Politisk flertal vil hjælpe danske torskefiskere med 25 millioner kroner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Ifølge Danmarks Fiskeriforening risikerer 100 fartøjer at måtte indstille fiskeriet som følge af EU-Kommissionens forslag.
Bestanden af torsk er truet, og særligt i Østersøen har den populære spisefisk det svært.
Derfor ventes det, at EU vedtager en reduktion af torskekvoterne i farvandet fra det vestlige Bornholm og op til Djursland på 92 procent.
Ifølge Danmarks Fiskeriforening risikerer 100 fartøjer at måtte indstille fiskeriet som følge af EU-Kommissionens forslag. Hvert fartøj beskæftiger i gennemsnit to personer.
Nu meddeler fiskeriminister Rasmus Prehn (S), at han er klar til at hjælpe de trængte danske fiskere fra Bornholm, Sjælland, Fyn, Langeland og Sønderjylland, der bliver ramt af kommissionens krav.
Mette Frederiksen har klart opråb til langtidsledige indvandrerkvinder i Odense
139 odenseanere med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i mindst 15 år, og Danmark kan ikke finanisere velfærdssamfundet, hvis de ikke kommer i arbejde, slår Mette Frederiksen fast.
Nye tal fra Odense Kommune viser, at 206 odenseanere har været på kontanthjælp i 15 år eller længere.
139 af de 206 odenseanske kontanthjælpsmodtagere har ikke-vestlig baggrund, og det er alt for mange, mener statsminister Mette Frederiksen (S).
- Først og fremmest er det jo rigtig problematisk, at vi har så mange – især kvinder – med ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af arbejdsmarkedet. Det skal de se at blive, siger Mette Frederiksen til TV 2 Fyn.
“Det er også afgørende for resten af Danmark, at man er i arbejde, når man er i det her land. Ellers kan vi simpelthen ikke finansiere vores samfundsmodel og vores velfærdssamfund”
Finansiere velfærdssamfund
Ifølge statsministeren er der flere årsager til, at de mangeårige kontanthjælpsmodtagerne skal i arbejde.
- Ikke mindst for deres egen skyld, så de begynder at tjene nogle penge og sparer op til deres alderdom, og af hensyn til deres børn så de bliver bedre rollemodeller, siger Mette Frederiksen.
- Men det er også afgørende for resten af Danmark, at man er i arbejde, når man er i det her land. Ellers kan vi simpelthen ikke finansiere vores samfundsmodel og vores velfærdssamfund, fastslår statsministeren.
Hvad skal Odense gøre?
Ifølge tallene fra Odense Kommune kan man se, at den typiske profil på de kontanthjælpsmodtagere, der har været på kontanthjælp uafbrudt i over 15 år, er, at det er en kvinde mellem 40 og 59 år, som er fra Somalia, Libanon eller Irak. Hun bor i Vollsmose, og hun har børn under 18.
Statsministeren har et bud på, hvad Odense Kommune kan gøre for at løse problemet med de langtidsledige indvandrerkvinder.
“Et konkret forslag fra vores side er, at man indfører en 37-timers arbejdspligt, så hvis man ikke selv kan finde sig et arbejde, så skal man i fremtiden arbejde 37 timer om ugen for overhovedet at få en ydelse”
- Et konkret forslag fra vores side er, at man indfører en 37-timers arbejdspligt, så hvis man ikke selv kan finde sig et arbejde, så skal man i fremtiden arbejde 37 timer om ugen for overhovedet at få en ydelse. Og det vil især være godt i forhold til den her gruppe kvinder i Odense, siger Mette Frederiksen.
Arbejdspligt er et signal
Hvis der i Danmark bliver indført 37-timers arbejdspligt, vil det ifølge regeringen få 250 personer i arbejde på landsplan.
I forbindelse med forslaget har regeringen tidligere erkendt, at tiltaget skal ses som et signal til de langtidsledige og ikke for at skabe et større arbejdsudbud.
