Marie dyrker bodyfitness:
- Det er selvfølgelig at være kropsfikseret
Artiklen er mere end 30 dage gammel
18 timers træning i ugen giver Marie Simonsen den perfekte bodyfitness-krop. Men de mange timers træning gør hende også meget kropsfikseret.
Hun træner to en halv time hver dag, syv dage om ugen for at opnå de helt perfekte muller.
Muller, som forhåbentlig kan skaffe en førsteplads til bodyfitness-konkurrencer. Og dagligdagens mange timer med hård træning i det lokale fitnesscenter giver ifølge 45-årige Marie Simonsen mening.
- Vi udskiller endorfiner, når vi virkelig presser os selv. Så det er sådan min måde at blive høj på, forklarer Marie Simonsen.
Og det er heller ingen sag at gå på scenen til konkurrencen og posere i bikini.
- Det giver et adrenalinsus uden lige. Nogen hopper bungyjumping, og jeg står på scenen i en bodyfitness-konkurrence i bikini, fortæller Marie Simonsen fra Svendborg.
Man bliver kropsfikseret
Men selvom konkurrencerne giver Marie Simonsen et kæmpe sus, når hun poserer på scenen, erkender hun også, at konkurrencen gør hende meget kropsfikseret.
- Når man stiller op til en konkurrence, så er det selvfølgelig at være kropsfikseret, fordi kroppen skal være i orden, siger Marie Simonsen.
Hos Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund er man også godt klar over, at sporten kan gøre udøverne kropsfiksede, men ifølge formanden for forbundet er det de færreste, der er ekstreme.
- Jeg ved godt, at vi har nogle stykker, som bliver enormt fokuseret på det (kroppen, red.). Men elite avler folk, der gerne vil træne. Bare se, hvad der sker efter et VM i håndbold eller fodbold. Her er der kæmpe tilstrømning til klubberne bagefter, sigerJørn Kim Jensen, der er formand for Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund.
Bodyfitness
Bodyfitness er en diciplin indenfor bodybuilding, der handler om kroppens æstetik og skønhed kombineret med en atletisk fysik. Dog uden den muskelmasse som det kræves ved bodybuilding. Bodyfitness er både for kvinder og mænd, men der er forskel på måden, konkurrencen afvikles på i forhold til kønnet.
Kvinder poserer i bikini, mens mændene bliver stillet en fysisk udfordring for, ifølge Dansk Bodybuilding og Fitness Forbundet at vise, at en æstetisk herrefysik også i det praktiske er funktionel.
Kilde: Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund
Jakob er dragqueen: - Mit navn er Paige Noir
Lange, røde lokker, sorte læderstøvler med snører og lange kunstige øjenvipper.
Det er fredag aften i Bolbro i Odense, og Jakob Smidt har brugt fem timer på aftenens look.
Makeuppen er ikke en klassisk hverdagsmakeup, men nærmere en maske, der skjuler Jakobs mandlige træk og som forvandler ham til en kvinde.
De lavtstående øjenbryn er blevet limet fast til huden og er derefter blevet dækket med uanede mængder af foundation og pudder. De nye øjenbryn er tegnet en centimeter længere oppe i panden end de rigtige, og med det helt perfekte knæk i midten.
Kindbenene har fået et tykt lag rouge, og som finish har Jakob pudret sig med en glimmer-pudder. Nu er han ikke længere Jakob Smidt. Nu er han Paige Noir.
Fra Jakob til Paige
Det er knap fire år siden, at Jakob for første gang begyndte at eksperimentere med dragqueen-miljøet, men det er ikke noget nyt, at han klæder sig ud som kvinde.
- Jeg kan huske, at min mor fortalte, at jeg som barn kunne finde på at tage en paryk på og så en kjole. Bagefter gik jeg op til købmanden i fuldt outfit, husker Jakob Smidt.
- Og hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det som voksen? Jeg elsker at være Paige Noir.
Det at være drag har også hjulpet Jakob Smidt til at acceptere sig selv og ikke være bange for, hvad andre folk tænker om ham.
