Amanda Krogsgaard Thomsen fra Odense sidder med sin computer ved sofabordet og scroller ned over de 28 billeder af årets Tinderbox-kunstnere. Hun er bekymret for om festivalen vil få en mandedomineret slagside. Billederne viser bare mænd, mænd og atter mænd. Lige fra danske The Sandmen til tyske Rammstein og amerikanske The National. Kun det islandske band Of Monsters and Men har en kvindelig forsanger.
- Hvis vi kigger her, er det meget tydeligt, at der ikke er så mange kvinder. Og det er et problem.
Men kritikken preller af på festivalchef Brian Nielsen. Ifølge ham er det tilfældigt, hvem det er lykkedes at booke.
- Vi booker det bedste musikprogram. Mænd eller kvinder eller mixed. Det har vi slet ikke fokus på. Vi ønsker som udgangspunkt ikke at være med i en værdikamp her.
Amanda Krogsgaard Thomsen tror heller ikke, at Tinderbox bevidst har fravalgt kvinderne, men hun er bange for at kvinder er blevet for usynlige i musikbranchen.
- Det er ikke så meget problemet, at kvindene mangler. Det, at ingen lægger mærke til det, er et problem. Det er almindeligt at mænd er overrepræsenterede. Mænd er det normale og kvinder er noget ekstra.
Brian Nielsens bookere har for øjeblikket lagt bud på kvindelige kunstnere og håber at bookingerne snart lykkes.
- Lad mig bare slå fast med syvtommersøm: Vi har ikke det mindste mod kvinder.
- Lad mig bare slå fast med syvtommersøm: Vi har ikke det mindste mod kvinder.
Faktisk gørr han opmærksom på, at festivalens brugere selv har indgivet ønsker til kunstnernavne, og på ønskesedlens top 50 er der kun to kvindelige kunstnere.
Og det faktum gør at Amanda Krogsgaard Thomsen ikke bare bliver bekymret for kønsopfattelsen på en musikfestival, men for kønsopfattelsen i samfundet. For festivalbrugerne er åbenbart selv medskyldige i kønsfordelingen.
- Det er ikke skyld, det handler om, siger hun og tilføjer: Det handler om at definere et samfundsmæssigt problem og sætte ord på det.