- Det er korrekt, at den forventede arbejdsudbudseffekt vil være 250, men vi laver ikke dette tiltag for, at det skal skabe et større arbejdsudbud, sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i september til TV 2.
- Vi gør det, fordi vi mener det, og fordi det er rimeligt overfor de mange, der hver morgen står op og knokler i et ofte meget hårdt job på skiftende tider af døgnet til lave lønninger.
Regeringens forslag er i første omgang målrettet omkring 20.000 personer, som ikke er del af arbejdsmarkedet, og som fremover skal tvinges enten i et ordinært job eller et nyttejob.
Sammen med et politisk flertal bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti er regeringen klar til at yde økonomisk støtte med en ophugningsordning på 25 millioner kroner.
- Vi er fuldt ud opmærksomme på den alvorlige situation og kigger derfor på en ordning, hvor man får penge for at få sin kutter ophugget, så man kan forlade fiskeriet tørskoet, siger han.
Venstres fiskeriordfører Torsten Schack Pedersen mener også, at staten må give en økonomisk håndsrækning til ophugning "så fiskerne kan komme ud af det her på en ordentlig måde".
Reduceres fangsten af torsk med 92 procent vil mængden af fanget torsk i Danmark gå fra 1746 tons i år til 141 tons næste år og reducere værdien af fangsten fra cirka 33,3 millioner kroner til cirka 2,7 millioner kroner.
Enhedslisten vil drøfte ordning, men er forbeholdne
Enhedslisten er med i den politiske aftale, hvor pengene til fiskerne skal komme fra.
Derfor skal partiet nikke ja, hvis ophugningsordningen skal blive til noget.
Fiskeriordfører Søren Egge Rasmussen vil gerne drøfte muligheden for økonomisk hjælp til fiskerne, men advarer mod at overkompensere:
- Når den sidste torsk er fanget, har de helt sikkert ikke noget at lave. Det er utroligt, at så mange borgerlige automatisk tænker, at det er synd for fiskerne, og at de skal have snablen nede i statskassen, siger Egge Rasmussen.
Hvad er der med torsk i Østersøen?
Torsk har været en helt almindelig fiskeart i Danmark og Nordeuropa i mange år. Men forurening, overfiskeri og iltsvind har gjort, at torskearten er presset. Derfor foreslår fiskerieksperterne i ICES, at kvoten for vesttorsk i 2022 ikke overstiger 698 tons – i 2021 er kvoten på 4000 tons.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening.
Han henviser til, at fiskekvoterne i Østersøen har været gratis i mange år, og at fiskerne derfor har nydt godt af en ressource som torsk længe.
- Det svarer til at kompensere Mærsk, efter de har hentet olie gratis op ad Nordsøen, siger Egge Rasmussen.
Han så hellere, at fiskerne omlagde deres fangst til ikke-truede arter som fladfisk og rødspætter, så længe man ikke risikerer nogen bifangst af torsk.
Klimaforandringer og sæler skyld i få torsk
Det har i forvejen været nogle hårde år for fiskeri i Østersøen, og derfor kommer EU-Kommissionens forslag på det værst tænkelige tidspunkt.
Det mener Svend Erik Andersen, formand i Danmarks Fiskeriforening.
- Når den vigtigste art i fiskeri, som er torsk, foreslås reduceret med 92 procent, så får det kolossale konsekvenser, siger han.
Anbefalingen om at reducere torskekvoterne kommer fra ICES, der forsker i Nordsøen, Kattegat og Østersøen. Reduceres kvoterne ikke, advarer de om, at torsken kan forsvinde helt fra det kommercielle marked inden for få år.
Ansatte må selv bestemme over ferie, arbejdstid og barsel:
- Det bliver en langt sjovere arbejdsplads
Et nyt manifest hos virksomheden HR-ON giver medarbejderne frihed til at planlægge ferie, arbejdstid og barns sygedage. Det giver bedre trivsel på arbejdspladsen, men stiller også krav til ledelsen.
Hvordan synes du, det lyder med fri ferie?
Hvad med selv at kunne planlægge hvor og hvor meget du arbejder?
