Fire år efter kortlægning: Skadelige pesticider strømmer fortsat ud fra gartnerierne i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gartnerierne i Odense har fortsat ikke fået stoppet udledningen af giftige pesticider til vandløb og søer, selvom det i dag er mere end fire år siden, at Odense Kommune fremlagde en større kortlægning af problemet. Kun to ud af mere end 100 gartnerier er miljøgodkendt.
Fiskene og smådyrene i vandløbene omkring de mange gartnerier i Odense må fortsat svømme rundt i vand med giftige pesticider, selvom det efterhånden er mere end fire år siden, at Odense Kommune opdagede alvoren og fandt miljøproblemer på alle gartnerier.
Mystisk notat: Gartneriteam lavede byggesager i stedet for kontrol af ulovlige udledninger
Et særligt gartneriteam i Odense Kommune fik i 2018 bevilget fire millioner kroner, der skulle bruges til at sikre lovlige miljøforhold hos gartnerierne. Ifølge et notat har medarbejderne dog i stedet brugt en stor del af deres tid på at godkende nye gartnerier og tilbygninger.
Det vakte stor opsigt, da Odense Kommune i 2017 kunne dokumentere, at gartnerierne i Odense udledte forbudte pesticider til vandløb og søer.
Politikerne valgte derfor også at finde pengepungen frem og over en fireårig periode sætte en million kroner af til et gartneriteam, som kunne føre tilsyn med gartnerierne og sørge for, at de holdt sig inden for lovens rammer.
“Det ligner, at byrådets beslutning om, at vi ikke vil have gift i vores drikkevand, bliver overrulet.”
Men gartneriteamet kom aldrig for alvor i gang med at stramme grebet i forhold til de ulovlige udledninger af pesticider, men brugte i stedet deres arbejdstid på at hjælpe gartnerierne i sager om nybyggerier og udvidelser.
Det fremgår af et notat, som blev fremlagt for politikerne i By- og Kulturudvalget i september 2019.
I notatet står der blandt andet:
”Gartneriteamets oprindeligt formål var at føre tilsyn på alle gartnerierne og sørge for lovliggørelse af miljømæssigt utidssvarende forhold. Desværre betyder omfanget af byggesager, som Gartneri-teamet skal understøtte, at det har været nødvendigt at udskyde opstarten af det systematiske tilsyn og arbejdet med lovliggørelse af miljøforholdene på gartnerier, hvor der ikke skal bygges”
"Det betyder desuden, at det bliver vanskeligere at afsætte ressourcer til håndtering af de generelle miljøudfordringer i branchen, som var det overordnede mål med indsatsen."
Politisk ordfører for Socialdemokratiet i Odense, Cæcilie Crawley, mener, at notatet viser, at de afsatte skattekroner er blevet brugt til en anden opgave, end de har været afsat til.
- Jeg er lidt chokeret, for det var så tydeligt i den byrådsbeslutning, hvad pengene skulle bruges til, og så er det enormt frustrerende, at det ligner, at byrådets beslutning om, at vi ikke vil have gift i vores drikkevand, bliver overrulet. Derfor må vi bede By- og Kulturudvalget om en forklaring på, hvad der sket, siger Cæcilie Crawley.
Byrådsmedlem og rådmand Susanne Crawley fra Radikale undrer sig ligeledes over ordlyden i notatet.
- Det kan jeg kun tolke som, at et politisk prioriteret ønske og område ikke er blevet udført. Et byråd har afsat penge til at lovliggøre gartnerierne, og i stedet har man brugt medarbejderne til at behandle byggesager på gartnerierne. Det synes jeg ikke er tilfredsstillende, siger Susanne Crawley.
I strid med reglerne
Roger Buch, der lektor og kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, mener at notatet kan afsløre et brud på forvaltningsreglerne.
Giftige gartnerier
Mere end halvdelen af Danmarks gartnerier ligger i Odense Kommune og udgør tilsammen mere end 1,8 millioner kvadratmeter. Igennem en årrække har gartnerierne udledt giftige pesticider og gødningsrester til den omkringliggende natur. En kortlægning fra 2017 viste, at der var miljøproblemer på alle gartnerierne i Odense og at størstedelen af dem udledte pesticider fra produktionen direkte til vandløb og søer.
TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende bringer flere artikler og tv-indslag, der viser, at en lovet kontrolindsats fra Odense Kommune aldrig for alvor er kommet i gang. Hvis du har et tip om gartneriernes udledning af pesticider, kan du skrive til journalist Frank Weirsøe eller journalist Jonas Ancher Nyeng.
- Grundlæggende kan det være i strid med forvaltningsloven. Det er et grundvilkår, at man kun kan bruge penge til det, de er afsat til. Man kan ikke bare bruge pengene til andre formål, siger Roger Buch.
Han peger på, at pengene skulle have været ført tilbage, hvis man ikke kunne bruge dem til det oprindelige formål omkring kontrollen med gartnerierne.
- Der kan være praktiske forhold, der gør, at man ikke kan bruge dem til det, de er beregnet til. Men så skal de tilbage til kassen, eller dem der har afsat pengene skal orienteres.
Afdelingsleder og rådmand afviser
I By- og Kulturforvaltningen mener den ansvarlige afdelingsleder, Boie Frederiksen, ikke, at gartneriteamet har brugt de bevilgede penge forkert.
Notat udeladt i aktindsigt
TV 2 Fyn søgte aktindsigt i alle politiske behandlinger af gartnerindsatsen i Odense Kommune. Notatet "Statusnotat om væksthusbyggerier" fra august 2019 var ikke med i de dokumenter Odense Kommune tilsendte TV 2 Fyn.
Kommunen begrunder det udeladte notat med, at det var en forglemmelse, og at notatet var offentlig tilgængelig på Odense Kommunes hjemmeside.
I modsætning til de fleste andre orienteringssager om gartneriindsatsen havde notatet fra august 2019 ikke et selvstændigt punkt på By- og Kulturudvalgets dagsorden 3. september 2019. Notatet lå som bilag under punktet "Aktuelle sager".
Odense Kommune begrunder placeringen med, at det ikke var en beslutningssag, men en orienteringssag og at orienteringssager kan ligge under punktet "aktuelle sager".
Han henviser til, at man på daværende tidspunkt endnu ikke havde modtaget en vejledning fra Miljøstyrelsen, som ifølge ham var nødvendig for at kunne udføre tilsynene.
- Der blev afsat penge til at myndighedsbehandle gartnerierne, så vi kunne få ændret udledningen af pesticider. På det tidspunkt havde vi ikke vejledningen fra Miljøstyrelsen, så vi kunne gennemføre et systematisk tilsyn med alle gartnerier. Det var en forudsætning for, at man kunne gøre det. Derfor satte vi ressourcer af til en indsats over for de gartnerier, der byggede nyt og ønskede ombygninger, siger Boie Frederiksen, der mener, at man på den måde fik ”mest miljø for pengene”.
By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V) mener slet ikke, at notatet, som Boie Frederiksens afdeling står bag, har hold i virkeligheden.
- Det notat kan forvaltningen ikke genkende. Notatet er godt nok blevet lavet, men virkeligheden har været en anden. De medarbejdere, der arbejder med sagerne, siger meget klart, at det notat ikke har gang i virkeligheden, siger han.
- Meget usædvanligt
Ifølge Roger Buch er det særdeles atypisk, at Christoffer Lilleholt tager afstand fra et notat, der er lavet af den forvaltning, han selv er sat i spidsen for.
- Det er meget usædvanligt, at der bliver lagt skriftlige notater ud, som ikke svarer til virkeligheden. Det lyder utænkeligt. Men hvis det er rigtigt, så må politikerne jo spørge ind til, om de fremover kan stole på de notater, der kommer fra By- og Kulturforvaltningen, siger Roger Buch.
Uanset hvad, så mener Cæcilie Crawley, at rådmanden nu må dokumentere, at pengene er brugt til det, de blev afsat til af byrådet.
- Jeg tænker, at hvis det er den bedste forklaring, så er der stor grund til, at vi får undersøgt området. Vi har noget skriftligt materiale, der fortæller, at de medarbejdere, som skulle sikre, at der ikke kom pesticider i vandmiljøet, har lavet noget andet, siger hun.
Rejst i byrådet
Tre måneder efter, at By- og Kulturforvaltningen i september 2019 orienterede om, at miljømedarbejderne i gartneriteamet beskæftigede sig med byggesager, rejste Radikale en sag i byrådet om miljøindsatsen over for gartnerierne.
