GOG-målmand udbygger stime: - Jeg har lagt pres på mig selv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ole Erevik er en sikker skytte, når han fanger modstanderne i at spille syv mod seks i angrebet.
Det var ikke kun en høj redningsprocent, som norske Ole Erevik kunne præstere i kampen mod Skanderborg Håndbold.
GOG-målmanden kom nemlig også på måltavlen i kampen. Midtvejs i anden halvleg udnyttede han, at Skanderborgs målmand ikke var kommet hurtigt nok på banen, efter midtjyderne havde spillet syv mod seks i det netop overståede angreb.
Tredje på stribe: GOG afviste KIF i hektisk afslutning
Det fynske håndboldflagskab fra Gudme ligger på andenpladsen i herrernes bedste håndboldrække efter seks spillerunder, mens KIF Kolding København fortsat roder rundt i den tunge ende af tabellen.
Det er en kendsgerning efter lørdagens møde mellem de to traditionsklubber. Her vandt GOG for øjnene af 1.626 tilskuere på hjemmebane 24-22 efter en hektisk afslutning, hvor KIF var tæt på at hente en GOG-føring på fem mål.
Dermed er GOG på ni point efter holdets tredje sejr på stribe, mens KIF bliver på fem point.
KIF var ellers i teten med knebne føringer i det meste af første halvleg, men foran eget publikum sluttede GOG halvlegen bedst af og gik til pause foran med 11-9.
I anden halvleg kæmpede KIF sig til føring på 14-13, men det blev også den sidste af slagsen til udeholdet.
Særligt på grund af en stribe tekniske fejl formåede GOG at vende billedet til egen fordel i opgørets sidste del.
Godt midtvejs i anden halvleg reducerede KIF's Magnus Landin til 17-18, men så blev spændingen midlertidigt punkteret. GOG kom således på 22-17 med syv minutter tilbage.
KIF nægtede dog at overgive sig, og med fire mål i træk kom holdet på 21-22 med lidt mere end to minutter tilbage.
Det blev også 22-23, og ved denne stilling forpassede KIF en gylden chance for udligning, da Philip Stenmalm fra egen ende sendte bolden forbi et tomt GOG-mål.
I stedet fik GOG lov til at køre et langt angreb til sidst, hvor Jon Andersen afgjorde affæren med målet til 24-22 med syv sekunder tilbage.
I lørdagens tidlige kamp sejrede Mors-Thy med 29-22 ude over Skanderborg efter 13-13 ved pausen.
Hjemmeholdet kom fremragende fra start og førte 6-1 og 8-3, men forspringet smuldrede, som første halvleg skred frem.
Mors-Thy scorede syv mål i streg og kom på 16-13 tidligt efter pausen, og derfra styrede udeholdet sejren sikkert hjem.
Med sejren kom Mors-Thy på seks point for seks kampe, mens Skanderborg har to point.
Dermed kunne Erevik fra eget målfelt sende bolden ned i et tomt Skanderborg-mål. Hvilket blev fejret med en kæmpe krammer af holdkammeraten Torsten Laen. For det var ikke kun selve scoringen, der blev jublet over. Laen fejrede også, at Erevik nu havde udbygget sin egen personlige stime.
- Jeg havde sagt til Torsten (Laen, red.), at jeg har aldrig brændt på tomt mål i min karriere, mens der har været spillet syv mod seks. Så det var vigtigt, at det tal bliver ved med at stå på 100 procent, sagde Erevik, som kom til klubben før sæsonen, til TV 2 SPORT.
En stime som Bent Nyegaard, håndboldekspert på TV 2 SPORT, pointerede, at der nu vil blive holdt ekstra øje med.
- Ja, jeg har lagt et pres på mig selv, lød det grinende fra Erevik.
'Nogle gange ligner man en klovn'
Også i den anden ende af banen viste målmanden sine store kvaliteter frem.
12 redninger blev det til på 29 skud, hvilket gav ham en redningsprocent på 41. Dermed havde han en stor andel i, at GOG kunne vinde torsdagens ligakamp komfortabelt med 30-23.
- Jeg forsøger at gøre mit forarbejde grundigt, og det ændrer sig ikke ved, om vi spiller i Champions League-kamp i Barcelona eller ligakamp i Skanderborg. Nogle gange læser man skytterne godt, og andre gange ligner man en klovn.