Og hvad med ubegrænset barsel og barns sygedage?
Sådan er vilkårene for medarbejderne i den odenseanske it-virksomhed HR-ON. Her har man længe arbejdet med det virksomheden kalder ”værdibaseret selvledelse”, og nu har ledelsen og medarbejderne i samarbejde nedfældet deres arbejdspolitik i et nyt Medarbejdermanifest.
Her har man indført fri arbejdstid, ferie, barns sygedage og barsel, og ifølge direktøren i HR-ON, Ali Cevik, har det positiv indvirkning på de ansatte.
- Når de får den frihed, så kan de blive langt mere produktive, det bliver en langt sjovere arbejdsplads, og det bliver langt mere innovativt, fortæller direktøren.
Krav til lederen
Med det nye manifest betyder det altså, at medarbejderne selv skal planlægge deres arbejdstid. Det vil sige, at man gerne må nøjes med at arbejde 25 timer om ugen, så længe ens opgaver bliver løst.
Det stiller nye krav til ledelsen.
- Det, der er min opgave, er at stille de rigtige rammer, således at alle ved, hvad de skal gøre, hvad vi arbejder i retning af, og hvad vores mission er, lyder det fra Ali Cevik.
For at holde fokus på missionen, har virksomheden indført medarbejderaktier, så de ansatte både er fælles om at opnå virksomhedens mål, men også fælles om at dele den økonomiske gevinst.
På HR-Ons hjemmeside ligger medarbejdermanifestet frit tilgængeligt. Direktøren håber nemlig, at det kan være med til at inspirere andre virksomheder. Han er dog også klar over, at det kan være svært at overføre til alle typer virksomheder.
- Jeg tænker at virksomheder, som er afhængige af folks viden og engagement, vil kunne drage nytte af det, siger Ali Cevik.
Man kan læse hele Medarbejdermanifestet på HR-On's hjemmeside.
Men når fiskerne fisker efter andre arter i området, sker det ofte med en bifangst af torsk, og derfor tror Svend Erik Andersen, at det bliver svært for fiskerne at leve op til en reduktion på 92 procent.
Han håber på, at kvoterne på torsk kan overføres til andre fisk.
- Vi håber på, at det kan give anledning til, at man kan fange andre kvoter i Østersøen. For eksempel på rødspætter, pighvar og skrubber, siger formanden.
Der er flere grunde til, at fiskesituationen er alvorlig i Østersøen.
Eksperter peger på klimaforandringer, højere temperaturer i havene og udledning af kvælstof.
Poserede i video med maske, paryk og livagtigt automatvåben på skole - nu er han dømt
kopieret!
Syv gange sagde en 55-årig mand "jihad" på en video, optaget indenfor murene på Nyborg Gymnasium. På videoen, som blev uploadet til Facebook, poserede manden med en pistol og en maskinpistol.
Videoen blev starten på en intens morgen, hvor landets øjne var rettet mod det østfynske gymnasium den 27. oktober 2022.
Manden blev anholdt samme formiddag klokken 10.40 på en adresse i Nyborg.
Onsdag skal han for Retten i Svendborg, hvor han er tiltalt for trusler i forbindelse med sagen. TV 2 Fyn er til stede i retten og dækker den vores liveblog. Klik på "Læs mere".
Videotrusler fra Nyborg Gymnasium
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Mand optog sig selv med maskinpistol på gymnasium - truede med krig og jihad
Syv gange sagde en 55-årig mand "jihad" på en video, optaget indenfor murene på Nyborg Gymnasium. På videoen, som blev uploadet til Facebook, poserede manden med en pistol og en maskinpistol.
Videoen blev starten på en intens morgen, hvor landets øjne var rettet mod det østfynske gymnasium den 27. oktober 2022.
Elever blev bedt om at blive hjemme, politiet mødte frem i stort antal og i byen foregik der en menneskejagt efter den mand, som optrådte i videoen.
Klokken 10.40 lykkedes det at lokalisere og anholde manden, som politiet var bekymret for, ville angribe gymnasiet med våbnene.