Partiet foreslog, at Odense Byråd fik en status for arbejdet med at begrænse omfanget af gartneriernes udledning af pesticider og kvælstof, og at der blev udfærdiget en handleplan med konkrete mål og en tidsplan for arbejdet.
Og her understregede daværende by- og kulturrådmand Jane Jegind (V), at man havde fokus på at få stoppet udledningerne. Altså en noget anden udmelding end medarbejderne havde givet udtryk for tre måneder forinden.
- Det nuværende projekt har fokus på at få de eksisterende spildevand- og afløbsforhold på plads, så de ulovlige udledninger stoppes. Altså et fokus på handling og indsats.
- Der er et ret omfattende arbejde i gang, der ikke har fokus på, hvad vi kan måle, men rent faktisk på at få handlet, så det bliver sat en stoppet for denne udledning, lød det fra den daværende rådmand.
Boie Frederiksen mener dog ikke, at udtalelserne fra den daværende rådmand modsiger indholdet i notatet.
- Jeg mener ikke, at der står noget andet i notatet. Vi bruger de myndighedsgreb, der er, og jeg hører ikke, at Jegind siger noget andet. Vi har en myndighedsindsats over for gartnerierne, og det har vi blandt ved, at vi kigger på deres afløb i forbindelse med byggesager, og det er det vi gør, og det hun siger, forklarer han.
Forklaringerne fra forvaltningen stiller dog ikke Socialdemokratiet tilfreds.
- Jeg må bare sige: Vi ved ikke, hvad der er sket. Når vi har fået den melding fra rådmanden i byrådssalen og ud fra det notat, der har været sendt ud, så bliver vi i Socialdemokratiet i tvivl om, hvorvidt der har været politisk opbakning blandt den øverste ledelse i By- og Kulturforvaltningen til at føre byrådets beslutning ud i livet om, at vi ikke vil have gift i vores vandløb, siger Cæcilie Crawley.
Helt tilbage i august 2017 fremlagde Odense Kommune en rapport, hvor det fremgik, at størstedelen af gartnerierne udledte pesticider og gødningsrester direkte til vandløb eller søer. Og at alle gartnerierne havde problemer med udledning af pesticider og gødningsrester.
“Nogle af insektmidlerne er fundet i koncentrationer, der er tusinde gange over det niveau, der vil forårsage akut dødelighed for dyr i vandløbene.”
Men fire år efter er problemet med udledningen af gift til vandet fortsat ikke løst.
Giftige gartnerier
Mere end halvdelen af Danmarks gartnerier ligger i Odense Kommune og udgør tilsammen mere end 1,8 millioner kvadratmeter. Igennem en årrække har gartnerierne udledt giftige pesticider og gødningsrester til den omkringliggende natur. En kortlægning fra 2017 viste, at der var miljøproblemer på alle gartnerierne i Odense og at størstedelen af dem udledte pesticider fra produktionen direkte til vandløb og søer.
TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende bringer flere artikler og tv-indslag, der viser, at en lovet kontrolindsats fra Odense Kommune aldrig for alvor er kommet i gang. Hvis du har et tip om gartneriernes udledning af pesticider, kan du skrive til journalist Frank Weirsøe eller journalist Jonas Ancher Nyeng.
Mængden af pesticider i vandløbene faldt godt nok efterfølgende, men sidenhen har Odense Kommune igen kunnet registrere en stigende mængde pesticider i de analyserede vandprøver.
Det fortæller Boie Frederiksen, der er chef for Erhverv og Bæredygtighed i Odense Kommune, der er ansvarlig for tilsynet med gartnerierne.
- Over en årrække troede vi, at vi var begyndt at se et fald i pesticidudledningen. Men vi har her inden for de seneste år set en svag stigning igen, hvilket selvfølgelig er meget uheldigt, fortæller Boie Frederiksen.
- Enormt frustrerende
Konkret er der omkring 100 gartnerier, hvor arbejdet med en godkendelse af afløb og nedsivning af det forurenede spildevand fra produktionen ikke er kommet i gang.
Det møder kritik fra Cæcilie Crawley, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet.
- Jeg synes, at det lyder helt vildt, at vi på fire år ikke er kommet videre. Vi vidste, hvad problemet var, vi prioriterede og ansatte medarbejdere, og så er det er enormt frustrerende, at der stadig bliver udledt gift til vores vandmiljø, siger hun.