- Jeg er homoseksuel, og Paige Noir har været min redning på rigtig mange punkter. Jeg ville ikke være den, jeg er i dag og være nået så langt, som jeg er, uden Paige, siger han.
- Paige er meget mere udadvendt, hvor Jakob normalt trækker sig tilbage og gemmer sig, og her kan Paige hjælpe Jakob til ikke at gemme sig, erkender Jakob Smidt.
Det er ikke nemt at være drag i Odense
Kendte personligheder som Vera fra børneprogrammet Rutsj og Dame Edna var med til at gøre fænomenet mere alment kendt, men også nyere tv-show som amerikanske Rupaul’s Drag Race har fået miljøet til at blomstre.
“Mange ville vende sig om og sige, "Hvad fanden er det?"”
Ifølge Jakob har dragmiljøet i Odense ikke samme fremgang som i mange andre større byer.
- Hvis jeg troppede op som dragqueen i gågaden i Odense, tror jeg, mange ville vende sig om og sige: Hvad fanden er det? Men havde jeg været hoppet ud som drag i København, havde det været meget mere acceptabelt, fortæller han.
- I Odense er der mange, der tror, man som drag er transkønnet, men det er jeg ikke. Jeg er en dragqueen, der elsker at klæde sig ud i dametøj, konstaterer Jakob Smidt.
Hos foreningen Nattens Dronning i Odense er man enige i, at det kan være svært at gå rundt som dragqueen i Odense.
- Jeg kunne aldrig finde på at gå rundt i Odenses gader i dragoutfit, fordi der er mange, der ikke forstår det, siger formanden for foreningen Niels-Martin Sand.
- I Odense er vi vant til at kigge på mennesker, der ligner os selv. I København derimod er der mange flere forskellige typer mennesker. Når folk ser noget, der ikke ligner det, de er vant til, bliver de utrygge, og her reagerer folk på forskellige måder og i værste tilfælde ved fysisk vold, fortæller Niels-Martin Sand.
- Personligt tager jeg taxa frem og tilbage, hvis jeg skal gennem byen i Odense i mit dragkostume. Det kan lægge op til ballade, selvom man ikke har gjort noget, konstaterer han.
Nattens Dronning er blandt andet kendt for at afholde Danmarksmesterskaber i dragqueen-konkurrencer.
I sidste uge valgte Niels-Martin Sand og andre fremtrædende bestyrelsesmedlemmer fra Nattens Dronning at forlade deres poster.
- Vi trænger til nyt blod i bestyrelsen. Her i Odense mangler der udvikling i dragmiljøet og derfor håber jeg, at flere unge som Jakob, vil være en del af foreningen, siger Niels-Martin Sand.
Han mener, at udøvernes synlighed og høje fokus på kroppen kan være med til at få andre ned i træningscentret.
- Det er ikke noget, vi (forbundet, red.) skal have dårlig samvittighed over, fordi vi har nogle atleter, som er med til at få mange flere ned i fitnesscentrene, og som finder ud af, at det er sundt at træne, siger Jørn Kim Jensen.
Men har I ikke et ansvar som forbund i forhold til, at nogle bliver ekstremt kropsfikseret?
- Vi kan som formål ikke stå på mål for det, som alle andre laver og hvad hr. og fru Jensen laver nede i fitnesscentret. Vi bliver jo tit punket for, hvad alle foretager sig, hvis der kommer en og laver et eller andet med store arme, men vi skal kun stå på mål for dem i vores forbund, siger Jørn Kim Jensen.
Skal I heller ikke, når jeres sport kan skabe idealer?
- Jeg synes ikke, det gør noget, der bliver skabt idealer af en sport. Det er en naturlig del af elitesport.
Har I heller ikke et ansvar i forhold til de mange yngre piger, som har det dårligt, fordi de føler, de skal leve op til et kropsideal?
- Det har vi det ikke dårligt med. Det kan godt være, der er nogle, det bliver ekstremt for, men man kan se, hvor meget fitnesssporten betyder i Dannmark. Det er det, der er flest, som træner. Så et eller andet må det gøre godt. Jeg har ikke noget problem med, at der er nogle idealer. Det er jo få, der opnår at komme i form som eliteatleterne. Jeg er sikker på, at vi gør meget for mange, så de kommer ud af døren og træner, sigerJørn Kim Jensen.
