7. okt. 2017 kl. 15:26
Fyn

Dansk stortalent slår Ole Ritters timerekord i Odense

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Den danske cykelrytter Mikkel Bjerg satte lørdag dansk timerekord, da han slog Ole Ritters rekord fra 1974.

For 43 år siden kørte Ole Ritter 48,879 kilometer på 60 minutter på en cykelbane. Den gamle rekord slog 18-årige Mikkel Bjerg lørdag på Odense Cyklebane/Thorvald Ellegaard Arena.

I forbindelse med DM i banecykling satte den nykårede U23-verdensmester i enkeltstart sig i sadlen, og en time senere havde han tilbagelagt 52,311 kilometer, hvilket altså var rigeligt til en danmarksrekord.

Mikkel Bjerg lagde stærkt ud, og hurtigt stod det klart, at han snart kunne kalde sig Danmarks hurtigste banerytter på en time.

Læs også: FCK til fans: Se kampen mod OB på tv
Gå tilbage Del
6. okt. 2017 kl. 16:17

FCK til fans: Se kampen mod OB på tv

TV 2

Tidligere på ugen blev det slået fast, at FC København skal spille to udekampe uden tilskuere efter uroligheder på Brøndby Stadion , og det kommer til at gå ud over OB, der dermed går glip af flere hundredetusinde kroner i entréindtægter, når fynboerne møder de danske mestre søndag den 15. oktober.

FC København opfordrer fredag eftermiddag sine fans, der i princippet ligesom alle andre kan købe en almindelig billet til kampen, til at blive hjemme og se kampen i fjernsynet.

- For at der ikke skal opstå misforståelser og uheldige situationer skal FCK-fans ikke tage på stadion i Odense, men kan i stedet følge kampen på tv, skriver klubben på sin hjemmeside.

Københavnerklubben henviser i den forbindelse til, at det på Odense Stadion ikke er tilladt at “komme med verbale udbrud og bemærkninger”, der tiljubler udeholdet. Københavnske fodboldfans må heller ikke have en FCK-trøje på på eksempelvis Richard Møller Nielsen Tribune.

OB har tidligere beklaget sig over, at klubben i princippet straffes for de uroligheder, som FCK-fans er skyld i i forbindelse med en fodboldkamp på Brøndby Stadion.

FC København skal spille endnu en udekamp uden tilskuere fra egen klub. Det bliver på et senere tidspunkt mod Brøndby.

Tidligere på året slog den danske mester i enkeltstart, Martin Toft Madsen, faktisk Ole Ritters gamle rekord. Men senere blev Toft Madsens løb, hvor han tilbagelagde 52,114 kilometer, slettet på grund af en positiv dopingprøve. Det ville dog heller ikke at have været nok til at slå Mikkel Bjergs løb.

Verdensrekorden er den britiske tidligere Tour de France-vinder Bradley Wiggins indehaver af. I 2015 kørte han hele 54,526 kilometer.

Læs også: Fynske Eriksen sikrer dansk triumf i Montenegro
Gå tilbage Del
5. okt. 2017 kl. 22:47
Fyn

Fynske Eriksen sikrer dansk triumf i Montenegro

Stevo Vasiljevic/Reuters/Scanpix

Det danske fodboldlandshold fortsætter sejrsstimen og skærper kursen mod VM i Rusland.

En tidlig scoring af fynske Christian Eriksen var nok til at sikre en 1-0-sejr og tre meget vigtige point på udebane mod Montenegro, og Åge Hareides mænd har nu vundet fire kampe på stribe i VM-kvalifikationen.

Med sejren er Danmark fortsat med i spillet om puljens førsteplads, mens den playoff-givende andenplads er i hus med blot et enkelt point mod Rumænien på søndag.

Hareide kan takke sine spillere for veludført arbejde i en hektisk, intens kulisse, der altid kan være en ubehagelig modstander.

Det var dog også klart, at montenegrinerne på banen ikke var helt så intimiderende, som deres højrøstede landsmænd på lægterne.