Et anklageskrift som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i viser, at der var god grund til bekymringen.
- Løb, eller lad være
I videoen, som er optaget på et ukendt tidspunkt mellem den 25. og 26. oktober 2022 inde på gymnasiet, siger manden på somalisk, at “i aften er man på vej i krig”, mens han fremviste en pistol og et maskinpistol.
Våbnene skulle vise sig at være attrapper.
“Løb, eller lad være med at løbe. Jeg er den, der fanger dig. Forstår du det?” sagde manden desuden. I forbindelse med udtalelserne i videoen sagde manden “jihad” syv gange og “krig” to gange.
Alligevel er det ikke forsøg på terrorisme, som manden er tiltalt for, når han tirsdag morgen skal stå foran en dommer ved Retten i Svendborg.
Manden er i stedet tiltalt for at have fremsat trusler, samt andre kriminelle forhold, der ikke har relation til sagen - blandt andet at have forsøgt at smugle 36 kilo khat ind i landet.
- Det er en juridisk vurdering, at vi politiet ikke har valgt at rejse tiltale for terror-paragraffen, oplyser politiets anklager.
Kræver fængselsstraf
Anklagemyndigheden ved Fyns Politi forventer, at sagen kommer til at tage fire timer, og håber, at der kan komme en afgørelse i sagen indenfor de fire timer.
Af anklageskriftet fremgår det, at anklageren vil kræve fængselsstraf. Isoleret set kan tiltalen om trusler give op til to års fængsel.
Manden er angiveligt ikke kendt for andet en småkriminalitet tidligere, så det er tvivlsomt om hans straffeattest kommer til at medvirke til en skærpelse af straffen.
Borgermøde om hospital til 650 millioner kroner
kopieret!
Hospitalet i Svendborg skal udvides og bygges om.
Noget af det nye i Svendborg bliver blandt andet flere enestuer, flere planlagte operationer, en faldklinik med mere.
Med store ændringer i sigte var der tirsdag aften indkaldt til borgermøde i Svendborg.
Til stede var blandt andet regionsrådsformand i Region Syddanmark, Bo Libergren, som var klar til at lytte til de omkring 80 fremmødte borgere.
- Selvom de store linjer er lagt på plads, kan der være mange ting, det er relevant at have et borgerperspektiv på, fortæller han.
Der er tale om et projekt til 650 millioner kroner, og man forventer at byggeprocessen vil vare fra 2026 til 2033.
Odense holder ulovlige ventelister: Nu rejser styrelse sag
kopieret!
Ankestyrelsen har undersøgt Odense Kommune i flere år, efter en borger i 2021 klagede over ventelister til sociale tilbud som bosteder, bostøtte eller dagtilbud.
Nu har styrelsen rejst en tilsynssag mod kommunen, skriver DR, som har fået indsigt i en ny tilsynsudtalelse.
DR skriver, at der i udtalelsen står, at Odense Kommune bryder loven ved at have ventelister.
For få dage siden kunne TV 2 Fyn fortælle, at kommunen selv nægter sig skyldig i venteliste-anklagerne. Det slog den fast i et svar til byrådsmedlem Araz Khan den 4. december i år.
I samme svar fremgik det dog, at syv borgere aktuelt venter på pladser til botilbud.
Odense Kommune har endnu ingen kommentar.
Nej til 60 timers arbejdsuge - politiker vil gerne se sine børn vokse op
kopieret!
Endnu en fynsk politiker har sagt farvel til sin rolle for demokratiet. Mandag meddelte Venstres Christoffer Lilleholt sin afgang som rådmand i Odense.
Han vil have bedre til livet med sin familie og sine børn. Et område han, ifølge ham selv, har forsømt, fordi arbejdet har krævet hans tid.
Tim Vermund, der sidder i Odense Byråd for Socialdemokratiet kender afsavnet til familien, men forsøger aktivt at trække bremsen.
Men at stoppe i politik, er dog ikke hans løsning.