Hjælp fra familien
Når Marie Simonsen kommer tættere på en konkurrence, hvor hun skal posere i bikini foran et stort publikum og en dommerkomité, kan det være svært for hende ikke at få et forskruet selvbillede.
- Jeg kan kigge mig selv i spejlet og sige "Ah, du er sgu lidt småfed ik'," men så kan jeg kigge på billederne fire måneder senere og tænke: "Jeg kan godt huske den følelse, jeg havde den dag, jeg tog billedet, og det er fuldstændig fjollet, fordi jeg ser skidegodt ud", fortæller Marie Simonsen.
Ingen uddanner sig som konservator på Fyn
- Det her er det bedste job, der findes. Jeg kunne ikke se mig selv lave noget som helst andet.
Det siger Morten Boesen, er selvstændig konservator i Martofte.
Han er én ud af i alt 25 konservatorer, som kan leve af at udstoppe dyr i Danmark. Udover ham, findes der kun tre andre på Fyn. Morten Boesen var selv i lære som konservator for ti år siden, men det er ikke nemt at få en læreplads i branchen.
- Jeg var rigtig heldig dengang, og det er jeg glad for i dag. Man skal være i lære i fire år, og det er der ikke mange konservatorer, der har ressourcerne til, siger han.
Høj dansk kvalitet, men ingen lærepladser
I Morten Boesens værksted pynter blandt andet et udstoppet egern, som han vandt verdensmesterskaberne i udstopning med i 2007. Og Morten Boesen er ikke den eneste danske konservator, der har gjort sig bemærket uden for landets grænser, fortæller Kim Højland, formand for Dansk Zoologisk Konservatorforening (DZK).
- I Danmark har der i mange år været tradition for at højne kvaliteten, når det kommer til de teknikker og materialer, man bruger til at udstoppe dyr med. Derfor klarer vi os også rigtig godt i internationale sammenhænge, fortæller Kim Højland.
Konservatoruddannelsen
Der findes to uddannelsesmuligheder i Danmark, hvis man vil være konservator:
- Fire-årig mesterlæreuddannelse ved Dansk Zoologisk Konservatorforening.
- Tre-årig studium via Konservatorskolens bacheloruddannelse. Mulighed for videreuddannelse til en cand. Scient.
Den høje danske kvalitet skyldes især, at man her i landet har gode muligheder for en lang konservatoruddannelse. Men for at tage den fire-årige mesterlæreuddannelse kræves det, at man selv finder en læreplads hos en anden konservator i landet - og her flyder det ikke med muligheder.
- Vi får løbende ansøgninger fra folk, som gerne vil i lære. Desværre er der ikke særlig mange af de nuværende konservatorer, som har mulighed for at tage folk ind i fire år lige for tiden, fordi der ikke er nok arbejde eller ressourcerne til det, siger Kim Højland.
Af den grund er der derfor i øjeblikket ingen i lære på Fyn og i resten af landet.
Strammere lovgivning gør det sværre
Flere lovmæssige ændringer gør også branchen vanskeligere at agere i, end den før har været, forklarer Kim Højland:
- Der er rigtig mange regler forbundet med at være selvstændig konservator, og det bliver hele tiden mere besværligt. Der er mange ting at forholde sig til; den nye persondatalov, fødevarelovgivningen, dyrlæger eller skov- og naturstyrrens regler og så videre.
Han understreger dog, at konservatoruddannelsen altid har været en niche-brance, og at optaget derfor også bør følge efterspørgslen:
- Der er stadig efterspørgsel på det, som vi kan, og det forventer jeg, at der også vil være fremover. Nogle gange ser vi små tendenser, som at zebraskind eller gevirer bliver populært igen, og så bliver der brug for os.
Når det sker, er der dog hjælp at hente fra dem, der er tættest på hende.
