Derfor fravælger elever erhvervsuddannelser i Svendborg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Elever på Rantzausminde Skole i Svendborg mener, at manglende information medfører fravalg af erhvervsuddannelse.
29 ud af 33 niendeklasses-elever på Rantzausminde Skole i Svendborg vælger gymnasiet fremfor en erhvervsuddannelse. Sådan er de dystre udsigter for de sydfynske håndværksuddannelser. Ifølge Emma Glente, som går i niende klasse på Rantzausminde Skole, er der én årsag til, at hun vælger gymnasiet.
- Det er den mest almindelige vej, hvis man er lidt i tvivl, erkender hun.
Siden 2015 har der i Svendborg været lav procentvis tilgang til erhvervsuddanelserne. Det har betydet, at kommunen gennem de seneste år har gjort en lang række forskellige indsatser.
Forslag om garanti: Alle skal som Simon have en praktikplads
Alle skal garanteres en praktikplads, foreslår Socialdemokratiet i Odense, og vil have have hele Fyn med. Fynsk Erhverv vil hellere have en fælles ambition.
19-årige Simon Jeppesen fra Årslev var fremme i skoene, da han skulle finde en læreplads.
Allerede otte måneder inden han skulle i praktik, gik han igang. Og det lykkedes for den unge fynbo, at finde en plads hos tømrer- og snedkervirksomheden Guldfeldt i Odense.
- Jeg kørte rundt til forskellige mestre på Fyn, bankede på og sagde: "Goddag, jeg hedder Simon, jeg mangler en praktikplads - dog først til sommer - er der mulighed for, at I kunne se mig an i noget praktik i en ferie?”, fortæller Simon Jeppesen.
- Så kunne jeg komme ind og vise mit ansigt, og firmaet fik kendskab til mig inden, så de kunne se, om det var noget, de ville arbejde videre med.
Allerede i tredje forsøg lykkedes det Simon at komme på prøve i en uge hos Guldfeldt på Sivmosevænget i Odense S.
Det faldt godt ud og Simon fik sin læreplads, men der er mange, der ikke lykkes på samme måde som Simon Jeppesen.
Bare på grunduddannelsen for tømrere er der lige nu 134 i Region Syddanmark, som i stedet ender i praktik på skolen.
Og ifølge de seneste tal fra styrelsen for IT og Læring står 1.472 syddanske unge på erhversudannelserne uden en reel praktikplads hos en virksomhed eller håndværksmester.
Det er dog bedre end for to år siden, hvor 2.139 unge stod uden en praktikplads, men problemet er i ifølge Socialdemokraterne i Odense byråd stadig så stort, at der bør gøres noget nu.
Alle skal simpelthen have en praktikplads, mener partiet, som derfor vil lave en lærepladsgaranti. Garantien skal dog ikke kun gælde for Odense, men for hele Fyn.
- Vi kommer til at mangle håndværkere i fremtiden, og vi har lige nu svært ved at få knækket koden til, hvordan vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse, siger Cæcilie Crawley (S), medlem af Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense Kommune.
- Målet er, at alle der bliver optaget på en erhvervsskole på Fyn, på forhånd er sikret en læreplads. Det burde være indlysende, at man kan gennemføre den uddannelse, man er optaget på, siger hun.
Cæcilie Crawley har ikke et konkret forslag til, hvordan sådan en garanti kan skrues sammen. Hun foreslår, at forvaltningen undersøger, hvordan man får arbejdsgivere, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner med på en plan, så alle sikres en praktikplads.
- Hvis det skal give mening, så skal det gælde hele Fyn, og det er klart, at det er en stor opgave. Men det vil også løfte det fynske område, hvis vi kan få sådan en lærepladsgaranti op at stå på Fyn, siger byrådsmedlemmet.
- Arbejdsgiverne er naturligvis vigtige, hvis vi skal have gennemført en lærepladsgaranti. Men jeg synes også, at vi skal være parate til at reducere optaget på erhvervsskolerne, hvis der ikke er lærepladser til alle, tilføjer hun.