I Odense Kommune anerkender by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V), at der fortsat udestår en stor opgave med at få stoppet udledningerne fra byens gartnerier.
- Jamen, det er en kæmpe opgave. Vi har rigtig mange gartnerier i vores by, og vi skal sikre, at de overholder alle de regler, der er. Jeg er glad for, at der nogen, der har fået deres miljøgodkendelse, men det er langt fra nok, og derfor skal der gøres endnu mere, siger Christoffer Lilleholt med henvisning til de to cannabis-gartnerier, der er blevet miljøgodkendt.
Forbudte pesticider
Det er pesticider med svære navne som dichlorvos, mercaptodimethur, carbendazim og en række andre forbudte pesticider, der i 2017 blev fundet i to vandløb ved Stige og Bellinge, hvor to af landets største koncentrationer af gartnerier ligger. Ifølge Jes Jessen Rasmussen, der forsker ved Sektion for Naturbaserede løsninger hos Det norske Institut for Vandundersøgelse, er der tale om meget store koncentrationer af både insekt- og svampemidler.
- Nogle af insektmidlerne er fundet i koncentrationer, der er tusinde gange over det niveau, der vil forårsage akut dødelighed for dyr i vandløbene. Der er også fundet rigtig mange forskellige svampemidler med høje koncentrationer i prøverne. De vil dog ikke forårsage dødelighed, men vil ændre hele fødekæden i vandløbet, siger Jes Jessen Rasmussen.
Vandprøverne har også vist store koncentrationer af næringsstoffer ved Everenden og Vibækrenden.
- Det er høje koncentrationer i forhold til det, man normalt ser i vandløb. Og det er koncentrationer, som potentielt kan være problematiske for de nære vandløb, men også for de kystvande, hvor vandet måtte ende, siger ferskvandsbiolog og lektor ved Syddansk Universitet Sara Egemose.
Fund af insekt- og svampemidler
Målinger viser fund af insektmidler især grupperne af såkaldte neonikotinoider (for eksempel thiacloprid og imidacloprid) og fra organofosfaterne (dichlorvos og phorate).
For organofosfaterne er max. koncentrationerne mere end en faktor 1000 over det niveau, der kan forventes at forårsage akut dødelighed blandt vandløbenes smådyr.
For neonikotinoiderne er koncentrationsniveauet lidt under det niveau som kan forventes at forårsage dødelighed, men er på et niveau, hvor det over dage vil forårsage akut dødelighed.
Svampemidlerne er generelt midler med en bred virkningsmekanisme og har derfor konsekvenser for både smådyr, fisk, og mikroorganismer. Der er i 2017 fundet mange svampemidler og flere af dem i virkelig høje koncentrationer. Ikke koncentrationer, der kan forårsage akut dødelighed for smådyr og fisk, men kan ændre i hele fødekæden.
Forskningen viser, at svampemidlerne alene - med de fundne koncentrationer i rapporten fra 2017 – vil kunne have stor negativ påvirkning på hele vandløbets fødenet.
Kilde: Jes Jessen Rasmussen
Manglede regler
Udredningen fra 2017 fik Odense Kommune til at nedsætte et gartneriteam, der fik til opgave at få bragt forholdene på byens gartnerier i orden.
Forvaltningen afsatte én og en halv medarbejder, og der blev derudover ansat to projektmedarbejdere, så i alt tre et halvt årsværk skulle løse opgaven.
Medarbejderne kortlagde forholdene i gartnerierne, sendte information til gartnerne, indsamlede materiale og lavede kampagner for at få gartnerierne til at øge opmærksomheden på udledningen af de giftige pesticider. Og samtidig blev nogle elementære forhold på gartnerierne udbedret med kommunens hjælp.
Men ifølge Odense Kommune blev arbejdet med at stoppe udledningerne og få forbedret forholdene på gartnerierne besværliggjort af manglende retningslinjer fra Miljøstyrelsen. Først i november 2019 udsendte Miljøministeriet en vejledning, der kunne bruges som rettesnor for tilsynet med gartnerierne.
Dansk Gartneri:
- Ny vejledning til sprøjtemidler er længe ventet
Dansk Gartneri tager kritik af udslip af sprøjtemidler med ophøjet ro. - Vi har selv været med til at lave vejledningen, siger formand Jørgen K. Andersen.