- Det er der, hvor min træner hjælper mig med at holde fokus korrekt, men det er lige så meget min kæreste og mine børn, der hjælper mig med at sige, at det faktisk er okay det, jeg har gang i, siger Marie Simonsen.
Body Fitness
Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund oplyser, at cirka 75-100 dyrker bodyfitness. I alt har forbundet cirka 1.000 medlemmer
Kilde: Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund
Person forsvundet ved Flemløse fundet død
I alt tre personer har mistet livet i en ulykke ved Flemløse Biogas.
Beredskabet og Fyns Politi har arbejdet målrettet de sidste to døgn. Den savnede person er nu fundet - desværre ikke i live.
Fyns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at personen blev fundet klokken 19 torsdag aften.
Der er tale om en belgisk mand på 53 år.
Politiet og beredskabet har arbejdet på at finde den savnede person siden tirsdag aften klokken 18, da en silo ved Flemløse Biogas faldt sammen.
Redningsarbejdet blev besværliggjort af, at taget på siloen var under støbning, da det faldt sammen. Det vil sige, at betonen var ved at hærde. Derfor krævede det særlig redskaber at arbejde sig igennem betonen.
I alt har tre mennesker mistet livet i forbindelse med ulykken i Flemløse.
Udover den belgiske mand har også to rumænske statsborgere mistet livet.
Fyns Politi oplyser, at de i samarbejde med relevante myndigheder vil fortsætte efterforskningen af årsagen til ulykken, men for nuværende har vi ikke yderligere til dette.
Louise laver pakkekalendere til trængte familier
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
Louise laver pakkekalendere til trængte familier
I sidste uge afleverede Louise Rasmussen 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
LYD
DEL
LYD
DEL
Masser af myndighedstrafik ved ulykke i Flemløse
Opdateret klokken 07.50: Den savnede person blev fundet død torsdag aften, oplyser Fyns Politi fredag morgen.
Hele natten har Beredskabsstyrelsen fortsat redningsarbejdet på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person efter en arbejdsulykke tirsdag.
Fredag morgen er det arbejde stadig i gang, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet Peter Salomon, der samtidig beretter om en masse trafik i området.
- Der har været en relativ høj trafikaktivitet af myndighedsbiler, fordi der har været udskiftning af personalet.
Peter Salomon fortæller videre, at arbejdet foregår meget forsigtigt. I øvrigt med de samme redskaber, som blev brugt efter branden på Børsen i København.
Her kan der være glatte veje fredag morgen
Fredag morgen glider trafikken stille og roligt rundt omkring på Fyn, men kører man rundt i Nordfyns Kommune, så skal man være lidt ekstra opmærksom på vejens tilstand.
Vejdirektoratet advarer nemlig om, at der kan være pletvis glatte veje. Det oplyses, at der er saltet ved klokken halv tre i nat, men at der kan være glat nogle steder.
14-årigs mobbebrev "går lige i hjertet" - men politikere er uenige om løsningen
En hjerteskærende historie om mobning mod en 14-årig elev på en skole i Odense har nu fundet vej til Christiansborg.
En sag, hvor familien oplever, at skolen ikke har kunnet stoppe mobningen.
Det er 'trist' og 'går lige i hjertet', lyder reaktionen fra to fynske folkeskoleordførere.
Men når det kommer til, om Folketinget skal tage affære for at forhindre sager som den 14-åriges, er de to folketingspolitikere helt uenige.
Ikke tryg ved at gå i skole
Den 14-årige elev går i 8. klasse på en skole i Odense og har gennem længere tid været udsat for mobning fra andre elever. Både på skolen og på sociale medier, som Snapchat og Instagram.
Konsekvensen er, at hun ikke er tryg ved at gå i skole og næsten ikke modtager undervisning i dag.
Her kan ses en række eksempler på, hvordan adskillige personer har omtalt den 14-årige elev på klassechats og en ‘sladder-konto’ på Instagram.
Håbede at brev til skolen ville hjælpe
I håb om at få hjælp fra skolen skrev den 14-årige pige et to sider langt brev til skolen.
- "Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde nedenfor.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Politiker: - Sådan skal ingen have det
TV 2 Fyn har taget brevet og den 14-åriges historie med til politikerne på Christiansborg.
