videre - sat en stopper for med en ny afgørelse.
TV 2 Fyn hjælper dig her med at forstå sagen.
Klager over kæmpekoncerter
I mange år er der afholdt dyrskuer på pladsen, som da også bærer navnet Dyrskuepladsen. I 2022 og 2023 gæstede omkring 50.000 Fynske Dyrskue over tre dage. Det er i overensstemmelse med den gældende byplanvedtægt fra 1972.
6. maj 2024 klager foreningen Dyrskuepladsens Naboer med formand Nils Skeby i spidsen til Odense Kommune over, at der bliver afholdt kæmpekoncerter på pladsen. Ifølge foreningen er der ikke grundlag for det i lokalplanen, og dermed er koncerterne ulovlige.
Den klage afviser Odense Kommune i et brev den 7. juni med henvisning til, at der i mange år er blevet afholdt dyrskuer på pladsen. Ifølge kommunen er koncerter en naturlig forlængelse af det at holde dyrskuer.
Odense Kommune vurderer derfor også, at der ikke skal udarbejdes en ny lokalplan, fordi koncerterne er i naturlig forlængelse af de eksisterende lovlige forhold. Forholdet er med andre ord ikke lokalplanpligtigt.
Ifølge Odense Kommune betyder antallet af tilskuere ikke noget for, om det er tilladt af afholde koncerterne eller ej.
Den udmelding var Nils Skeby og foreningen Dyrskuepladsens Naboer mildt sagt ikke tilfredse med. Derfor klagede foreningen til Planklagenævnet.
Dyreskuer og kæmpekoncerter er ikke det samme
Afgørelsen fra Planklagenævnet landede som en bombe i indbakken hos sagens parter torsdag.
Et enigt nævn underkender Odense Kommunes argument om, at koncerterne er i naturlig forlængelse af dyrskuerne. Nævnet slår fast, at forholdet er lokalplanpligtigt.
Det betyder, at der skal udarbejdes en lokalplan for afholdelse af koncerter på området. Før det sker, kan der ikke afholdes flere koncerter. Det betyder også, at et antal af de afholdte koncerter har været afholdt uden det rigtige plangrundlag, og de har derfor været ulovlige.
- Efter nævnets opfattelse er der gradvist sket en udvidelse i anvendelsen af Dyrskuepladsen til koncertformål for så vidt angår omfanget, og den foretagne renovering tilsigter ifølge sagens oplysninger at muliggøre endnu større arrangementer, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
- Nævnet finder således, at der ikke er tale om fortsættelse af et eksisterende lovligt forhold, og at anvendelsen ikke kan sidestilles med anvendelsen til dyrskueplads.
Planklagenævnet er heller ikke enig med Odense Kommune i betragtningen om, at størrelsen på koncerten ikke betyder noget. Nævnet lægger således vægt på, at der er tale om arrangementer med op til 47.000 tilskuere og 70.000 tilskuere, når den planlagte opgradering er gennemført.
- Samlet set er der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, blandt andet i form af øget støjpåvirkning og øget trafik, skriver Planklagenævnet.
Derfor afgør Planklagenævnet, at der skal udarbejdes en lokalplan, så de berørte borgere i området kan give deres meninger til kende.
Det er ikke sikkert, at Odense Kommune kan få vedtaget en ny lokalplan for området, som tillader kæmpekoncerter.
- Hvis man vil forsøge at lovliggøre det her med en ny lokalplan, så skal man ud i at lave en miljøvurdering, som vil afsløre, hvor store støjgener der er. Det vil være meget vanskeligt at lave en ny lokalplan, fordi man ikke kan overholde gældende støjkrav, sagde advokat Håkun Djurhuus, der repræsenterer foreningen Dyrskuepladsens Naboer, til TV 2 Fyn torsdag.
TV 2 Fyn har kontaktet Planklagenævnet for at bede nævnet om at uddybe betydningen af afgørelsen.
- Det er ikke muligt at stille uddybende spørgsmål til Planklagenævnet vedrørende nævnets afgørelser. Begrundelsen for nævnets afgørelse i den pågældende sag fremgår af nævnets afgørelse, skriver nævnet til TV 2 Fyn.
Planklagenævnet henviser til Odense Kommune i spørgsmålet om, hvor mange koncerter der er afholdt ulovligt.
I sidste uge kunne TV 2 Fyn fortælle, at koncerter på Dyrskuepladsen i Odense og på parkeringspladsen ved restaurant Bondestuen er i årevis blevet afholdt ulovligt.
Det konkluderede Planklagenævnet.
Borgmester vil sikre koncerter i fremtiden trods lovbrud
Der skal i fremtiden også være koncerter på dyreskuepladsen i Odense. Det siger borgmester Peter Rahbæk Juel efter det torsdag kom frem, at flere af de store koncerter, som den Bruce Springsteen afholdt i sommer, har været afholdt ulovligt
Det slår en afgørelse fra Planklagenævnet fast.