Idéen stammer fra Kerteminde, hvor man bakker op om en fælles fynsk lærepladsgaranti. Her er borgmester Kasper Ejsing Olsen (S) glad for at, at man i Odense tager positivt imod hans forslag.
- For os vil det give rigtig god mening. Vi vil stadigvæk gerne have et fokus på vores kommune, specielt på at vores folkeskole og 10. klassescenter samarbejder med erhvervslivet, men også til dem, der er kommet ind på ungdomsuddannelserne, siger Kasper Ejsing Olsen og tilføjer:
- Dem har vi ikke nogen af i Kerteminde, udover FGU-uddannelsen, og her vil det give god mening, at det kommer ind. Vi har allerede et godt samarbejde omkring erhvervslivet, der kunne det sagtens være en af de ting, vi kunne bede dem om at arbejde med.
Forslaget om den fælles fynske lærepladsgaranti er på et tidligt stadie, men allerede nu er man hos Fynsk Erhverv lunken overfor for tanken, og er ikke meget for skulle udstede garantier.
Direktør Jytte Reinholdt siger til TV 2/Fyn, at det er et positivt signal at sende til de unge, der står foran at skulle træffe en beslutning om uddannelse.
- Men når det er sagt, så er det langt mere komplekst område end blot at udstede en garanti.
- Vi oplever, at vi både på en og samme tid har virksomheder, som har lærepladser, og at der er for mange unge inden for et fag til, at vi har lærepladser nok. Samtidig oplever vi virksomheder, som står og mangler lærlinge og ikke kan rekruttere.
- Det er et paradoks, siger Jytte Reinholdt.
Hun tilføjer, at hun dog er spændt på at se, hvilke tanker der er gjort forud for forslaget, og synes signalet til de unge er fint. Man hun så hellere, at forslaget blev udmøntet i en fælles ambition.
- Og så forpligte os på, at gå i dialog, siger Jytte Reinholdt.
Det er dog ikke noget, der har haft en mærkbar effekt på Rantzausminde Skole. For eleverne i niende klasse på skolen handler fravalget især om, at der mangler information om erhvervsuddanelserne.
- Jeg synes overhovedet ikke, man får nok at vide om uddannelserne, deres løn, hvor lang tid de tager, og hvilke der er muligheder for, forklarer Ronja Freno, der går i niende klasse på skolen.
For formanden i Svendborgs beskæftigelses- og integrationsudvalg Pia Dam er det problematisk, at eleverne vælger erhvervsuddanelserne fra.
- Vi er et samfund, der er skruet sammen af mange forskellige opgaver. Det er vigtigt vi også har social- og sundhedshjælpere, smede, læger, lærere og alt muligt andet, forklarer hun.
Det handler om oplysning
Én af de få nienedeklasses-elever, der ville vælge en erhvervsuddannelse, er Halfdal Emil Juul Andersson.
- Jeg er bare træt af at sidde og kigge i en bog. Jeg vil gerne gøre det mere praktisk, samtidig med jeg føler, at det ikke lukker nogen muligheder, siger han.
Han mener, at information om erhvervsuddannelse kommer for sent.
- Man tænker ikke tidligt nok over, at der er andre muligheder, lyder det fra Halfdal Emil Juul Andersson.
Fynske talenter vinder DM i Skills
Alle vinderne ved DM i Skills fik overrakt en statuette og et diplom af statsminister Mette Frederiksen (S).
Majlinn Bak fra Syddansk Erhvervsskole vandt som bedste kosmetiker.
Anders Kristian Bülow Andersen fra College360 vandt som bedste autolakerer.
Mathias Dan Olsen og Ditte Svane Jacobsen fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus vandt i kategorien anlægsgartner.
Fire fynboer var blandt vinderne, da de dygtigste håndværkstalenter i Danmark dystede i Bella Centeret i København.
Det årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, DM i Skills, fandt lørdag sine vindere.
I alt har 260 elever og lærlinge fra hele Danmark i dystet i 45 håndværksdiscipliner, og i fire tilfælde endte en fynbo med sejren.