- Men hvis jeg kan lave 12 redninger på små 50 minutter hver uge, så skal jeg være tilfreds, slog nordmanden fast.
Med sejren topper GOG nu herreligaen efter syv kampe. De kan dog blive overhalet af Skjern, som ligger et point efter, men har spillet en kamp færre.
Ny sport hitter på Fyn: - Alle kan være med
Annika Strøjer løber gennem hallen, griber en bold, stopper op, og kaster den hurtigt videre. Sveden løber ned ad panden på hende og hendes medspillere. Det er torsdag aften i hallerne i Gudme, og der er håndboldfitness på programmet.
Håndboldfitness er en kombination mellem fysisk træning og håndboldspil med en blød bold, mindre mål og uden driblinger. Det gør spillet hurtigtere og mere legende, så alle kan være med. Desuden er træningen ikke tvungen, og der er ingen kamp i weekenderne.
Derfor passer det godt ind i Annika Strøjers liv. Hun arbejder som skolelærer og har to små børn, så hun er glad for den fleksibilitet, håndboldfitness giver.
- Det er bare rart, at man kan pakke sin taske, når de andre gøremål derhjemme er færdige og så drøne herover. Og så kan man komme træt hjem og gå i seng. Jeg synes ikke, jeg går glip af noget derhjemme, og det synes mine børn heller ikke, siger hun.
Socialt og fleksibelt
Det er netop folk som Annika Strøjer, håndboldfitness skal henvende sig til. DGI har som en del af bevægelsen "Bevæg dig for livet" gjort, hvad de kan, for at få håndboldfitness udbredt på Fyn. Det skal henvende sig til dem, der ikke længere har tid eller mulighed for at gå til håndbold, men som stadig gerne vil røre sig og være en del af sporten.
Og indsatsen har virket. I 2016 var der kun fire klubber, der tilbød håndboldfitness på Fyn. I dag er der 15 klubber. Annika Strøjer er glad for, at hun har fået muligheden for stadig at dyrke sport uden de forpligtelser, der normalt følger med.
Klubber med håndboldfitness på Fyn
- Nyborg GIF
- Bolbro GIF
- Dalum Hjallese Gymnastikforening
- Aarup Håndbold
- GOG Håndbold
- Humble Håndbold (Er ikke startet helt op igen endnu)
- Thurø IF
- Tåsinge HK
- Salbrovad (STIF, Sandager, Salbrovad, Turup Idrætsforening)
- Risøhøj (Ringe)
- Næsby IF
- Otterup HK
- BR66 Langeskov
- Middelfart HK
- Hårslev Håndbold
- Egentlig kan jeg godt lide, når en sport er forpligtende. Der kommer bare et tidspunkt, hvor man ikke har tid til at være helt så 'comitted' (opslugt, red.) til det, man laver. Her kan man komme alle de gange, man har tid til, og så betyder det ikke, at det ikke kan fungere, hvis man ikke er der en dag, og det er egentlig meget rart, siger hun.
Anja Bønløkke er træner for håndboldfitness-holdet i Gudme. Hun oplever fra spillerne på holdet, at de kommer af flere årsager.
- De fleste synes, det er super fedt bare at blive rørt, og at man kan være med, og at vi har det sociale, som mange har været vant til at have fra håndbolden, men ikke længere har, fordi man ikke er en del af et hold, fortæller hun.
Nyt studie: Håndboldfitness er sundt
Peter Krustrup er professor i sport og sundhed ved Syddansk Universitet. Han har i et nyt studie fundet ud af, at håndboldfitness har en stor fysisk virkning.
- Vores studie viser, at utrænede kvinder på 20 til 30 år med 12 ugers håndboldfitness får større muskler, får stærkere knogler, får bedre intervalarbejdsevne, og så får de faktisk også større indre motivation og mere energi, fortæller han.
Han peger på, at håndboldfitness er en del af en større udvikling inden for de danske idrætsforbund, der kan være særdeles gavnlig. Især med de træningsformer, der ligesom håndboldfitness, er blevet udbredt gennem "Bevæg dig for livet".
