22 boligområder i Danmark er i år på regeringens liste over ghettoer. Det er tre færre end sidste år.
Den såkaldte "Liste over ghettoområder" fra Transport-, bygnings- og boligministeriet identificerer en række boligområder, der kræver en særlig indsats. For eksempel inden for integration, beskæftigelse eller uddannelse.
Listen lægger især vægt på områdernes samlede kriminalitetsrate, arbejdsløshed, uddannelsesniveau, indkomstniveau og den samlede andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
- Det er vigtigt, at problemerne identificeres og sættes på dagsordenen, sådan at de kan håndteres på den rigtige måde. Og det er med det formål, at ghettodefinitionen og ghettolisterne er blevet indført, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) til TV 2.
Men listen, som kan ses i sin helhed nederst i artiklen, får også en del kritik med på vejen.
KRITERIER FOR AT KOMME PÅ GHETTOLISTEN
Debattør: Hvorfor skal den udgives?
Blandt andet fra forfatter og debattør Ahmad Mahmoud. Han mener på den ene side, at det er nødvendigt at finde ud af, hvor de udfordrede boligområder ligger, så man kan sætte ekstra ind.
Men omvendt mener han også, at beboerne bliver mere marginaliseret af listen.
- Jeg kan ikke se værdien ved, at vi offentliggør listen. Jeg synes, at man udstiller de mennesker, der i forvejen bor der.
Han frygter også, at stemplet som ghettoområde vil få de ressourcestærke til at flytte. Og så har man kun de ressourcesvageste tilbage i områderne.
"Absurd" måde at lave det på
I Bispeparken i Københavns nordvestkvarter er skepsissen også udtalt. Sidste år kom området på listen.
- I min optik er det bare en fuldstændig absurd måde at lave det på, siger Bjarne Larsson, som er administrerende direktør i FSB, der står for udlejningen i området.
Han fremhæver i stedet, at man gennem et samarbejde med Københavns Kommune har lavet en udlejningspolitik, der sikrer en bedre sammensætning i området.
- Det er et langt, sejt træk, vi arbejder med. Vi kan ikke bruge den liste til noget, og det ved regeringen også godt. Det er symbolpolitik, og det har det været gennem de sidste mange år. Det kan vi trække lidt på skuldrene over. Vi kan blive en lille smule irriterede. Men det er ikke den måde, man skal arbejde med et boligområdes udvikling, siger Bjarne Larsson.
Ghettoområder på listen i 2017