- Den går lige i hjertet. Jeg blev mobbet, da jeg gik i folkeskolen, så jeg ved, hvor svært det kan være som elev at blive udsat for den slags ting, lyder reaktionen fra Alex Ahrendtsen, som er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.
Brevet vækker også følelser hos Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring.
- Jeg bliver jo rigtig ked af det og også berørt, når jeg læser det her brev. Jeg synes, det er rigtig trist, at man har det sådan med at komme i en folkeskole. Sådan er der ikke nogen, der skal have det, siger Sara Emil Baaring (S).
Hvilke skridt de to politikere vil tage - eller ikke tage - vender vi tilbage til senere i artiklen.
Mor: Dialog og møder har ikke hjulpet
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen, og uanset hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).
Medhold fra kommunen
En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre.
TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder:
Skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har virket og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Familien har nu besluttet, at den vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Børns Vilkår: Lærere savner redskaber
Sagen fra Odense er ikke enestående, lyder det fra Børns Vilkår, der har udtalt sig til TV 2 Fyn på et generelt plan.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, siger Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.
Mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen, fortæller hun på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår har lavet.
DF: - Nu er det op til skolerne
På Christiansborg er folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) stærkt kritisk over for håndteringen fra skolens side.
- Jeg er lidt chokeret over, at det er kommet så vidt. Fordi i modsætning til dengang jeg gik i skole, har vi i dag en lovgivning, der skal forhindre sådan noget.
Han mener ikke, at politikerne skal tage nye skridt for at undgå sager som den 14-åriges. Det er skolernes ansvar.
For Folketinget har allerede sørget for værktøjerne til skolerne, påpeger han - med et nationalt center, der kan hjælpe skolerne med denne kerneopgave og lovgivning om mobbestrategier, handleplaner og hvordan lærerne skal inddrages.
- Vi vil ikke finde os i det (mobning, red.), så nu er det op til skolerne. Vi har 1.200 skoler i Danmark. Jeg kan jo ikke holde styr på alle de skoler. Ansvaret er decentralt. De skal sørge for at gøre det, som vi har bedt dem om at gøre, siger Alex Ahrendtsen.
S: - Der er noget, vi ikke helt har fat om
Hos Socialdemokratiet siger Sara Emil Baaring, at hun har svært ved at gå ind i den enkelte sag. Men undrer sig over, at udfaldet bliver, at den 14-årige skal flytte skole.
- Det, synes jeg ikke, kan være det rigtige. Alle skoler skal have en antimobbestrategi, og i mange af de her strategier står der, at det faktisk er mobberen, som skal et andet sted hen, og ikke den, det går ud over, siger folkeskoleordføreren.
Hun peger på, at den nationale klageinstans for mobning “desværre har lange ventetider”, og tror, at mange sager om håndtering af mobning bunder i mangel på viden.
- Det er måske et tegn på, at der er noget, vi ikke helt har fat om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring (S).
Afventer trivselskommission
Derfor vil hun “lytte meget nøje” til den trivselskommission, som vil komme med en række anbefalinger senest i januar.
- Det ved jeg også, at børne- og undervisningsministeren vil. Jeg tror, de kommer til at pege på, at vi mangler redskaber og viden om det her (mobning, red.). Der er også et digitalt element, som vi ikke rigtig har hånd om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring med henvisning til, når mobningen foregår på sociale medier.
Men allerede nu peger hun på, at der eksempelvis kunne være brug for fra politisk hånd at opdatere antimobbestrategierne, der ligger ude på skolerne. Og at hjælpe kommunerne med at finde de værktøjer, der rent faktisk virker.
Hos DF er Ahrendtsen åben overfor at kigge på anbefalingerne, når de kommer.
- Men det ændrer ikke ved den omstændighed, at det er skoleledelsen, der har ansvaret for, at der ikke er mobning. Det betyder, at man som voksen træder i karakter, laver klare regler, griber ind og beskytter dem, der bliver mobbet. Hvor svært kan det være, spørger Alex Ahrendtsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her