Miljøminister Lea Wermelin (S) langede torsdag morgen ud mod gartnerierne i Odense, fordi sprøjtemidler er fundet i spildevandet fra gartnerierne og i mindre vandløb. Hvis ikke gartnerierne retter op på problemet, vil der komme mere kontrol, lover ministeren.
Samtidig offentliggør Miljøstyrelsen en vejledning om pesticidindholdet i spildevand og affald fra væksthusgartnerier.
- Det er uacceptabelt, at gartnerierne ikke har styr på deres brug af sprøjtemidler, sagde ministeren blandt andet i en pressemeddelelse.
Men hverken kritikken eller den nye vejldning kommer bag på formand for brancheorganisationen Dansk Gartneri, Jørgen K. Andersen.
- Vi havde sådan set forventet, den kom. Vi har arbejdet sammen med Miljøstyrelsen og Odense Kommune for at lave den her vejledning, så den er langt om længe dukket op. Vi har faktisk ventet på den i næsten to år, siger formanden.
Ked af udslip
Sprøjtemidler på den forkerte side af væksthusenes drivhusglas er langt fra et ny opdagelse. I 2015 viste en undersøgelse fortaget af Dansk Gartneri, at udslip af kvælstof og ulovlige pesticider var et problem nær væksthusgartnerierne.
At det er tilfældet ærgrer Jørgen K. Andersen.
- Det er vi selvfølgelig meget kede af, og vi vil gøre alt for at få stoppet de udledninger. Det er et arbejde vi skal i gang med, nu hvor vi har fået vejledning, så vi ved, hvordan vi skal forholde os, siger han.
Han forklarer, at brancheorganisationen har haft et godt samarbejde med både Odense Kommune og Miljøministeriet under udarbejdningen af det nye regelsæt. Sager om udledning af sprøjtemidler smitter negativt af på branchen, og det håber han, man lykkes med at lave om på.
- Det er ridser i lakken, som vi skal have glattet ud, og det vil vi gøre alt for, siger han.
Naturfredningsforening glæder sig
Hos Danmarks Naturfredningsforening glæder man siger over, at der er kommet fokus på problemet. Ifølge foreningen er gartneribranchen gået under radaren, da man har troet, at deres sprøjtegifte blev i drivhusene.
- Vi er glade for, at der bliver sat ekstra fokus på det her. Og det er da også godt, at der kommer en vejledning. For så kan ingen være i tvivl om, hvordan de skal håndtere de stoffer her.
- Men samtidig må vi sige, at det her ikke kan stå alene. Vi ved, at der er fundet rigtig mange ulovlige stoffer. Så man må følge op med stærkere kontrol, så gartnerierne ved, at man ikke skal spøge med dette her, siger landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard.
Han fortæller, at skadevirkningerne er store, når krasse sprøjtemidler kun beregnet til lukkede systemer, slipper ud i vandmiljøet.
- Det kan rydde alt, der hedder insekter, leddyr og fisk. Svampemidlerne dræber de naturlige svampe. Og selv om det ryger i mindre vandløb, så ender de jo i Odense Å, siger Thyge Nygaard.
- Udfordringen er, at vejledningen først kom i 2019, og den generelle lovgivning var rigtig svær at anvende over for gartnerne, siger Boie Frederiksen, der peger på, at kommunen ikke kan pege på nogle konkrete gartnerier, der er særligt slemme til at udlede gift til vandet:
- Vi har kortlagt vandstrømmene og vurderet gartneriernes arbejdsgange. Men vi kan ikke finde synderne på den baggrund, og vi har ikke en viden, der gør, at vi kan sige om de enkelte gartnerier overholder eller overtræder miljølovgivningen.
Kommunens redegørelse for status på området:
Redegørelse sendt til TV 2 Fyn fra Odense Kommune efter begæring om aktindsigt:
Kommunen har ikke udarbejdet nogen oversigt, over antallet af ulovlige forhold på gartnerierne i forbindelse med kortlægningskampagnen (2015 til 2017).
