I går for jagerfly flere gange igennem luftrummet hen over hovederne på beboerne på Langeland og Ærø.
Der var da også livlig debat i Facebookgruppen Udkantsgruppen Langeland, hvor brugerne diskuterede, hvad det mon var, der foregik.
Mads Gudiksen kontaktede efterfølgende TV 2 Fyn og sendte et billede fra hjemmesiden Flightradar24, som viste flyvebanen fra det, som ifølge hjemmesiden skulle være et tysk jagerfly, der tegnede ottetaller i luftrummet over blandt andet Langeland.