1. okt. 2017 kl. 7:00

Ny sport hitter på Fyn: - Alle kan være med

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

På to år er håndboldfitness blevet spredt til 15 klubber på Fyn. Annika Strøjer dyrker det, fordi det passer ind i en travl hverdag.

Annika Strøjer løber gennem hallen, griber en bold, stopper op, og kaster den hurtigt videre. Sveden løber ned ad panden på hende og hendes medspillere. Det er torsdag aften i hallerne i Gudme, og der er håndboldfitness på programmet.

Læs også: SDU: Fodbold er medicin for kvinder med forhøjet blodtryk
Gå tilbage Del
25. jan. 2017 kl. 11:33
Fyn

SDU: Fodbold er medicin for kvinder med forhøjet blodtryk

Scanpix Denmark / Liselotte Sabroe

Spørger man professor Peter Krustrup fra SDU, om Fodbold Fitness er en succes, får man et klart svar.

- Det er en sundhedssejr på 4-0 til Fodbold Fitness, med scoringer i alle målhjørner, siger professoren.

Det er første gang at han og hans forskerkolleger har påvist en langtidseffekt for kvindelige patienter, der deltager i Fodbold Fitness.

I et lodtrækningsforsøg med 31 kvinder på 35-50 år med mildt forhøjet blodtryk viste et års fodboldtræning i en time to til tre gange om ugen sig at være en effektiv "medicin".

- Vores studie viser, at utrænede kvinder med forhøjet blodtryk har stor gavn af Fodbold Fitness, både når det gælder blodtryk, fedtprocent, knogletæthed og fysisk form. Ja, denne form for fodbold kan med rette betegnes som effektiv og bredspektret medicin for kvinder med forhøjet blodtryk, fortæller professor Peter Krustrup.

Færøsk projekt

Studiet er gennemført med 31 utrænede færøske kvinder på 35-50 år med mildt forhøjet blodtryk, hvoraf 19 efter lodtrækning deltog i Fodbold Fitness træning 2-3 gange om ugen i et helt år, svarende til gennemsnitligt 128 træningspas.

Studiet blev gennemført på Centre of Health Sciences på Færøerne i tæt samarbejde mellem projektleder Dr. Magni Mohr fra Færøernes Universitet, Peter Krustrup og hans Sport and Health Sciences forskergruppe på Syddansk Universitet og forskere fra Rigshospitalet.

Håndboldfitness er en kombination mellem fysisk træning og håndboldspil med en blød bold, mindre mål og uden driblinger. Det gør spillet hurtigtere og mere legende, så alle kan være med. Desuden er træningen ikke tvungen, og der er ingen kamp i weekenderne.

Derfor passer det godt ind i Annika Strøjers liv. Hun arbejder som skolelærer og har to små børn, så hun er glad for den fleksibilitet, håndboldfitness giver.

“Der kommer bare et tidspunkt, hvor man ikke har tid til at være helt så 'comitted'”

— Annika Strøjer, håndboldfitness-spiller

- Det er bare rart, at man kan pakke sin taske, når de andre gøremål derhjemme er færdige og så drøne herover. Og så kan man komme træt hjem og gå i seng. Jeg synes ikke, jeg går glip af noget derhjemme, og det synes mine børn heller ikke, siger hun.

Socialt og fleksibelt

Det er netop folk som Annika Strøjer, håndboldfitness skal henvende sig til. DGI har som en del af bevægelsen "Bevæg dig for livet" gjort, hvad de kan, for at få håndboldfitness udbredt på Fyn. Det skal henvende sig til dem, der ikke længere har tid eller mulighed for at gå til håndbold, men som stadig gerne vil røre sig og være en del af sporten.

Og indsatsen har virket. I 2016 var der kun fire klubber, der tilbød håndboldfitness på Fyn. I dag er der 15 klubber. Annika Strøjer er glad for, at hun har fået muligheden for stadig at dyrke sport uden de forpligtelser, der normalt følger med.