Kommunen har fundet miljømæssigt problematiske forhold på alle gartnerier med drift. Gartnerierne er blevet pålagt at bringe disse forhold i orden. Det har i forbindelse med kortlægningskampagnen og efterfølgende tilsyn, været kommunens fremgangsmåde, at der er indgået aftaler om, at gartneriet skulle få udbedret miljømæssigt problematiske forhold med henvisning til Miljøbeskyttelsesloven. Det er først senere (efter gartnerivejledningen 2019), at kommunen er gået over til at meddele påbud eller indskærpe gældende lovgivning på miljøområdet. Miljømæssigt problematiske forhold omfatter bl.a.:
• udledning af procesvand
• Oplag af pesticider/kemikalier og gødning
• Oplag af planteaffald, som er behandlet med sprøjtemidler (typisk har disse oplag været oplagret udendørs, uden overdækning og på bar jord).
• Affald (forholdene har omfattet oplag af bl.a. elektronikaffald, metalaffald, plastaffald)
• Ulovlige olietanke og tankningspladser
• Forhold vedr. indretning og drift af boringer og brønde
• Lovliggørelse af ulovlige bygninger
Der er på trods af Corona blevet udført udendørs tilsyn med gartneriaffald på samtlige gartnerier. Ved affaldskampagnetilsynene i 2020, blev der foretaget mange håndhævelser med henblik på sikring af, at der ikke sker nedsivning til grundvand og vandløb af pesticider og gødningsstoffer fra planteaffald opbevaret direkte på bar jord / i utætte containere. Samt at affaldet bortskaffes til godkendt modtager.
Kommunen har modtaget kortlægningsmateriale fra stort set alle gartnerier – 2 adresser mangler. Kommunen er i gang med håndhævelsesmæssige skridt for at få kortlægningsmateriale ind.
Der er meget stor forskel på det materiale, som kommunen har modtaget fra de enkelte gartnerier. For nogle gartnerier fremstår det indsendte materiale umiddelbart som værende fyldestgørende, hvorimod det fremstår yderst mangelfuldt fra andre.
Kommunen er i gang med at gennemgå det indsendte materiale for herefter at kontrollere det ved et tilsyn på gartneriet.
Der er godt et dusin gartnerier, som ikke har modtaget en sådan anmodning, da der enten ikke er produktion i væksthusene, eller da der er ansøgt eller ytret ønske om nedrivning af væksthusene/gartneriet til kommunen.
Kommunen ligger ikke inde med en oversigt over status på det enkelte gartneri. Der er 2 væksthusgartnerier (cannabis gartnerier), der har fået de fornødne spildevandstilladelser i relation til spildevand, indretning og drift. Der er 6 gartnerier, som er tæt på at have de fornødne tilladelser til bortskaffelse af deres spildevand eller regulering af deres drift. Samlet er der pt. 10 gartnerier, hvor gartneriet arbejder målrettet på at udbedre de miljømæssige forhold, og hvor kommunen ser på hvilke tilladelser, som gartnerierne mangler. Samtidig med at dette arbejde pågår, vil kommunen besøge de resterende 90 gartnerier, når ressourcerne tillader dette, for at berigtige det indsendte kortmateriale og forholde sig til evt. nye problematiske udledninger. Dette sker med henblik på at minimere udledningen af miljøfremmede stoffer. Ellers er dette en proces, som sker i et tempo, som det er ressourcemæssigt muligt med den eksisterende bemanding.
Branche afviser nøl
Hos gartnerierne brancheorganisation Dansk Gartneri afviser direktør Torben Lippert, at gartnerierne har været for langsomme til at få rettet op på udledningerne, så de kunne godkendes af Odense Kommune.
- Nu skal man tænke på, at vi er gået fra at have et almindeligt godkendt produktionsanlæg, og så laver man et skifte. Og det siger sig selv, at det kan man ikke bare sådan indføre overnight. Man bliver nødt til at tage fat på det step by step på de enkelte virksomheder. Så det, mener jeg, ikke kan komme bag på nogen. Det har vi sagt hele tiden, siger Torben Lippert.
Mere end halvdelen af landets gartneriproduktion ligger i Odense. Det indendørs produktionsareal for samtlige væksthusgartnerier udgør efter gartneriernes egne oplysninger 1.800.000 kvadratmeter – svarende til omkring 2500 parcelhusgrunde.
Ifølge Boie Frederiksen forsøger man fra forvaltningens side at balancere hensynet til miljøet og hensynet til et vigtigt erhverv.
