Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Ny kampagne kæmper for vejarbejdernes liv

I 2023 blev der uddelt knap 4.000 bøder til bilister, der kørte for hurtigt ved vejarbejde. Heraf blev der uddelt 100 på Fyn, oplyser Rigspolitiet. 

Derfor lancerer Asfaltindustrien og 3F i dag den landsdækkende kampagne ‘Pas på den jeg elsker’. Og her er budskabet, at bilisterne skal passe på vejarbejderne, så de ikke skal være utrygge, når de er på arbejde. 

- Vi håber, at kampagnen bidrager med, at folk tænker sig om en ekstra gang. Vi håber, at bilister tænker på, at det er helt almindelige mennesker, som også skal hjem hver dag til deres familie, fortæller Ryan Melbye Knudsen, der er afdelingschef i Munck Asfalt.

Der har i årenes løb været flere kampagner som denne, men Asfaltindustrien og 3F ser et behov for at blive ved med at sætte fokus på det, da antallet af bøder er stigende.