Klubber med håndboldfitness på Fyn

- Nyborg GIF
- Bolbro GIF
- Dalum Hjallese Gymnastikforening
- Aarup Håndbold
- GOG Håndbold
- Humble Håndbold (Er ikke startet helt op igen endnu)
- Thurø IF
- Tåsinge HK
- Salbrovad (STIF, Sandager, Salbrovad, Turup Idrætsforening)
- Risøhøj (Ringe)
- Næsby IF
- Otterup HK
- BR66 Langeskov
- Middelfart HK
- Hårslev Håndbold  

- Egentlig kan jeg godt lide, når en sport er forpligtende. Der kommer bare et tidspunkt, hvor man ikke har tid til at være helt så 'comitted' (opslugt, red.) til det, man laver. Her kan man komme alle de gange, man har tid til, og så betyder det ikke, at det ikke kan fungere, hvis man ikke er der en dag, og det er egentlig meget rart, siger hun.

Anja Bønløkke er træner for håndboldfitness-holdet i Gudme. Hun oplever fra spillerne på holdet, at de kommer af flere årsager.

- De fleste synes, det er super fedt bare at blive rørt, og at man kan være med, og at vi har det sociale, som mange har været vant til at have fra håndbolden, men ikke længere har, fordi man ikke er en del af et hold, fortæller hun.

Nyt studie: Håndboldfitness er sundt

Peter Krustrup er professor i sport og sundhed ved Syddansk Universitet. Han har i et nyt studie fundet ud af, at håndboldfitness har en stor fysisk virkning.

Læs også: Forbund: Graviditet er særegen problematik for håndbolden
Gå tilbage Del
17. mar. 2017 kl. 10:40

Forbund: Graviditet er særegen problematik for håndbolden

Yilmaz Polat

Reglerne er helt klare: Kvinderne i landets håndboldklubber har ret til at blive gravide og gå på barsel.

Alligevel har træner Jan Pytlick angiveligt luftet frustrationer til spillerne i klubben Odense Håndbold, over at tre spillere i truppen er blevet gravide.

En udtalelse der har kastet kritik af sig i medierne, hvor der stilles spørgsmål ved kulturen omkring graviditet i eliteidrætten.

I Danmarks Idræts-Forbund (DIF) mener man dog, at diskussionen omkring barsel og graviditet er et isoleret problem for håndboldidrætten.

- I den øvrige del af eliteidrætten ser det ud til, at det her kan fungere. Der ser jeg ikke problemer, nærmere rollemodeller. Så det er en helt særegen og dybt alvorlig problematik for håndbold, siger formand Niels Nygaard.

Ifølge formanden er det næsten kun i håndbolden - og i enkelte tilfælde kvindefodbolden - at danske eliteidrætsudøvere bliver ansat af klubber og på den måde kan leve af deres sport.

For andre kvinder i eliteidrætten gælder det, at kvinderne er deres egen chef, og dermed selv kan planlægge deres graviditet.

- Der har vi nogle rigtig gode eksempler på nogle kvinder, hvor det har fungeret rigtig godt. Sara Slott er et eksempel, siger Niels Nygaard med henvisning til den danske hækkeløber.

Men selv om problemet måske kun gælder for håndboldkvinderne,  er det alvorligt, lyder det fra formanden.

- Det stiller nogle særlige udfordringer med hensyn til, hvordan sådan nogle sager her skal tackles.

- Jeg har ikke nogle bud på, hvordan det skal gøres, men udgangspunktet er, at man som arbejdsgiver hverken kan true eller være sur over, hvis der er nogle, der vælger at blive gravide, siger han.

I forbundet har man i øvrigt ikke kendskab til, at der har været ønsker eller problemer med barsel blandt mandlige ansatte i de danske klubber.

- Vores studie viser, at utrænede kvinder på 20 til 30 år med 12 ugers håndboldfitness får større muskler, får stærkere knogler, får bedre intervalarbejdsevne, og så får de faktisk også større indre motivation og mere energi, fortæller han.