- Odense Kommune har både en forpligtigelse og en særlig interesse i at få reguleret og stoppet udledningerne af forurenet spildevand fra gartneribranchen, da hovedparten af landets gartnerier ligger i vores kommune. Men vi har også en interesse i at bevare erhvervet og sikre de hundredvis af arbejdspladser, der er på byens gartnerier, siger han.
Løst om fire år – måske
De manglende miljøgodkendelse til gartnerierne blev også vendt i forbindelse med de nyligt afsluttede budgetforhandlinger, hvor der blev afsat 1,4 millioner kroner i fire år til, at gartneriteamet kan fortsætte i de næste fire år.
Minister kritiserer: Sprøjtemidler slipper ud fra gartnerier i Odense
Miljøministeren indskærper regler efter udslip af sprøjtemidler fra gartnerier i Odense, skriver ministerium.
Sprøjtemidler, der kun er tilladt indendørs, er fundet uden for gartneriområder i Odense.
Miljøministeren vil derfor indskærpe regler, oplyser miljøministeriet i en pressemeddelelse.
- Det er uacceptabelt, at gartnerierne ikke har styr på deres brug af sprøjtemidler. Reglerne i Miljøstyrelsens vejledning er ikke nye. Det er krav, gartnerierne i forvejen skal leve op til.
- Derfor er det vigtigt, at gartnerierne enten sikrer sig, at deres væksthuse er lukkede eller lader være med at bruge sprøjtemidler, der er ulovlige til udendørs brug, skriver miljøminister Lea Wermelin (S).
Mindre vandløb ramt
“Man vælger sommetider ligesom at lukke øjnene for tingene. Arbejdspladser er vigtigere end miljøet. Men det er sgu for dårligt”
Ifølge ministeriet er der gjort fund af sprøjtemidlerne i spildevand fra gartnerier og i mindre vandløb omkring dem i Odense Kommune.
Det kan kun ske, hvis væksthuse - store drivhuse hovedsageligt til kommercielt brug - ikke er ordentligt lukkede eller ikke håndterer deres spildevand eller planteaffald ordentligt.
Allerede i 2015 viste en undersøgelse foretaget af Dansk Gartneri, branchens interesseforening, store mangler og udslip af kvælstof og ulovlige pesticider fra gartnerier, hvoraf der er ganske mange i Odense Kommune.
I 2017 viste en undersøgelse, at problemerne var fortsat.
- Man vælger sommetider ligesom at lukke øjnene for tingene. Arbejdspladser er vigtigere end miljøet. Men det er sgu for dårligt, sagde Kurt Due Johansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Odense, til TV 2/Fyn i det år.
Strategi for brug af sprøjtemidler
Problemerne førte til, at et bredt flertal i Folketinget indførte en ny politik på området kaldet "Pesticidstrategi 2017-21".
Tiltaget, som er beskrevet i pressemeddelelsen, lyder på en vejledning gartnerierne og anbefalinger til kommuner om, hvad de skal være opmærksomme på, når de godkender gartnerier.
- Jeg ser meget alvorligt på fund af ulovlige sprøjtemidler i naturen.
- Den brede aftalekreds bag pesticidstrategien vil sikre, at der kommer styr på gartneriernes brug af sprøjtemidler, så dem, der kun er godkendt til indendørs brug, ikke slipper ud i miljøet, skriver Lea Wermelin.
Hun skriver desuden, at hun ser frem til branchens egne forslag til, hvordan problemet kan løses.
Boie Frederiksen kan dog ikke garantere, at alle gartnerierne vil være miljøgodkendt på det tidspunkt, så udledningen af gift til vandløbene stopper.
- Vi håber, at vi med den bevilling, vi har fået, inden for de næste fire år kan være i mål med denne opgave. Vi kan selvfølgelig ikke blankt afvise, at der ikke kan opstå nogle sager, der tager langt længere tid, end vi havde vurderet. Så jeg håber ikke, at vi står her igen om fire år, men det er der en risiko for, siger han.
_
Følg med live fra retten: Retten gennemgår Amira Smajic' personlige forhold
kopieret!
Onsdag er TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn er til stede og livedækker retsmødet.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Nu stiger prisen på offentlig transport
kopieret!
Hvis du ynder at tage enten letbanen eller FynBus med rejsekort, pendlerkort eller almindelige enkeltbilletter, kan du se frem mod en prisstigning.
Det oplyser Odense Letbane på sin hjemmeside.