Det har mange af hans politiske kollegaer til gengæld overvejet. Det viser en rundspørge som TV 2 Fyn lavede tidligere på året.
Ikke mindre end 51 procent af 74 adspurgte fynske politikere svarede, at de har overvejet at stoppe som kommunalpolitikere af hensyn til familien.
Hjem til tiden
Tim Vermund (S) er til daglig klimarådmand i Odense, og kender den problematik, som det politiske arbejde kan stille en familiefar eller mor i.
- Jeg er nok én af dem, der er ret hård i forhold til, hvad jeg deltager i, siger han da TV 2 Fyn besøger ham på hans kontor.
Han mener, det er nødvendigt at sætte grænser for, hvor meget man som kommunalpolitiker er på, så der også er plads til familielivet.
- Jeg tror ikke det er så meget anderledes end på resten af arbejdsmarkedet. Men jeg kan sagtens kende de ting Christoffer (Lilleholt, red.) beskriver. I politik er der aldrig en øvre grænse, vi kan altid arbejde mere, siger Tim Vermund.
Christoffer Lilleholt beskrev mandag, hvordan han oplevede at gå glip af sin søns første fødselsdag, og nu ønsker at være mere nærværende.
Derfor understreger Tim Vermund også, hvor vigtigt det er for ham at kunne deltage i hverdagslivet med sin familie, og hvorfor sætter grænser.
- Vi har mange snakke derhjemme om, hvordan vi får det til at hænge sammen. Aftenmøder er for eksempel noget, jeg prøver at undgå, udover det obligatoriske.
Mere tidskrævende end tidligere
At sidde i den kommunalpolitiske stol kræver mere tid i dag end det gjorde tilbage i tiden. Det fortæller Rasmus Tue Pedersen, der er professor og ansat hos Det Nationale Forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.
- Historisk er tidsforbruget steget markant sammenlignet med for 50 år siden. Kommuner er blevet mere komplekse størrelser at være leder for, siger han og henviser kommunalreformen i 2007.
Ifølge en undersøgelse fra 2016, som VIVE står bag, arbejdede en rådmand eller borgmester i gennemsnit 10 timer om dagen og i snit mere end 60 timer om ugen. Et tidsforbrug, der ifølge Rasmus Tue Pedersen ikke er blevet mindre.
Og for mange politikere uden småbørn kan det måske sagtens lade sig gøre. Men for andre kan det blive problematisk, siger Rasmus Tue Pedersen.
- Det generelle mønster er, at det er de unge politikere - dem under 40 år - der oplever tidsforbruget som et problem i forhold til familie og øvrigt arbejdsliv.
Brænder for faget
Tim Vermund er en af de unge. Og selvom han ofte gør sig tanker om mængden af arbejde, så går han ikke med overvejelser om at droppe politik.
- Jeg brænder så meget for det her, jeg får lov til at arbejde med. Men jeg vil gerne være det på en måde, hvor jeg også ser mine børn vokse op.
Ifølge Rasmus Tue Pedersen, er de fleste politikere mennesker, som virkelig brænder for deres arbejde, men som måske kan blive bedre til at lægge nogle opgaver fra sig.
- I de kommuner, hvor man er god til at holde arbejdstiden nede, er der, hvor man er god til at skelne mellem hvad der skal på politikernes bord, og hvad der kan klares af forvaltningen.
Christoffer Lilleholt er nu gået på barsel med sit andet barn og er ude af politik.
International hitmager gæster Heartland, og det gør Danmarks popdronninger og -konger også
kopieret!
Heartland har onsdag offentliggjort, at verdensstjernen John Legend bliver hovednavn om torsdagen på sommerens festival.
- John Legend er på mange måder en af de mest toneangivende musikere i dette årtusinde – både som solist, gennem sine samarbejder med store stjerner som Kanye West og Lauryn Hill og sine bidrag til både film- og teaterverdenen, lyder det fra festivaldirektør Ulrik Ørum-Petersen i en pressemeddelelse.
Udover Legend er syv andre navne tilføjet til programmet, heriblandt nogle af Danmarks største livenavne i MØ, Nik & Jay og Tobias Rahim.