Han peger på, at håndboldfitness er en del af en større udvikling inden for de danske idrætsforbund, der kan være særdeles gavnlig. Især med de træningsformer, der ligesom håndboldfitness, er blevet udbredt gennem "Bevæg dig for livet".

- Med koncepterne håndboldfitness, fodboldfitness og motions-floorball (to nye sportsgrene efter samme koncept som håndboldfitness, red.) har de store idrætsforbund taget et stort skridt mod at åbne boldspilsklubberne for danske motionsnister med henblik på at forbedre folkesundheden, siger han.

Se hele indslaget fra håndboldbanen herunder:

29. nov. 2024 kl. 10:38

TV 2 Fyn-reporter var på stedet, da sidste mand blev fundet: - Pludselig kunne jeg se blå blink

Klokken 19.08 torsdag aften kom en ambulance kørende med høj fart og udrykning ved Flemløse Biogas.

TV 2 Fyns reportere Peter Salomon og Thomas Mengers Karstensen var på stedet, da den sidste person, som var forsvundet under en arbejdsulykke, blev fundet.

I forbindelse med forberedelserne til torsdagens 19:30-udsendelse kunne de se blå blink fra en ambulance i horisonten.

Kørte derfra uden udrykning

Ambulancen kørte igen efter 10-15 minutter, fortæller Peter Salomon, der noterede sig, at den forlod adressen uden udrykning.

- Vi troede først, at de havde fundet den savnede person, men fordi ambulancen kørte igen stille og roligt, gik vi ud fra, at det ikke var den savnede person, der var fundet.

Efter ambulancen var kørt. kom der stadig en lind strøm af forskellige beredskabsbiler, fortæller Peter Salomon videre. Derfor antog han helt frem til, Fyns Politi oplyste, at det havde fundet den savnede person, at eftersøgningsarbejdet stadig var i gang.

- Derfor tænkte jeg, at ambulancen måske var kommet for at tilse en af redningsarbejderne, som måske var kommet mindre til skade.

I alt var ti personer involveret i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens tre er omkommet. Den sidste person slap uskadt fra ulykken.

29. nov. 2024 kl. 6:00

14-årigs mobbebrev "går lige i hjertet" på politiker: - Jeg blev selv mobbet som barn

LYT
Del

En hjerteskærende historie om mobning mod en 14-årig elev på en skole i Odense har nu fundet vej til Christiansborg.

En sag, hvor familien oplever, at skolen ikke har kunnet stoppe mobningen.

Det er 'trist' og 'går lige i hjertet', lyder reaktionen fra to fynske folkeskoleordførere.

Men når det kommer til, om Folketinget skal tage affære for at forhindre sager som den 14-åriges, er de to folketingspolitikere helt uenige.

Ikke tryg ved at gå i skole

Den 14-årige elev går i 8. klasse på en skole i Odense og har gennem længere tid været udsat for mobning fra andre elever. Både på skolen og på sociale medier, som Snapchat og Instagram.

Konsekvensen er, at hun ikke er tryg ved at gå i skole og næsten ikke modtager undervisning i dag.

Her kan ses en række eksempler på, hvordan adskillige personer har omtalt den 14-årige elev på klassechats og en ‘sladder-konto’ på Instagram.

/

Håbede at brev til skolen ville hjælpe

I håb om at få hjælp fra skolen skrev den 14-årige pige et to sider langt brev til skolen.

- "Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."

Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde nedenfor.

Anonymisering

TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.

/

Politiker: - Sådan skal ingen have det

TV 2 Fyn har taget brevet og den 14-åriges historie med til politikerne på Christiansborg.

- Den går lige i hjertet. Jeg blev mobbet, da jeg gik i folkeskolen, så jeg ved, hvor svært det kan være som elev at blive udsat for den slags ting, lyder reaktionen fra Alex Ahrendtsen, som er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.

Brevet vækker også følelser hos Socialdemokratiets folkeskoleordfører Sara Emil Baaring.