Konkret betyder det, at taksterne på Fyn og Langeland stiger med i gennemsnit med 3,6 procent med virkning fra søndag 19. januar.
For en voksen svarer det til, at prisen med et rejsekort (1-2 zoner) stiger fra 22 til 23 kroner, at prisen med et 30 dages pendlerkort (1-2 zoner) stiger fra 420 til 435 kroner, og at en almindelig enkeltbillet (1-2 zoner) stiger fra 26 til 27 kroner.
Priserne på QR-billetter forbliver uændrede. Prisstigninger for børn og pensionister kan ses her.
Tydeligt påvirket pornostjerne: - Det har været enormt hårdt for mig
kopieret!
Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Denice Klarskov er i dag mødt op som vidne i retten.
- Jeg har tabt ekstremt mange millioner, og det har været enormt hårdt for mig, så jeg håber, der på et eller andet tidspunkt kommer en afslutning, siger Denice Klarskov forud for retsmødet.
Amira erkender
I januar 2024 afgav Amira Smajic en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene, herunder bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
- Jeg er her i dag for at se, om der måske kommer en eller anden information til mig, så jeg også ved, hvorfor jeg står, hvor jeg står, og hvorfor det skulle gøres imod mig, det, der blev gjort, siger Denice Klarskov.
Under retsmødet erkender Amira Smajic at have bedraget Denice Klarskov.
Mand anholdt og sigtet to gange på samme dag
kopieret!
En 30-årig mand fra Hedensted Kommune havde en ualmindelig skidt dag på kontoret tirsdag.
Han nåede nemlig både at blive anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen for senere på dagen at blive sigtet nok en gang.
- Om formiddagen indfinder han sig på en varmestue på Østergade i Odense, hvor han er både utryghedsskabende og udadreagerende, siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng.
Klokken 20.25 fik Fyns Politi en anmeldelse om en person, der råbte ad gæster og var utryghedsskabende på Hotel Odeon i Odense.
Det viste sig at være den samme mand, som tidligere på dagen blev anholdt og sigtet.
Manden, der var tydeligt påvirket af alkohol, kan nu se frem mod to bøder.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.
Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig
kopieret!
De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.
Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".
- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.
“Meget alvorligt”
Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.
- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.
Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.
En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.
Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.
- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.
Fake news on X and Facebook about my wish to form an alliance with Russia against the USA regarding Greenland. There's not a snowball's chance in Hell that I would ask Russia for any kind of support. I stand with Greenland 👍🏻🇬🇱👊#dkpol https://t.co/b8NQEW9ME7
— Karsten Hønge (@khoenge) January 14, 2025
"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel
kopieret!
Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.
Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.
Erkender bedrageri og dokumentfalsk
I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.
Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet
Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn
- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.
Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen
Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.
Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.
Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.
Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb
Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.
Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.
- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.
Smajic’ politisamarbejde kan komme frem
Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.
I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.
Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.
Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.
- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.
Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’
Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.
Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.
I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.
Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.
Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense
kopieret!
Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.
Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist, 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.
Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.
Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand
Dom mod revisor
Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.
Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.
Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.
Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.
- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
- Naturligvis ikke lovligt
Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.
- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.
Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.
Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.
Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.
- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.
Forbundet i mere end tre år
Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.
Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.
Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.
Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.
Erkender lovbrud
Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.
Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.
- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.
Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?
- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.
Annoncerede generationsskifte
Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.
Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.
- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:
- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.
Amira Smajic har forklaret i retten 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.
På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.
Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.
Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.
Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.
Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:
Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.
En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.
Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.
Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.
Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.
Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.
Falsk faktura
Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.
Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.
Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.
I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.
Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.
i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.
Skattejurister beholdt selv pengene
Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.
Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” en bosnisk forening, Det islamiske trossamfund af Bosniakker, i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.
Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.
I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.
Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Strafferamme på otte års fængsel
Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Under afhøringen i retten 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.
- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.
Kommer Amira Smajic?
To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.
Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.
Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.
Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.
Fynboerne kan se frem til gråvejrsdag med tørvejr
kopieret!
Det bliver en dag med gråvejr og dis, som fynboerne onsdag står op til. Temperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet hele dagen med mellem fire og syv grader på hele øen.
Enkelte regnbyger kan kigge forbi, men de fleste vil opleve tørvejr dagen igennem.
Ud på eftermiddagen vil disen være lettet, og enkelte kan endda få lidt kig til solen sidst på dagen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her