Svendborg Kommunes beslutning om at trodse afgørelser fra Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet i sagen om to 80 meter høje vindmøller på Tåsinge, vakte så meget opsigt i Energistyrelsen, at styrelsen ringede direkte til den ansvarlige afdelingsleder i forvaltningen.
Det fremgår af et telefonnotat, som TV 2/Fyn har modtaget i forbindelse med en aktindsigt.
Opkaldet fandt sted 6. februar og her blev afdelingslederen afkrævet svar på, hvorfor kommunen gav mølleopstillerne lov til at sætte møllerne i drift, selvom klagenævnene få timer tidligere havde underkendt kommunens sagsbehandling og dermed afgjort, at de to møller er opstillet ulovligt.
Energistyrelsens medarbejder skriver i notatet følgende:
Jeg spurgte ind til, hvordan det kan være, at man fra kommunens side havde givet en ibrugtagningstilladelse til trods for samme dag at have modtaget Planklagenævnets afgørelse klokken 10.59.
Et svar fra afdelingslederen fik styrelsen imidlertid aldrig:
Dette havde han ikke noget svar på, men sagde, at det var behandlet i to forskellige afdelinger. Han erkendte dog, at han godt var klar over Planklagenævnets afgørelse, da han samme dag tilsendte opstiller ibrugtagningstilladelse.
Videre fremgår det af notatet, at afdelingslederen også blev bedt om at svare på, hvornår vindmølleejerne blev orienteret om afgørelserne fra klagenævnene. Heller ikke det spørgsmål kunne afdelingslederen ifølge telefonnotatet give embedsmanden i Energistyrelsen svar på.
Afdelingsleder: Set bagudrettet skulle jeg have ladet være
Afdelingslederen selv siger i dag til TV 2/Fyn, at essensen af telefonnotatet er rigtig nok.
Han mener dog at have givet Energistyrelsen det, han selv kalder en "uklar forklaring" på, at ibrugtagningstilladelserne blev sendt afsted trods nævnenes afgørelser.
- Vurderingen var, at konsekvensen ved at sende ibrugtagningstilladelserne af sted henover jul ville være begrænsede, fordi vi så kunne evaluere dem bagefter. Hvis vi ikke havde gjort det, ville det formentlig have lukket projektet, siger Rasmus Vium Fristed.
Han fortæller desuden, at han traf beslutningen om at trodse nævnenes afgørelser, efter at han havde drøftet sagen med den tekniske direktør Torben Jørgensen.
- Det er den eneste gang i mine 11 år som sagsbehandler, at jeg har truffet sådan en beslutning.
Betyder det, at du erkender, at det var en fejl?
- Set bagudrettet skulle jeg have ladet være med at sende de tilladelser afsted, siger Rasmus Vium Fristed.
Statsstøtte hænger i en tynd tråd
Omdrejningspunktet for hele problematikken er, at den nuværende støtteordning til opførelse af nye vindmøller - den såkaldte "25 øre støtteordning" - udløber i morgen onsdag 21. februar, hvor EU's godkendelse af ordningen bortfalder.
Ordningen har siden 2008 sikret, at vindmølleejere efter ansøgning til Energistyrelsen kan modtage et fast pristillæg på 25 øre i støtte per kilowatttime produceret elektricitet.
Netop det pristillæg risikerer opstillerne af møllerne på Tåsinge at måtte undvære, fordi møllerne altså er opstillet ulovligt, og dermed ikke må tages i brug.
Energi- og Klimaministeriet skriver i hvert fald følgende på sin hjemmeside omkring adgangen til støtteordningen:
Sidste dato for at nettilslutte en vindmølle, hvis den skal have støtte fra 25-øre-ordningen, er den 20. februar 2018.
Kommunen arbejder på at få møllerne lovliggjort
Netop spørgsmålet omkring støtteordningens udløb blev da også drøftet i telefonsamtalen mellem den ansvarlige afdelingsleder i Svendborg Kommune og embedsmanden i Energistyrelsen.
Kommunens afdelingsleder har ifølge telefonnotatet forklaret, at man arbejder på retligt at lovliggøre de ulovligt opstillede vindmøller:
Derudover sagde han, at de arbejdede på at få projektet lovliggjort, hvortil jeg spurgte, om de forventede at kunne nå at få plangrundlaget på plads inden den 21. februar 2018. Hertil mente han ikke, dette var muligt!
Energistyrelsen har endnu ikke truffet endelig afgørelse i forhold til, om de to møller vil kunne opnå ret til statsstøtte.
Det oplyser styrelsens presseafdeling i en e-mail til TV 2/Fyn.
