Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Ærøfærgen Skjoldnæs er tilbage på vandet

Ærøfærgen Skjoldnæs, som i øjeblikket betjener ruterne mellem Søby og Fynshav samt Søby og Faaborg er tilbage i rutefart.

Den har ellers ligget stille siden 30. september, hvor den kolliderede med en mole på Als, da den skulle manøvrere mens der var hård vind.

Færgen har siden ligget på Søby Værft, hvor den er blevet repareret. I mellemtiden har alle afgange på ruterne været aflyst, da ingen anden færge kunne sejle ruterne.

Flere afgange med færgen er dog aflyst indtil lørdag aften grundet kraftig vind. Færgen genoptager sejladsen klokken 17.50.