Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Trods tårnhøje ledighedstal i Odense: Minimalt fald i marts

Hele 3,9 procent af arbejdsstyrken i Odense Kommune var ledige i marts, viser de nyeste tal fra Danmark Statistik. Det svarer til 4.089 fuldtidspersoner.

Det oplyser Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Alligevel går det den rigtige vej for arbejdsløsheden i kommunen, eftersom ledighedsprocenten i februar lå på 4,0 procent.

- Det er godt, at ledigheden i Odense er faldet, men den er fortsat meget høj i forhold til resten af landet. Derfor har jeg bedt forvaltningen belyse, hvordan vi kan opnormere med flere virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter, så vi kan styrke samarbejdet med virksomhederne og få flere ledige ud i praktikker, siger beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt.

På landsplan lå ledighedsprocenten i både februar og marts på 2,9 procent i gennemsnit. Odense Kommune indtog dermed i marts en knap så efterstræbelsesværdig fjerdeplads på listen over landets kommuner med den højeste ledighedsprocent.