Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Sommerhus torpederet på Ærø: Bilist flygtet

Et sommerhus på Ærø er på et tidspunkt før mandag klokken 9.39 blevet torpederet af en bil, som derefter er bakket ud af huset, gennem den ødelagte hæk og ud på vejen igen, hvor bilisten er flygtet med sin bil, efter ulykken.

Bag sig efterlod bilisten et sandt mareridt i skader, ligesom bilen vedkommende kørte i nok også har fået lidt knubs.

Det står uklart beskrevet i politiets rapport, hvorvidt anmelderen havde set ulykken, eller blot passeret forbi og set ødelæggelserne. I hvert fald er der ingen anholdelse registreret i rapporten endnu, forklarer Mads Boel, kommunikationsmedarbejder i Fyns Politi.

Sommerhuset, som er beliggende på Tværbymark på Ærø skal under alle omstændigheder have besøg af en håndværker, og så er der nok en bilist med en smadret bil og en plettet samvittighed, der skal have en snak med politiet om, præcishvad der skete ved sommerhuset.

Heldigvis skete der ingen personskade ved ulykken, bekræfter Mads Boel.