10. mar. 2020 kl. 10:46

Derfor fravælger elever erhvervsuddannelser i Svendborg

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Elever på Rantzausminde Skole i Svendborg mener, at manglende information medfører fravalg af erhvervsuddannelse.

29 ud af 33 niendeklasses-elever på Rantzausminde Skole i Svendborg vælger gymnasiet fremfor en erhvervsuddannelse. Sådan er de dystre udsigter for de sydfynske håndværksuddannelser. Ifølge Emma Glente, som går i niende klasse på Rantzausminde Skole, er der én årsag til, at hun vælger gymnasiet.

- Det er den mest almindelige vej, hvis man er lidt i tvivl, erkender hun.

Siden 2015 har der i Svendborg været lav procentvis tilgang til erhvervsuddanelserne. Det har betydet, at kommunen gennem de seneste år har gjort en lang række forskellige indsatser.

Læs også: Forslag om garanti: Alle skal som Simon have en praktikplads
Gå tilbage Del
7. feb. 2020 kl. 21:55
Fyn

Forslag om garanti: Alle skal som Simon have en praktikplads

Alle skal garanteres en praktikplads, foreslår Socialdemokratiet i Odense, og vil have have hele Fyn med. Fynsk Erhverv vil hellere have en fælles ambition.

19-årige Simon Jeppesen fra Årslev var fremme i skoene, da han skulle finde en læreplads.

Allerede otte måneder inden han skulle i praktik, gik han igang. Og det lykkedes for den unge fynbo, at finde en plads hos tømrer- og snedkervirksomheden Guldfeldt i Odense.

- Jeg kørte rundt til forskellige mestre på Fyn, bankede på og sagde: "Goddag, jeg hedder Simon, jeg mangler en praktikplads - dog først til sommer - er der mulighed for, at I kunne se mig an i noget praktik i en ferie?”, fortæller Simon Jeppesen.

- Så kunne jeg komme ind og vise mit ansigt, og firmaet fik kendskab til mig inden, så de kunne se, om det var noget, de ville arbejde videre med.

Allerede i tredje forsøg lykkedes det Simon at komme på prøve i en uge hos Guldfeldt på Sivmosevænget i Odense S.

Det faldt godt ud og Simon fik sin læreplads, men der er mange, der ikke lykkes på samme måde som Simon Jeppesen.

Bare på grunduddannelsen for tømrere er der lige nu 134 i Region Syddanmark, som i stedet ender i praktik på skolen.

Og ifølge de seneste tal fra styrelsen for IT og Læring står 1.472 syddanske unge på erhversudannelserne uden en reel praktikplads hos en virksomhed eller håndværksmester.

Det er dog bedre end for to år siden, hvor 2.139 unge stod uden en praktikplads, men problemet er i ifølge Socialdemokraterne i Odense byråd stadig så stort, at der bør gøres noget nu.

Alle skal simpelthen have en praktikplads, mener partiet, som derfor vil lave en lærepladsgaranti. Garantien skal dog ikke kun gælde for Odense, men for hele Fyn.

- Vi kommer til at mangle håndværkere i fremtiden, og vi har lige nu svært ved at få knækket koden til, hvordan vi får flere til at vælge en erhvervsuddannelse, siger Cæcilie Crawley (S), medlem af Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense Kommune.

- Målet er, at alle der bliver optaget på en erhvervsskole på Fyn, på forhånd er sikret en læreplads. Det burde være indlysende, at man kan gennemføre den uddannelse, man er optaget på, siger hun.

Cæcilie Crawley har ikke et konkret forslag til, hvordan sådan en garanti kan skrues sammen. Hun foreslår, at forvaltningen undersøger, hvordan man får arbejdsgivere, fagforeninger og uddannelsesinstitutioner med på en plan, så alle sikres en praktikplads.

- Hvis det skal give mening, så skal det gælde hele Fyn, og det er klart, at det er en stor opgave. Men det vil også løfte det fynske område, hvis vi kan få sådan en lærepladsgaranti op at stå på Fyn, siger byrådsmedlemmet.