Andre navne i dagens musikoffentliggørelse tæller to relativt nye spillere, Annika og Kind mod Kind.
Fynske fængsler kan få flere betjente på gangene - men det er ikke nødvendigvis godt
kopieret!
Der kan meget muligt lande en ekstraopgave i de fynske fængselsbetjentes hænder inden længe.
Udvalgte danske fængsler skal nemlig efteruddanne op til 25 fængselsbetjente fra Kosovo i 2025.
Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.
Hvilke fængsler, der konkret bliver involveret, er endnu ikke besluttet, men ifølge forbundet er det ikke helt utænkeligt, at fængsler som Ringe eller Nyborg, der har udvisningsdømte siddende, er i kikkerten.
Fængselsforbundet har mødt forslaget med skepsis, fordi betjentene i forvejen er presset, og oplæring ifølge forbundet tærer på kræfterne.
På Nyborg Fængsel sidder nogle indsatte i forvejen ubevogtet på grund af manglende arbejdskraft.
Usædvanligt vejr sender elprisen på himmelflugt - her topper den
kopieret!
Det er nok ikke onsdag, man skal støvsuge hytten eller sætte en storvask over.
På grund af manglende vind i Europa er der nemlig udsigt til usædvanligt høje elpriser, der sidst på eftermiddagen når op over 6 kroner per kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Det er en usædvanlig situation, lyder det fra chefkonsulent Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark, der er energisektorens brancheorganisation.
- Det er meget høje elpriser, vi får onsdag. Det er bestemt ikke hverdagskost, og det er nærmest fra morgen til aften, elprisen er høj.
Den manglende vind betyder, at kul- og oliekraftværker skal levere den sidste kilowatt-time, og det er her, det bliver dyrt.
Onsdag byder på mulighed for sol
kopieret!
Onsdagen begynder med delvist klart vejr og temperaturer omkring frysepunktet, nogle steder under, hvorfor man kan opleve glatte vejbaner og fortov.
I løbet af dagen kommer temperaturerne op omkring fire grader, mens der også bliver plads til lidt solskin.
Det meste af tiden vil det dog være skyet, men der er ikke umiddelbart udsigt til regn.
Lars så sig selv blive gift og skilt på tv med sin nye kæreste i hånden: - Det var lidt skægt
kopieret!
Det kræver stort mod og sårbarhed at lade hele Danmark følge med i ens kærlighedsliv på landsdækkende tv.
Men det er vilkåret for at deltage i DR-programmet 'Gift ved første blik'.
En af de modige deltagere i seneste sæson var Lars Løvendahl fra Faaborg, der på trods af stor ihærdighed i programmet, måtte lade sig skille til sidst.
Men selvom det ikke lykkedes at finde kærligheden på tv, så tog hans liv snart en markant drejning.
Kærligheden vandt
Lars Løvendahl skulle ikke gå ledig på datingmarkedet ret længe efter programmerne var optaget.
I sommer - inden programmerne var sendt i TV - hev nogle venner ham med til padeltræning, men hvad han ikke vidste var, at han var ved at blive sat op med deres veninde, Matilde Christensen.
Efter noget tid drak de to en kop kaffe sammen, og så udviklede deres relation sig.
- Jeg faldt først og fremmest for hendes personlighed, og fordi hun har en ufattelig god energi. Hun går til alt med et positivt sind, siger Lars Løvendahl.
Så programmet sammen
Parret mødte hinanden én måned før, at Gift ved første blik blev vist på DR.
Det betød også, at Mathilde Christensen skulle overvære hendes nye kæreste i et kærlighedseksperiment med en anden kvinde uge efter uge.
- Det var da underligt at se ham flirte med en anden kvinde, men samtidig var det jo også lidt skægt, siger Mathilde Christensen.
Venner og familie ringede til hende for at udtrykke medfølelse overfor Lars, der ofte mødte modstand i programmet.
Den medfølelse kunne de dog godt pakke væk igen.
