Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Destilleri og lokale jubler over lavere færgepriser

Det kan måles i kroner og øre hos Ærø Whisky, når færgeprisen er højere end normalt.

Derfor er Christian Stadager, der er administrerende direktør i Ærø Whisky, også glad for dagens melding fra regeringen, der ønsker at sænke færgepriserne til de danske øer i sommermånederne, hvor de lige nu er dyrere end normalt.

- Dengang færgerne var fuldstændig gratis. Der havde vi måske vores allerstørste jubelår rent omsætningsmæssigt nogensinde, fortæller Christian Stadager.

Også flere af de passagerer, som TV 2 Fyn mandag mødte ombord på Ærø færgen, var glade.

- Jeg synes det er så dejligt for Ærø, og jeg synes, vi skulle hæve flaget på alle øer i dag, siger Anne Bay Madsen, der bor på Ærø.