Hjemmeholdet lagde godt nok hårdt ud og gjorde danskerne lidt usikre i de første minutter, men den indledende aggressivitet fordampede senest, da Eriksen bragte Danmark foran efter godt et kvarter.

Henrik Dalsgaard headede Andreas Bjellands aflevering ned for fødderne af den formstærke mand fra Tottenham, der med et tørt hug fra 17 meter skaffede sig på måltavlen for femte landskamp i træk.

Danskerne kunne næppe have ønsket sig et bedre kampforløb, for den tidlige scoring tillod dem at trække tempoet ud af kampen og frustrere hjemmeholdet med tålmodigt boldtrilleri.

Herefter var det op til Montenegro at sætte fart i forestillingen, men det kneb med de tekniske færdigheder, og det blev selvfølgelig ikke bedre af, at holdets bedste spiller, Stevan Jovetic, tidligt måtte udgå med en skade.

Nogen velspillet kamp blev det aldrig, selv om danskerne havde afblæst "kaosfodbolden" i erkendelse af, at de teknisk var noget bedre end modstanderne.

I stedet forsøgte de at kontrollere kampen, hvilket lykkedes i den forstand, at Montenegro kun sjældent blev rigtig farlige foran Kasper Schmeichels mål.

Det skyldtes også, at især Simon Kjær var ganske suveræn i hovedspillet og ryddede bolden konsekvent af vejen på de indlæg montenegrinerne sendte ind i det danske felt.

Yussuf Poulsen var eneste nye i startopstillingen i forhold til sidst, og den hurtige Leipzig-spiller bidrog med slid og fysik, men kom offensivt ikke helt i bund med aktionerne.

Det samme kan siges om Andreas Cornelius, der generede Montenegros defensiv med sin kantede krop, men som også smed for mange bolde væk, inden han blev byttet ud med Nicklas Bendtner i anden halvleg.

De farlige aktioner kom primært fra en pågående Pione Sisto og fra Eriksen, der spillede med en næsten tilbagelænet selvtillid.

Et desperat hjemmehold sparkede lange bolde frem i slutfasen, men kræfterne var sluppet op, og konsekvent dansk forsvarsarbejde sørgede for, at der ikke blev givet tilfældige chancer væk.

Danmark er nu tre point foran Montenegro og tre efter Polen. Netop de to lande møder hinanden i sidste runde på søndag, samtidig med at danskerne får besøg af Rumænien.

Rumænien vandt torsdag aften med 3-1 hjemme over Kasakhstan. Ingen af de to hold kan dog nå noget i gruppen.

Læs også: Rikke Møller tager suveræn World Cup-sejr i Doha
Gå tilbage Del
6. okt. 2017 kl. 4:55

Rikke Møller tager suveræn World Cup-sejr i Doha

Scanpix/arkiv

Der var Rikke Møller Pedersen og så alle de andre i bassinet, da danskeren torsdag vandt guld i 200 meter brystsvømning ved kortbane-World Cuppen i Doha.

Allerede ved anden vending var danskeren halvandet sekunder foran nærmeste konkurrent, og Rikke Møller Pedersen fortsatte med at udbygge.

Hun slog hånden i bassinkanten med en afstand på mere end syv sekunder ned til nummer to, Alia Atkinson.

Tidligere på aftenen havde danskeren taget sølv i 50 meter brystsvømning, hvor netop Alia Atkinson var danskerens overkvinde.

Men på Rikke Møller Pedersen favoritdistance kunne ingen følge med.

Onsdag blev det ligeledes til sølv for den danske brystsvømmer, da distancen var 100 meter. Også ved den lejlighed var det Alia Atkinson, som snuppede guldet.

29. nov. 2024 kl. 11:42
Arkiv / TV 2

Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer

LYT
Del

Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.

I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.

Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.

Tilladelse på bagkant

Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.

- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.

I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.

Byggetilladelse bidrager til sikkerhed

Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.

- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).

