Villaejere holder åbent hus
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ni villaejere på Tåsinge tager utraditionelle midler i brug i forsøget på at sælge deres huse. De holder åbent hus, lørdag.
De ni villaer Skovballevej 28, 32, 33 og 61. Tinghavevej 5. Sangdrosselvej 4. Biblioteksvej 2 og 8 og Elvira Madigansvej14A i Landet på Tåsinge.
Initiativtager til at holde åbent hus er Susanne Gregersen.
Hun fik ideen, da en ejendomsmægler fortalte hende, at det er svært at sælge hus, når der er så mange til salg i så lille en by, og i forvejen går salget trægt over hele landet.
Derfor kontaktede Susanne Gregersen de andre villasælgere og fik dem med på ideen om at holde åbent hus.
Sælgerne byder på kaffe og tager gerne tid til en hussnak.
Husene ligger indenfor gåafstand fra hinanden og SuperBrugsen, hvor der er parkeringspladser, oplyser Susanne Gregersen.
Alle husene kan tjekkes ud på forhånd på boliga.dk, som der er link til øverst til venstre her i artiklen.