- Når vi kommer ind i det nye år, så kan vi have et nyt plangrundlag på plads, der sikrer en lovlig ramme omkring at have store koncerter på dyrskuepladsen, siger Peter Rahbæk Juel.
Mange naboer og borgere omkring dyreskuepladsen har tidligere udtrykt utilfredshed med koncerterne og den larm og trafik, det medfører. Men ifølge borgmesteren stopper musikken ikke umiddelbart i fremtiden.
- Jeg vil helt klart anbefale, at vi fortsætter med at gøre os attraktive overfor kommende koncertarrangører. Vi er i gang med at ændre plangrundlaget og har været det siden foråret, siger han.
Men det politiske lag vil kæmpe for koncerterne.
- Jeg glæder mig over at der er politisk flertal for både at skabe store koncerter på Dyreskuepladsen og mindre på Bondestuen - det skaber både liv og omsætning i vores by, skriver Søren Windell.
Flemløse-ofre mindes med lys og musik
Lørdag aften er Flemløse Kirke centrum for en mindehøjtidelighed for ofrene fra den arbejdsulykke, der har rystet lokalsamfundet.
Det er sognets menighedsråd, der har stablet arrangementet på benene.
- Allerede siden onsdag morgen, hvor realiteterne gik op for os, har det været det, vi har snakket om her i Flemløse. Om man har mødtes ved Brugsen eller bare på gaden, er det ulykken, der har fyldt, fortæller sognepræst Leni Elgbjørn Hansen.
Derfor besluttede menighedsrådet at skabe et rum, hvor lokalbefolkningen kunne samles om de tanker og følelser, der banker på.
- Alle er optagede af det her, bekymring har fyldt meget, og folk er kede af det, siger præsten.
Et lys for de døde
Under mindehøjtideligheden vil der være stille musik fra kirkens orgel, og de lokale vil have mulighed for at tænde et lys for de døde udenlandske mænd, der blev henholdsvis 20, 25 og 49 år gamle.
Leni Elgbjørn Hansen vil også gå på prædikestolen.
- Jeg kommer til at tage udgangspunkt i håbet, men også i det, at man skal passe på med rygter og spekulationer. Der er mange berørt familier og pårørende at tage højde for.
Fyns Politi efterforsker stadig årsagen til silotagets kollaps.
Mindehøjtideligheden finder sted lørdag klokken 17-19.
Ung mand stukket ned fredag aften - nu starter særlig efterforskning
Klokken 23.54 fredag aften, mens odenseanerne fejrede weekendens start, blev Fyns Politi kaldt ud til Nørregade i Odense.
Her var en mand i 20’erne blevet stukket med kniv - et enkelt stik i den øverste del af ryggen. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Vi undersøgte området i nat, og vi fandt også en kniv.
Knivofret blev kørt til OUH, men stikket var ifølge politiet ikke livstruende.
Fyns Politi efterforsker sagen - dog under lidt særlige omstændigheder.
Fortsætter efterforskning uden offer
Da knivstikket ikke var livstruende, har Fyns Politi oprettet en sag om grov vold. Men det bliver altså uden at involvere ofret selv.
- Ofret ønsker ikke at medvirke, men vi holder fast i sagen, for den er grov. Ingen skal gå med kniv, og ingen skal stikkes ned, siger Johnny Müller.
Der er stadig ikke fundet en gerningsmand, og derfor fortsætter politiets efterforskning lørdag.
- Vi har lavet de undersøgelser, vi skal, på stedet. Nu handler det om at få sammenlignet vidneforklaringer og indhentet overvågningsvideoer, så vi kan se, om vi kan finde gerningsmanden, siger vagtchefen.
Det blæser kraftigt på Storebæltsbroen.
Derfor er det forbudt at passere broen med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Først meldte Vejdirektoratet ud, at forbuddet ville vare frem til klokken 12, men nu er det forlænget til tidligst klokken 15.
Området omkring Flemløse Biogas er stadig afspærret lørdag formiddag.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
- Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, frigives ulykkesstedet. Indtil da vil der stadig være afspærring af dele af området, lød det fredag fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det øvrige beredskab forlod ulykkesstedet fredag eftermiddag.
Han er en af de bedste spillere i ligaen - og han drømmer om mere
For OB-angriber Luca Kjerrumgaard bliver søndagens kamp mod B. 93 et punktum for et forrygende efterår, hvor han indtil videre har scoret 12 mål i 14 kampe for fynboerne.
Han ser frem til at lukke efteråret ned med årets sidste kamp, når B.93 kommer på besøg på stadion i Odense.
- Det bliver fedt, og forhåbentligt kan vi slutte efteråret af på en rigtig god måde, siger Luca Kjerrumgaard til TV 2 Fyn.
Han ser tilbage på et stærkt efterår i OB, hvor han har været en af de bedste spillere i Nordic Bet Ligaen.