Læs også: Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Gå tilbage Del
28. nov. 2024 kl. 16:56

Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse

Thomas Larsen-Bjerre

Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.

Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.

Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.

Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.

Gjort lovligt senere

Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.

- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.

- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.

Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.

- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.

Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2022

Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/

Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen af

Helt forkert at bygge uden tilladelse

Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.

- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.

Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.

- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.

Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.

- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.

Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.

Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.

- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.

Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.

29. nov. 2024 kl. 12:37

Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival

LYT
Del

Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.

Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.

Olympen Live afholdes 23. august.

29. nov. 2024 kl. 12:00
Rikke Mathiassen

Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag

LYT
Del

ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.

Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.

I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.

- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.

528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.

Vil give særlig følelse videre

Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.

Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.

- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.

Siden slutningen af oktober har Louise Rasmussen indpakket hundredvis af kalendergaver til børn i forskellige aldre. I pakkerne er der blandt andet små figurer, blyanter og hårpynt.

Greb om sig

I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.

Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt

I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.

- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.

Julehjælp slår rekord

Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.

I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.

Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.

Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau

29. nov. 2024 kl. 11:25
Thomas Larsen-Bjerre

Taget på kollapset silo var et "pionerprojekt"

LYT
Del

Tre personer er omkommet i forbindelse med en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg, hvor de arbejdede på en tagkonstruktion på en nyopført silo.

Og det var en helt særlig tagkonstruktion, som der var ved at blive opført, skriver mediet BuildingTech. Et såkaldt “pionerprojekt”, der er udarbejdet af en af Tysklands største biogasproducenter, af Envitec Biogas AG.

Ifølge virksomheden skulle siloen forsynes med et flat tag, der er i stand til at bære sig selv, og derfor ikke har burg for understøtninger. Hvorfor taget kollapsede er dog endnu usikkert.

I alt 10 personer var på taget, da det kollapsede. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens en er sluppet uskadt.

29. nov. 2024 kl. 10:38

TV 2 Fyn-reporter var på stedet, da sidste mand blev fundet: - Pludselig kunne jeg se blå blink

Klokken 19.08 torsdag aften kom en ambulance kørende med høj fart og udrykning ved Flemløse Biogas.

TV 2 Fyns reportere Peter Salomon og Thomas Mengers Karstensen var på stedet, da den sidste person, som var forsvundet under en arbejdsulykke, blev fundet.

I forbindelse med forberedelserne til torsdagens 19:30-udsendelse kunne de se blå blink fra en ambulance i horisonten.

Ambulancen kørte igen efter 10-15 minutter, fortæller Peter Salomon, der noterede sig, at den forlod adressen uden udrykning.

- Vi troede først, at de havde fundet den savnede person, men fordi ambulancen kørte igen stille og roligt, gik vi ud fra, at det ikke var den savnede person, der var fundet.

Lind strøm af beredskabsbiler fortsatte

Efter ambulancen var kørt, kom der stadig en lind strøm af forskellige beredskabsbiler, fortæller Peter Salomon videre. Derfor antog han helt frem til, Fyns Politi oplyste, at det havde fundet den savnede person, at eftersøgningsarbejdet stadig var i gang.

- Derfor tænkte jeg, at ambulancen måske var kommet for at tilse en af redningsarbejderne, som måske var kommet mindre til skade.

I alt var ti personer involveret i arbejdsulykken på Flemløse Biogas. Seks af dem er kommet alvorligt til skade, mens tre er omkommet. Den sidste person slap uskadt fra ulykken.

29. nov. 2024 kl. 8:54

MitID er i øjeblikket ustabilt

LYT
Del

Opdateret: Tidligt fredag morgen var platformen MitID ustabil. Klokken 9.15 var problemet løst igen.

Platformen MitID er i øjeblikket ustabilt. Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen til B.T.

Et antal brugere vil lige nu opleve problemer med at bruge platformen.

- Der er igangsat en fejlsøgning, og man forsøger at få det op så hurtigt som muligt, siger en pressetalsmand for Digitaliseringsstyrelsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her