- Arbejdsgiverne er naturligvis vigtige, hvis vi skal have gennemført en lærepladsgaranti. Men jeg synes også, at vi skal være parate til at reducere optaget på erhvervsskolerne, hvis der ikke er lærepladser til alle, tilføjer hun.

Idéen stammer fra Kerteminde, hvor man bakker op om en fælles fynsk lærepladsgaranti. Her er borgmester Kasper Ejsing Olsen (S) glad for at, at man i Odense tager positivt imod hans forslag.

- For os vil det give rigtig god mening. Vi vil stadigvæk gerne have et fokus på vores kommune, specielt på at vores folkeskole og 10. klassescenter samarbejder med erhvervslivet, men også til dem, der er kommet ind på ungdomsuddannelserne, siger Kasper Ejsing Olsen og tilføjer:

- Dem har vi ikke nogen af i Kerteminde, udover FGU-uddannelsen, og her vil det give god mening, at det kommer ind. Vi har allerede et godt samarbejde omkring erhvervslivet, der kunne det sagtens være en af de ting, vi kunne bede dem om at arbejde med.

Forslaget om den fælles fynske lærepladsgaranti er på et tidligt stadie, men allerede nu er man hos Fynsk Erhverv lunken overfor for tanken, og er ikke meget for skulle udstede garantier.

Direktør Jytte Reinholdt siger til TV 2/Fyn, at det er et positivt signal at sende til de unge, der står foran at skulle træffe en beslutning om uddannelse.

- Men når det er sagt, så er det langt mere komplekst område end blot at udstede en garanti.

- Vi oplever, at vi både på en og samme tid har virksomheder, som har lærepladser, og at der er for mange unge inden for et fag til, at vi har lærepladser nok. Samtidig oplever vi virksomheder, som står og mangler lærlinge og ikke kan rekruttere.

- Det er et paradoks, siger Jytte Reinholdt.

Hun tilføjer, at hun dog er spændt på at se, hvilke tanker der er gjort forud for forslaget, og synes signalet til de unge er fint. Man hun så hellere, at forslaget blev udmøntet i en fælles ambition.

- Og så forpligte os på, at gå i dialog, siger Jytte Reinholdt.

Det er dog ikke noget, der har haft en mærkbar effekt på Rantzausminde Skole. For eleverne i niende klasse på skolen handler fravalget især om, at der mangler information om erhvervsuddanelserne.

- Jeg synes overhovedet ikke, man får nok at vide om uddannelserne, deres løn, hvor lang tid de tager, og hvilke der er muligheder for, forklarer Ronja Freno, der går i niende klasse på skolen.

For formanden i Svendborgs beskæftigelses- og integrationsudvalg Pia Dam er det problematisk, at eleverne vælger erhvervsuddanelserne fra.

- Vi er et samfund, der er skruet sammen af mange forskellige opgaver. Det er vigtigt vi også har social- og sundhedshjælpere, smede, læger, lærere og alt muligt andet, forklarer hun.

Det handler om oplysning

Én af de få nienedeklasses-elever, der ville vælge en erhvervsuddannelse, er Halfdal Emil Juul Andersson.

- Jeg er bare træt af at sidde og kigge i en bog. Jeg vil gerne gøre det mere praktisk, samtidig med jeg føler, at det ikke lukker nogen muligheder, siger han.

Han mener, at information om erhvervsuddannelse kommer for sent.

- Man tænker ikke tidligt nok over, at der er andre muligheder, lyder det fra Halfdal Emil Juul Andersson.

Læs også: Fynske talenter vinder DM i Skills 
Gå tilbage Del
18. jan. 2020 kl. 20:23
Fyn

Fynske talenter vinder DM i Skills 

Alle vinderne ved DM i Skills fik overrakt en statuette og et diplom af statsminister Mette Frederiksen (S).

Per Daugaard / DM i Skills

Majlinn Bak fra Syddansk Erhvervsskole vandt som bedste kosmetiker.