- Det har været fantastisk på mange måder. Jeg er kommet godt i gang, og jeg har udviklet mig hurtigt. Det er fedt, at jeg føler, at det hele går op i en opadgående kurve. Det er fedt at få lov at score mål og mærke den adrenalin, der går gennem kroppen, når man scorer og hjælper holdet. Det nyder jeg helt vildt meget, siger Luca Kjerrumgaard.
Forventer at blive i OB
I kraft af de gode præstationer har han tiltrukket sig interesse fra andre klubber, men han forventer at blive i OB.
- Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg er OB-spiller, jeg har en lang kontrakt, og det forholder jeg mig til. Selvfølgelig tager man det, som det kommer, men lige nu er jeg OB-spiller, og det er jeg glad for, siger OB-angriberen, der ser frem til 2025, hvor OB jagter oprykning til Superligaen.
- Det har været et halvt år med mange opture. Det kunne være fedt med et helt år med opture næste år. Det ser jeg frem imod, og jeg glæder mig til at komme tilbage og få tanket lidt benzin på tanken, så vi kan komme tilbage og fortsætte vores vej mod Superligaen, siger han.
Der er kampstart mellem OB og B. 93 på stadion i Odense søndag klokken 15.00.
Det er en lørdag morgen med frisk vind fra syd og temperaturer lige over frysepunktet, så det kan godt føles lidt råkoldt.
- Men så kan det jo hjælpe lidt på det hele, at der i løbet af morgenen og formiddagstimerne er chance for, at vi også kan få noget solskin mange steder, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Peter Tanev.
Op ad dagen sniger temperaturerne sig op mellem 1-5 grader.
- Ud på eftermiddagen kan der godt komme lidt flere skyer, men det ser ud til at det holder tørt, lyder det fra Tanev.
Lokalsamfundet er dybt berørt af ulykke: - De har mistet det dyrebareste, de har
Det er et tydeligt mærket lokalsamfund, TV 2 Fyn møder i Flemløse.
Fredag er det tre dage siden, at en voldsom arbejdsulykke i det lokale biogasanlæg slog tre håndværkere på henholdsvis 20, 25 og 49 år ihjel.
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
- Jeg tænker jo på de der forældre og ægtefæller og børn og familier, der sidder andre steder og er dybt sårede og kede af det. De har jo mistet det dyrebareste, de har, siger Inga Vestergaard Nielsen.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Jette Jørgensen, som også bor i Flemløse, er også berørt af situationen.
- Jeg synes, det er forfærdeligt, siger hun.
Populær tøjbutik boykotter forbrugsfest: - Jeg synes, det er noget værre lort
Black Friday er aflyst på Klaregade 16 i Odense.
Her er indehaveren Rosa Lundberg, hvis butik bærer samme navn, gået mod strømmen.
- Jeg synes, det (Black Friday, red.) er noget værre lort. Jeg forstår ikke, hvorfor vi butikker skal sætte vores spritnye, gode varer ned uden grund, siger hun i en video på det sociale medie TikTok.
Hun mener, at tilbudsfesten er utroværdig for kunderne, når priserne svinger så voldsomt.
Iværksætter har haft stor succes med sin butik, som nu også har fået en lillesøster i Århus.
- Vi har altså ingen Black Friday. Hvorfor fanden skulle vi også fejre en sort dag, vi har jo kun farver herinde, slutter hun videoen af og sender kameraet et stort smil.
Krise på Nyt OUH: Region sætter tal på hjemsendte og deler tidshorisont
Fredag aften har medlemmerne af regionsrådet fået en orientering om situationen på Nyt OUH, hvor et stort antal medarbejdere er hjemsendt. En orientering, TV 2 Fyn er i besiddelse af.
Hjemsendelserne kommer, efter DR har afsløret en underleverandørs lønfusk. Afsløringen har fået underleverandøren - og dermed de ansatte derfra - suspenderet.
I alt er 270 udenlandske medarbejdere hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, og omtrent halvdelen af dem har ifølge koncernledelsen i Region Syddanmark tilknytning til byggeriet af Nyt OUH.
Potentielt lange udsigter
Koncernledelsen skriver i orienteringen til politikerne, at totalentreprenøren bag byggeriet af det nye OUH, Odense Hospital Project Team, har indkaldt de hjemsendte medarbejdere til et møde “i begyndelsen af næste uge”.
Ifølge orienteringen har totalentreprenøren sat en dato for, hvornår der senest skal være styr på forholdene.
- OHPT har tilkendegivet, at de har en løsning klar inden jul, skriver koncernledelsen.
Regionen skriver også, at der løbende er uanmeldte kontroller på byggepladen, og at det “selvfølgelig vil fortsætte”.
Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke
Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.
I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.
- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.
Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.
- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.
Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.
Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.
Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.
TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.
Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.
Usikkerhed omkring konsekvenser
Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.
Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.
Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.
Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.
På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.
Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.
DR’s dokumentar udkommer tirsdag.
- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.
Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.
- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.
Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.
Fynsk museum afliver stor myte
Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.
- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.
- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.
I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.
- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.