Mathias Dan Olsen fra Særslev på Nordfyn blev med sin makker, Ditte Svane Jacobsen, kåret som vinder i disciplinen anlægsgartner.
Anders Kristian Bülow Andersen fra Søndersø vandt i kategorien autolakerer, mens Majlinn Bak fra Odense tog sejren som den bedste kosmetiker. Jacob Jonas Jørgensen blev kåret som den dygtigste møbelsnedker.
En personlig sejr
21-årige Majlinn Bak fra Odense, der til dagligt er kosmetikerelev hos Comwell i Korsør, kalder det uvirkeligt at vinde DM i Skills foran sine fem konkurrenter.
- Det er lidt uvirkeligt. Det var bare megafedt at være med, og jeg kunne ikke være gladere. Jeg har lagt så meget arbejde i det, så det er bare helt uvirkeligt at have vundet, siger hun.
Derfor er det også mest af alt en personlig sejr, men Majlinn Bak håber også, at det kan gavne hende på elevpladsen i Korsør.
- For det første er det en kæmpe personlig sejr, for jeg har altid været lidt usikker på, om jeg nu er god nok, til det jeg laver. Men jeg håber da, at det kan gavne mig på min elevplads og i forhold til kunderne fremover, siger Majlinn Bak, der er færdigudannet kosmetiker til sommeren 2021.
Skal fejres med en lur
Som anlægsgartner havde Mathias Dan Olsen og makkeren Ditte Svane Jacobsen 21 timer til at lave to klinkebelægninger i forskellige mønstre, en chaussestensbelægning i cirkelmøster, en støttemur af brosten, et vandbassin med en vandsten i samt beplantning og hegn rundt om.
Derfor er den 20-årige fynbo ved at være godt brugt, forklarer han.
- Jeg tror, det skal fejres med en god lang lur. Jeg skal hjem og sove, og så må jeg fejre det i næste weekend, for træt - det er jeg eddermame. Der har været så meget knald på. Vi har løbet rundt, og man er bare brugt nu, siger Mathias Dan Olsen.
Måske er det et udtryk for trætheden, men for Mathias Dan Olsen, der er lærling hos Holmegaard Anlægsgartner i Brenderup, er det svært helt at forstå, at han sammen med makkeren løb med sejren foran fire andre par.
- Det er mega surrealistisk. Det er ikke til at fatte. Jeg er helt vildt lettet og megaglad. Det er næsten ikke til at sætte ord på. Jeg er bare glad, siger han.
Drømmer om at blive selvstændig
Til maj er Mathias Dan Olsen færdiguddannet anlægsgartner fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, og så er den store drøm at blive selvstændig, forklarer han.
- Jeg har altid gået med en lille drøm i maven om at blive selvstændig og starte mit eget firma op fra bunden. Det er min store drøm for fremtiden.
Dertil kan sejren ved DM i Skills vise sig at blive vigtig for Mathias Dan Olsen, Majlinn Bak og de øvrige vindere ved konkurrencen.
Det vurderer Peter Skautrup, der er pressechef for DM i Skills, som er blevet afholdt hvert år siden 2011.
- Det betyder først og fremmest meget for de unges cv. Vi hører dem sige, at de bliver eftertragtede hos mestrene. Nogle bliver ligefrem headhuntet efterfølgende, så det har kæmpe betydning for dem, siger Peter Skautrup.
De mange vindere ved DM i Skills fik lørdag overrakt en statuette samt et diplom af statsminister Mette Frederiksen (S).
Noget tyder på, at eleverne har ret. Allerede efter en times uddannelsesdiskussion og oplysning på Rantzausmindes skoles niende årgang var der yderligere fem elever, der ville overveje en erhvervsuddannelse.
Pia Dam er glad for at emnet tages op.
- Denne diskussion er enormt vigtig. Jeg tror meget af det handler om vejledning. Det handler om at klæde de unge på i forhold til, hvad der er af muligheder når du vælger en erhvervsuddanelse, fortæller Pia Dam.