Per Daugaard / DM i Skills

Anders Kristian Bülow Andersen fra College360 vandt som bedste autolakerer.

Per Daugaard / DM i Skills

Mathias Dan Olsen og Ditte Svane Jacobsen fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus vandt i kategorien anlægsgartner.

Per Daugaard / DM i Skills
/

Fire fynboer var blandt vinderne, da de dygtigste håndværkstalenter i Danmark dystede i Bella Centeret i København. 

Det årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, DM i Skills, fandt lørdag sine vindere.

I alt har 260 elever og lærlinge fra hele Danmark i dystet i 45 håndværksdiscipliner, og i fire tilfælde endte en fynbo med sejren.

Mathias Dan Olsen fra Særslev på Nordfyn blev med sin makker, Ditte Svane Jacobsen, kåret som vinder i disciplinen anlægsgartner.

Anders Kristian Bülow Andersen fra Søndersø vandt i kategorien autolakerer, mens Majlinn Bak fra Odense tog sejren som den bedste kosmetiker. Jacob Jonas Jørgensen blev kåret som den dygtigste møbelsnedker.

En personlig sejr

21-årige Majlinn Bak fra Odense, der til dagligt er kosmetikerelev hos Comwell i Korsør, kalder det uvirkeligt at vinde DM i Skills foran sine fem konkurrenter.

- Det er lidt uvirkeligt. Det var bare megafedt at være med, og jeg kunne ikke være gladere. Jeg har lagt så meget arbejde i det, så det er bare helt uvirkeligt at have vundet, siger hun.

Derfor er det også mest af alt en personlig sejr, men Majlinn Bak håber også, at det kan gavne hende på elevpladsen i Korsør.

- For det første er det en kæmpe personlig sejr, for jeg har altid været lidt usikker på, om jeg nu er god nok, til det jeg laver. Men jeg håber da, at det kan gavne mig på min elevplads og i forhold til kunderne fremover, siger Majlinn Bak, der er færdigudannet kosmetiker til sommeren 2021.

Skal fejres med en lur

Som anlægsgartner havde Mathias Dan Olsen og makkeren Ditte Svane Jacobsen 21 timer til at lave to klinkebelægninger i forskellige mønstre, en chaussestensbelægning i cirkelmøster, en støttemur af brosten, et vandbassin med en vandsten i samt beplantning og hegn rundt om.

Derfor er den 20-årige fynbo ved at være godt brugt, forklarer han.

- Jeg tror, det skal fejres med en god lang lur. Jeg skal hjem og sove, og så må jeg fejre det i næste weekend, for træt - det er jeg eddermame. Der har været så meget knald på. Vi har løbet rundt, og man er bare brugt nu, siger Mathias Dan Olsen.

Måske er det et udtryk for trætheden, men for Mathias Dan Olsen, der er lærling hos Holmegaard Anlægsgartner i Brenderup, er det svært helt at forstå, at han sammen med makkeren løb med sejren foran fire andre par.

- Det er mega surrealistisk. Det er ikke til at fatte. Jeg er helt vildt lettet og megaglad. Det er næsten ikke til at sætte ord på. Jeg er bare glad, siger han.

Drømmer om at blive selvstændig

Til maj er Mathias Dan Olsen færdiguddannet anlægsgartner fra Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, og så er den store drøm at blive selvstændig, forklarer han.

- Jeg har altid gået med en lille drøm i maven om at blive selvstændig og starte mit eget firma op fra bunden. Det er min store drøm for fremtiden.

Dertil kan sejren ved DM i Skills vise sig at blive vigtig for Mathias Dan Olsen, Majlinn Bak og de øvrige vindere ved konkurrencen.

Det vurderer Peter Skautrup, der er pressechef for DM i Skills, som er blevet afholdt hvert år siden 2011.

- Det betyder først og fremmest meget for de unges cv. Vi hører dem sige, at de bliver eftertragtede hos mestrene. Nogle bliver ligefrem headhuntet efterfølgende, så det har kæmpe betydning for dem, siger Peter Skautrup.