- Folk synes, at han var så sød. De synes, det var synd, at han ikke altid blev mødt, når han for eksempel gav blomster i programmet. Men det var jo ikke synd, for ellers havde jeg jo ikke mødt ham, griner Matilde Christensen.
Borgmester melder sig klar til endnu en tørn
kopieret!
Socialdemokratiets bedste bud på en borgmester i Kerteminde hedder stadig Kasper Ejsing Olesen. Det oplyser formanden for Socialdemokraterne i Kerteminde Kommune, Michael Gammelgaard, tirsdag aften i en pressemeddelelse.
50-årige Kasper Ejsing Olesen er nuværende borgmester i Kerteminde Kommune, et erhverv han har haft de seneste to valgperioder. Næste kommunalvalg er 18. november 2025.
Ved seneste kommunalvalg i 2021 var der et større drama i forbindelse med den efterfølgende konstituering, men Kasper Ejsing Olesen nåede at afværge et borgmesterkup, selvom der egentlig var et blåt flertal.
Kovending i drama om konstituering i Kerteminde
Faren for at miste borgmesterkæden ved et nyt kup i Kerteminde ser ud til at være drevet over for Kasper Ejsing Olesen.
Opdatering
Der opstod torsdag eftermiddag pludselig tvivl om den konstitueringsaftale, som gør socialdemokraten Kasper Ejsing Olesen til borgmester i Kerteminde.
Resultaterne på valgaftenen viste sig et blåt flertal på 13 mandater mod 12, men Dansk Folkeparti forlod det borgerlige valgforbund og pegede i stedet med sit ene, afgørende mandat på Kasper Ejsing Olesen som borgmester.
Men torsdag fortalte Klavs Norup Lauridsen, der er gruppeformand for Konservative i Kerteminde, at han havde været i kontakt med Dansk Folkeparti.
Klavs Norup Lauridsen fortalte, at han havde været hjemme hos Lone Kiilerich, der er DF's formand i lokalforeningen i Kerteminde.
Ingen af parterne ville dog røbe noget om indholdet af mødet, og derfor opstod der spekulation om, hvorvidt der var et kup under opsejling. Et kup, der i så fald ville gøre Klavs Norup Lauridsen til borgmester i stedet.
Kup afblæst
Fredag formiddag afviser Terje Pedersen, der tirsdag blev valgt til byrådet for Dansk Folkeparti i kommunen, at der er et kup under opsejling.
- Jeg står fuldt ved den aftale om konstituering, som gør Kasper Ejsing Olesen til borgmester, siger Terje Pedersen.
“Jeg kan godt forstå, at folk bliver politikertrætte”
Han understreger over for TV 2 Fyn, at beslutningen om at støtte en rød borgmester er godkendt af partitoppen i København.
- Jeg har fuld opbakning fra partiledelsen på Christiansborg til det, jeg har gjort, siger Terje Pedersen.
DF: Relationen er ikke god
DF’s lokalformand Lone Kiilerich bekræfter mødet med Konservative, men fortæller til TV 2 Fyn, at der ikke kom noget konstruktivt ud af mødet.
Tværtimod blev stemningen mellem de to partier kun dårligere.
- Relationen er ikke god. Jeg er blevet trådt over tæerne. De har behandlet mig og Terje (Pedersen, red.) dårligt, og jeg plejer ikke at blive pigesur. Men jeg kan godt forstå, at folk bliver politikertrætte, siger Lone Kiilerich.
Til gengæld for at pege på en socialdemokratisk borgmester fik Terje Pedersen posten som første viceborgmester og posten som formand for Plan- og Teknikudvalget.
Ifølge lokalformanden, som selv røg ud af byrådet da Dansk Folkeparti mistede det ene af sine to mandater i Kerteminde, har Konservative efter konstitueringen opført sig nedladende over for Dansk Folkeparti.
Ifølge Lone Kiilerich har Konservative beskyldt Terje Pedersen og DF for kun at gå med i konstitueringen for personligt at få fremtrædende poster.