- Med koncepterne håndboldfitness, fodboldfitness og motions-floorball (to nye sportsgrene efter samme koncept som håndboldfitness, red.) har de store idrætsforbund taget et stort skridt mod at åbne boldspilsklubberne for danske motionsnister med henblik på at forbedre folkesundheden, siger han.
Se hele indslaget fra håndboldbanen herunder:
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og de fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
- Det er set, at man beder om tilgivelse bagefter, men det gør det ikke mere lovligt af den grund, siger Mads Knudsgaard og tilføjer.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.
Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"
Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.
Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.
Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.
I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.
TV 2 Fyn-reporter var på stedet, da sidste mand blev fundet: - Pludselig kunne jeg se blå blink
Klokken 19.08 torsdag aften kom en ambulance kørende med høj fart og udrykning ved Flemløse Biogas.
TV 2 Fyns reportere Peter Salomon og Thomas Mengers Karstensen var på stedet, da den sidste person, som var forsvundet under en arbejdsulykke, blev fundet.
I forbindelse med forberedelserne til torsdagens 19:30-udsendelse kunne de se blå blink fra en ambulance i horisonten.
Kørte derfra uden udrykning
Ambulancen kørte igen efter 10-15 minutter, fortæller Peter Salomon, der noterede sig, at den forlod adressen uden udrykning.
- Vi troede først, at de havde fundet den savnede person, men fordi ambulancen kørte igen stille og roligt, gik vi ud fra, at det ikke var den savnede person, der var fundet.
Efter ambulancen var kørt. kom der stadig en lind strøm af forskellige beredskabsbiler, fortæller Peter Salomon videre. Derfor antog han helt frem til, Fyns Politi oplyste, at det havde fundet den savnede person, at eftersøgningsarbejdet stadig var i gang.
- Derfor tænkte jeg, at ambulancen måske var kommet for at tilse en af redningsarbejderne, som måske var kommet mindre til skade.
I alt var ti personer involveret i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens tre er omkommet. Den sidste person slap uskadt fra ulykken.
Opdateret: Tidligt fredag morgen var platformen MitID ustabil. Klokken 9.15 var problemet løst igen.
Platformen MitID er i øjeblikket ustabilt. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.
Et antal brugere vil lige nu opleve problemer med at bruge platformen.
- Der er igangsat en fejlsøgning, og man forsøger at få det op så hurtigt som muligt, siger en pressetalsmand for Digitaliseringsstyrelsen.
Biogas-direktør reagerer på tredje dødsfald
Direktør for Flemløse Biogas er "dybt berørt" efter den tragiske arbejdsulykke tirsdag.
Torsdag aften klokken 18 fandt Fyns Politi en person, som var savnet, efter en arbejdsulykke på Flemløse Biogas.
Fredag morgen reagerer direktør for Flemløse Biogas Kurt Poulsen i en pressemeddelelse på nyheden.
Var tæt på afdøde
- Jeg er dybt berørt af meddelelsen om, at den savnede medarbejder nu er fundet død nede i tanken, vi er ved at få opført. Jeg har haft et tæt samarbejde med den afdøde, og nu er er han død. Det er helt forfærdeligt.
I alt ni personer var involveret i ulykken, der endte med at koste tre mennesker livet. De seks andre har tidligere været meldt voldsomt tilskadekomne.
- Det er en meget ulykkelig situation, at endnu en medarbejders pårørende skal have den ultimativt værste besked, man overhovedet kan forestille sig, lyder det videre fra Kurt Poulsen.
Forsøger stadig at klarlægge hændelsesforløb
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra direktøren, men i pressemeddelelsen udtaler han, at han ikke ønsker at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt.
Det skyldes, at politiet og myndighederne stadig arbejder med at kortlægge hændelsesforløbet. En process, som Flemløse Biogas og entreprenørvirksomhederne samarbejder med politiet om.
Politi og brandvæsen rykkede ud til mystisk brand
Fyns Politi fik fredag morgen klokken 04.34 en anmeldelse om kraftig røgudvikling i Lærkeparkens Købmand i Lærkeparken i Odense. Det bekræfter Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi, til TV 2 Fyn.
- Vi kører derud sammen med brandvæsenet og kan konstatere, at der er ild i noget i Lærkeparkens Købmand.
Vagtchefen fortæller videre, at politiet stadig arbejder på stedet, men at det er for tidligt at sige noget om årsagen til branden.