De mange vindere ved DM i Skills fik lørdag overrakt en statuette samt et diplom af statsminister Mette Frederiksen (S).

Noget tyder på, at eleverne har ret. Allerede efter en times uddannelsesdiskussion og oplysning på Rantzausmindes skoles niende årgang var der yderligere fem elever, der ville overveje en erhvervsuddannelse.

Pia Dam er glad for at emnet tages op.

- Denne diskussion er enormt vigtig. Jeg tror meget af det handler om vejledning. Det handler om at klæde de unge på i forhold til, hvad der er af muligheder når du vælger en erhvervsuddanelse, fortæller Pia Dam.

29. nov. 2024 kl. 14:06
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg

LYT
Del

Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.

Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.

Ville angribe jøder

Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.

Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.

- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.

Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.

29. nov. 2024 kl. 19:08
Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nu udtaler statsminister sig om fatal arbejdsulykke

LYT
Del

Arbejdsulykken ved Flemløse Biogas, der kostede tre udenlandske arbejdere livet, har fået statsminister Mette Frederiksen (S) til tasterne.

I opslag på både Facebook og Instagram kalder hun sagen for “dybt, dybt tragisk”.

- Desværre er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i statistikkerne, når det kommer til arbejdsrelaterede dødsulykker - særligt i byggebranchen. Vi har brug for ordnede forhold - både i forhold til løn, men det skal også gælde ift. sikkerheden.

Fyns Politi efterforsker årsagen til, at en silos tag pludselig styrtede sammen, mens det var ved at blive støbt. Svaret kendes ikke endnu.

- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, fastslår statsministeren i sit opslag.

Beskæftigelsesministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om ulykken.

29. nov. 2024 kl. 18:28
Ole Holbech
Lige nu

Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt

LYT
Del

Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.

Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.

TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.

Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.

Usikkerhed omkring konsekvenser

Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.

Læs også: Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 16:57

Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale

OUH

Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.

Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.

Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.

På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.

Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.

DR’s dokumentar udkommer tirsdag.

- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.

- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.

Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.

29. nov. 2024 kl. 17:15

Fynsk museum afliver stor myte

LYT
Del

Hidtil har man troet, at vikingerne sejlede ind til Odense og ringborgen Nonnebakken i vikingeskibe. Men det viser sig, at det slet ikke har været muligt.

- Vi har lavet meget grundige analyser af åen og samlet al den viden sammen vi har kunne få, siger Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Museum Odense.

- Det sammenholdt med den viden vi har om vikingetidens skibe gør, at vi med hundrede procent sikkerhed kan sige, at hvis der nogensinde har været et vikingeskib i Odense, så er det fordi, man har slæbt det herind.

I 2023 blev vikingeringborgen Nonnebakken udpeget til UNESCOs verdensarvsliste.

- Med det følger også nogle forpligtelser til at udforske monumenternes historie.

29. nov. 2024 kl. 16:57
OUH

Medarbejdere hjemsendt fra Nyt OUH efter ny skandale

LYT
Del

Ifølge DR er flere hundrede medarbejdere er netop blevet sendt hjem fra deres arbejde på tre store, offentlige byggerier - blandt andet det nye OUH.

Hjemsendelserne sker på baggrund af afsløringer i en ny DR-dokumentar, 'På statens regning', om migranters arbejdsforhold i Danmark, skriver mediet.

Læs også: Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 18:28

Sygehusskandale: Direktør bekræfter hjemsendelser, men politikere har intet hørt

Ole Holbech

Opdateret 19.20: Regionsrådet har nu modtaget en orientering fra koncernledelsen.

Tidligere på dagen afslørede DR, at 270 udenlandske medarbejdere er hjemsendt fra tre store offentlige byggerier, herunder det kommende supersygehus i Odense.

TV 2 Fyn har været i kontakt med flere politikere i Region Syddanmark, hvoraf ingen af dem fredag sen eftermiddag er orienteret om situationen. Heller ikke regionsrådsformand Bo Libergren (V), oplyser han i en sms.