- Jeg bliver jo rigtig ked af det og også berørt, når jeg læser det her brev. Jeg synes, det er rigtig trist, at man har det sådan med at komme i en folkeskole. Sådan er der ikke nogen, der skal have det, siger Sara Emil Baaring (S).

Hvilke skridt de to politikere vil tage - eller ikke tage - vender vi tilbage til senere i artiklen.

Mor: Dialog og møder har ikke hjulpet

Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.

- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen, og uanset hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.

Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

Medhold fra kommunen

En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.

TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre.

TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder:

Skriftligt svar fra skolens leder

- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.

En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har virket og været med til at stoppe mobningen i klassen.

Familien har nu besluttet, at den vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.

Børns Vilkår: Lærere savner redskaber

Sagen fra Odense er ikke enestående, lyder det fra Børns Vilkår, der har udtalt sig til TV 2 Fyn på et generelt plan.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, siger Lone Smidt, som er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.

Mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen, fortæller hun på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår har lavet.

DF: - Nu er det op til skolerne

På Christiansborg er folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen (DF) stærkt kritisk over for håndteringen fra skolens side.

- Jeg er lidt chokeret over, at det er kommet så vidt. Fordi i modsætning til dengang jeg gik i skole, har vi i dag en lovgivning, der skal forhindre sådan noget.

Han mener ikke, at politikerne skal tage nye skridt for at undgå sager som den 14-åriges. Det er skolernes ansvar.

For Folketinget har allerede sørget for værktøjerne til skolerne, påpeger han - med et nationalt center, der kan hjælpe skolerne med denne kerneopgave og lovgivning om mobbestrategier, handleplaner og hvordan lærerne skal inddrages.

- Vi vil ikke finde os i det (mobning, red.), så nu er det op til skolerne. Vi har 1.200 skoler i Danmark. Jeg kan jo ikke holde styr på alle de skoler. Ansvaret er decentralt. De skal sørge for at gøre det, som vi har bedt dem om at gøre, siger Alex Ahrendtsen.

S: - Der er noget, vi ikke helt har fat om

Hos Socialdemokratiet siger Sara Emil Baaring, at hun har svært ved at gå ind i den enkelte sag. Men undrer sig over, at udfaldet bliver, at den 14-årige skal flytte skole.

- Det, synes jeg ikke, kan være det rigtige. Alle skoler skal have en antimobbestrategi, og i mange af de her strategier står der, at det faktisk er mobberen, som skal et andet sted hen, og ikke den, det går ud over, siger folkeskoleordføreren.

Hun peger på, at den nationale klageinstans for mobning “desværre har lange ventetider”, og tror, at mange sager om håndtering af mobning bunder i mangel på viden.

- Det er måske et tegn på, at der er noget, vi ikke helt har fat om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring (S).

Afventer trivselskommission

Derfor vil hun “lytte meget nøje” til den trivselskommission, som vil komme med en række anbefalinger senest i januar.

- Det ved jeg også, at børne- og undervisningsministeren vil. Jeg tror, de kommer til at pege på, at vi mangler redskaber og viden om det her (mobning, red.). Der er også et digitalt element, som vi ikke rigtig har hånd om ude i vores skoler, siger Sara Emil Baaring med henvisning til, når mobningen foregår på sociale medier.

Men allerede nu peger hun på, at der eksempelvis kunne være brug for fra politisk hånd at opdatere antimobbestrategierne, der ligger ude på skolerne. Og at hjælpe kommunerne med at finde de værktøjer, der rent faktisk virker.

Hos DF er Ahrendtsen åben overfor at kigge på anbefalingerne, når de kommer.

- Men det ændrer ikke ved den omstændighed, at det er skoleledelsen, der har ansvaret for, at der ikke er mobning. Det betyder, at man som voksen træder i karakter, laver klare regler, griber ind og beskytter dem, der bliver mobbet. Hvor svært kan det være, spørger Alex Ahrendtsen.

