Unge mænd dømt for voldsomt knivstikkeri
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To unge mænd er blevet dømt for et voldsomt knivstikkeri, som fandt sted den 16. november 2022 i Svendborg. 11 dage tidligere havde de to banket samme person, som de senere udsatte for knivstikkeri, har retten i Svendborg slået fast. Det skriver Fyns Amts Avis.
Det var en 19-årig og en 20-årig mand, der dømt for overfaldet på en 21-årig mand ved CSV-Fyn i Jernbanegade i Svendborg den 5. november 2022, samt for at stikke ham ni gange med kniv den 16. november 2022.
På hospitalet blev det konstateret, at den 21-årige måske havde været i livsfare. Også en 22-årig mand var på adressen og var tiltalt i sagen. Retten vurderede dog, at han ikke havde været med til overfaldet og heller ikke havde været med til planlægningen af det. Derfor blev han frikendt, skriver avisen.
De to dømte har fået henholdsvis et år og et år og ni måneders fængsel, ifølge Fyns Amts Avis.