Til gengæld har projektdirektør for Projektorganisationen for Nyt OUH, Kenneth Holm, været i kort kontakt med entreprenøren, som bekræfter situationen.

Usikkerhed omkring konsekvenser

Projektdirektøren kan endnu ikke sige noget om, hvilke konsekvenser der vil komme i kølvandet på hjemsendelserne.

- Det er for tidligt at sige noget om potentielle konsekvenser af den midlertidige suspendering. Vi forventer, at de (entreprenøren, red.) har en hurtig løsning klar, lyder det i et skriftligt svar.

Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvor mange af de 270 hjemsendte medarbejdere, der har været på byggepladsen ved Nyt OUH.

- Jeg har sympati med de medarbejdere, der nu sidder i en meget uvis situation og håber særligt for dem, at der kommer en hurtig afklaring, skriver Kenneth Holm.

Hjemsendelserne er sket på baggrund af DR’s kommende dokumentar om lønfusk hos den albanske underleverandør af mandskab Tekno Fire.

Dokumentaren afslører en række kritisable arbejdsforhold på store offentlige byggepladser, hvor den italienske byggemastodont Itinera er hovedentreprenør.

På baggrund af oplysningerne fra DR skulle Itinera nu have suspenderet en underleverandør af mandskab.

Ifølge DR drejer det sig om 270 hjemsendte medarbejdere fordelt ud på de tre byggerier.

DR’s dokumentar udkommer tirsdag.

29. nov. 2024 kl. 16:36

Terrorbevægelse kom helt tæt på fynboerne: - Jeg tager det meget alvorligt

LYT
Del

Tidligere torsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at terrorbevægelsen Hamas har haft et underjordisk våbenlager nær Nyborg.

Forbundsanklageren i Tyskland mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

At Hamas er kommet så tæt på fynboerne, får Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg til at reagere.

- Det er selvfølgelig noget, som jeg tager meget alvorligt, og det ved jeg heldigvis også, at vores myndigheder, både vores politi og vores efterretningstjenester, de gør.

Tråde til angrebet på Israel 7. oktober

Det er kommet frem, at det var en række såkaldte udenlandske operatører, der stod bag våbenlagrene i både Danmark og andre lande.

Læs også: Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Gå tilbage Del
29. nov. 2024 kl. 14:06

Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.

Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.

Ville angribe jøder

Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.

Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.

Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.

- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.

Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.

Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.

- Det er ikke nyt, at der er organisationer, også terrororganisationer, der er til stede i Vesten, og som ønsker os, der bor her, det ondt. Det er heller ikke noget nyt, at der er mennesker - også i Danmark - som en deler nogle af deres holdninger og har sympati for de her organisationer, siger Bjørn Brandenborg.

Det er den tyske anklagemyndigheds vurdering, at depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer. Fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt i Tyskland.

29. nov. 2024 kl. 15:15
Fyn

Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"

LYT
Del

Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?

Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.

Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.

Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.

- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.

Skizofren delfin?

Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.

- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.

Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.

Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.

Ikke mere forskning i Delle for nu

Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.

I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.

- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.

- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.

29. nov. 2024 kl. 14:13

Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter

LYT
Del

Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.

Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.

Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.

29. nov. 2024 kl. 13:57

Hundredevis vil tjene penge på sne

LYT
Del

De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.

Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.

- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.

29. nov. 2024 kl. 12:37

Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival

LYT
Del

Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.

Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.

Olympen Live afholdes 23. august.

29. nov. 2024 kl. 12:00
Rikke Mathiassen

Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag

LYT
Del

ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.

Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.

I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.

- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.

528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.

Vil give særlig følelse videre

Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.

Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.

- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.

Siden slutningen af oktober har Louise Rasmussen indpakket hundredvis af kalendergaver til børn i forskellige aldre. I pakkerne er der blandt andet små figurer, blyanter og hårpynt.

Greb om sig

I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.

Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt

I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.

- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.

Julehjælp slår rekord

Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.

I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.

Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.

Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her