29. nov. 2024 kl. 11:25
Thomas Larsen-Bjerre

Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"

LYT
Del

Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.

Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.

Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.

I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.

29. nov. 2024 kl. 8:54

MitID er i øjeblikket ustabilt

LYT
Del

Opdateret: Tidligt fredag morgen var platformen MitID ustabil. Klokken 9.15 var problemet løst igen.

Platformen MitID er i øjeblikket ustabilt. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.

Et antal brugere vil lige nu opleve problemer med at bruge platformen.

- Der er igangsat en fejlsøgning, og man forsøger at få det op så hurtigt som muligt, siger en pressetalsmand for Digitaliseringsstyrelsen.

29. nov. 2024 kl. 8:10
Thomas Larsen-Bjerre

Biogas-direktør reagerer på tredje dødsfald

LYT
Del

Direktør for Flemløse Biogas er "dybt berørt" efter den tragiske arbejdsulykke tirsdag.

Torsdag aften klokken 18 fandt Fyns Politi en person, som var savnet, efter en arbejdsulykke på Flemløse Biogas.

Fredag morgen reagerer direktør for Flemløse Biogas Kurt Poulsen i en pressemeddelelse på nyheden.

Var tæt på afdøde

- Jeg er dybt berørt af meddelelsen om, at den savnede medarbejder nu er fundet død nede i tanken, vi er ved at få opført. Jeg har haft et tæt samarbejde med den afdøde, og nu er er han død. Det er helt forfærdeligt.

I alt ni personer var involveret i ulykken, der endte med at koste tre mennesker livet. De seks andre har tidligere været meldt voldsomt tilskadekomne.

- Det er en meget ulykkelig situation, at endnu en medarbejders pårørende skal have den ultimativt værste besked, man overhovedet kan forestille sig, lyder det videre fra Kurt Poulsen.

Forsøger stadig at klarlægge hændelsesforløb

TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra direktøren, men i pressemeddelelsen udtaler han, at han ikke ønsker at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt.

Det skyldes, at politiet og myndighederne stadig arbejder med at kortlægge hændelsesforløbet. En process, som Flemløse Biogas og entreprenørvirksomhederne samarbejder med politiet om.

29. nov. 2024 kl. 7:57

Politi og brandvæsen rykkede ud til mystisk brand

LYT
Del

Fyns Politi fik fredag morgen klokken 04.34 en anmeldelse om kraftig røgudvikling i Lærkeparkens Købmand i Lærkeparken i Odense. Det bekræfter Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi, til TV 2 Fyn.

- Vi kører derud sammen med brandvæsenet og kan konstatere, at der er ild i noget i Lærkeparkens Købmand.

Vagtchefen fortæller videre, at politiet stadig arbejder på stedet, men at det er for tidligt at sige noget om årsagen til branden.

29. nov. 2024 kl. 7:34

Forsvundet person ved Flemløse Biogas fundet død

LYT
Del

I alt tre personer har mistet livet i en ulykke ved Flemløse Biogas.

Beredskabet og Fyns Politi har arbejdet målrettet de sidste to døgn. Den savnede person er nu fundet - desværre ikke i live.

Fyns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at personen blev fundet klokken 19 torsdag aften.

Efterforsker stadig ulykken

Der er tale om en belgisk mand på 53 år.

Politiet og beredskabet har arbejdet på at finde den savnede person siden tirsdag aften klokken 18, da en silo ved Flemløse Biogas faldt sammen.

Redningsarbejdet blev besværliggjort af, at taget på siloen var under støbning, da det faldt sammen. Det vil sige, at betonen var ved at hærde. Derfor krævede det særlig redskaber at arbejde sig igennem betonen.

I alt har tre mennesker mistet livet i forbindelse med ulykken i Flemløse.

Udover den belgiske mand har også to rumænske statsborgere mistet livet.

Fyns Politi oplyser, at de i samarbejde med relevante myndigheder vil fortsætte efterforskningen af årsagen til ulykken, men for nuværende har vi ikke yderligere til dette.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her