- Og Konservative kalder sig for et ordentligt parti. De nærmest håner og griner af vores vælgere. Vi fik et mandat, og her har vi vores indflydelse – det kalder jeg politik. Men når man siger, at vi gør det for egen vindings skyld. Det er for galt, siger en tydeligt vred Lone Kiilerich.
Op til valget var der indgået et valgforbund med Dansk Folkeparti, Konservative, Venstre og Nye Borgerlige. Men DF valgte altså alligevel at pege på den socialdemokratiske borgmesterkandidat.
– Det er et teknisk valgforbund, og det har vi hele tiden sagt. Der har været et enormt godt samarbejde med Kasper (Ejsing Olesen, red.), og sådan vil vi gerne have det fire år frem. Når Konservative starter sådan, som de gør, så får de det svært, siger Lone Kiilerich.
Til det siger konservative Klavs Norup Lauridsen, at han og partiet bakker op om konstitueringen.
- Vi blev inviteret til et kaffemøde af Dansk Folkeparti, og jeg deltog i respekt for de borgerlige vælgere og Dansk Folkeparti. Jeg står ikke inde for andet end et godt samarbejde i byrådssalen, siger Klavs Norup Lauridsen og tilføjer:
- Vi har haft et bredt samarbejde de sidste fire år, og det får vi igen. Og det med valg, som vi har haft, så vil vi selvfølgelig vise, at vi vil føre en borgerlig politik - og det kommer vi til.
Klavs Norup Lauridsen siger desuden, at Konservative og Dansk Folkeparti har meget forskellige opfattelse af, hvad der skete på valgaftenen - og også i dagene efter.
- Det var tydeligt, at Dansk Folkeparti havde en aftale med Socialdemokratiet. Vi lever i et frit Danmark. Derfor må Terje og Lone Kiilerich vælge som de har lyst, men de må også være klar til, at stå til ansvar om fire år overfor deres borgerlige vælgere.
Borgmester ikke overrasket
Selv om borgmester Kasper Ejsing Olesen torsdag aften var noget overrasket over at høre om mødet mellem Dansk Folkeparti og Konservative, så kommer konklusionen, altså at DF fortsat støtter ham som borgmester i de næste fire år, ikke for alvor bag på ham.
- Det er jo det, de har sagt hele tiden. Det sagde de til mig tirsdag aften, og det sagde de til mig i dagene efter også, når jeg har snakket med dem, siger Kasper Ejsing Olesen (S).
DF'erne har også fortalt borgmesteren om det pres, der er blevet lagt på dem efter konstitueringsaftalen, og som Lone Kiilerich kalder en hån af DF.
- Jeg har jo også godt lagt mærke til, at der er et andet parti, der forsøger at ændre noget, og det giver selvfølgelig altid noget uro. Men jeg synes stadig, som jeg hele tiden har sagt, at det rigtigste for Kerteminde Kommune er en så bred konstituering, som vi lavede i tirsdags, og den vil jeg rigtig gerne stå i spidsen for, siger Kasper Ejsing Olesen.
Trods uroen er Konservative fortsat velkomne i den indgåede konstituering, understreger han.
- Selv om nogen har forsøgt at ændre konstitueringen, så skal de være velkomne til at være med i den.
Får uroen betydning for samarbejdet i det nye byråd?
- Det håber jeg ikke. Jeg håber rigtig meget, at det var et spil om, hvem der skal være borgmester. Nu er det vigtigste, hvordan vi får Kerteminde Kommune bedst videre, siger borgmesteren.
Christoffer Lilleholt politik-exit vækker forståelse på gaden
kopieret!
Mandag annoncerede Christoffer Lilleholt, at han var færdig som politiker. På gaden i Odense var der efterfølgende delte holdninger til, at de ikke længere kan stemme på ham.
Men en ting er holdningen til politikeren og det parti, han repræsenterer. Christoffer Lilleholts begrundelse om, at han vil prioritere familien og sine børn, var der stor sympati for.
Hør reaktionerne på Christoffer Lilleholts exit i politik i videoen ovenover.