Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

I dag starter Ærø-sejlads til Als endelig igen

Ærøfærgerne sætter endelig gang i sejladsen mellem Ærø og Als i dag, efter omtrent to uger uden. Det er færgen Skjoldnæs, som normalt sejler mellem Ærø og Faaborg, som tager ruten på sig, mens den endnu skal betjene Faaborg.

Derfor bliver der ikke lige så mange afgange på ruten, som før branden på færgen Ellen. Det glæder dog økonomichefen for færgeselskabet, at der er gang i sejladsen til det jyske igen.

- Det er klart, at det kommer til at påvirke antallet af afgange, vi kan have til Faaborg om dagen. Inden Ellens uheld sejlede vi fem dobbeltture på ruten. Nu er det 3-4 stykker. Det er vores travleste og mest vækstende rute, så det er selvfølgelig super ærgerligt, siger Thomas Norrild.

Dagens afgange fra Als til Ærø er allerede udsolgt for køretøjer, men der er endnu plads på færgerne væk fra øen. I morgen er det plads i begge retninger.

Grunden til, at sejladsen først starter nu mellem Als og Ærø er, at færgelejet skulle omstilles til at kunne modtage Skjoldnæs, da den har en anden udformning end Ellen. Det projekt har kostet 600.000 kroner.

- Vi har stadig ingen konklusion på, hvad der skete med Ellen endnu. Men vi er i tæt dialog og analysere data sammen med vores batteriproducent, så vi kan finde ud af, hvad der skete, siger Thomas Norrild fra Ærøfærgerne.