Fyns Politi har indkaldt til pressemøde om ulykken ved Flemløse onsdag klokken 09.30.
Fyns Politi kan oplyse, at relevante beredskabsmyndigheder kommer til at arbejde på stedet ved Flemløse natten igennem. Redningsmandskabet afsøger stadig området for yderligere tilskadekomne.
- Vi er stadig til stede derude, siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard tidligt onsdag morgen.
Beredskabsmyndighederne arbejder i vanskeligt terræn og det er derfor, at de videre undersøgelser tager tid, oplyser Fyns Politi.
Pressemødet foregår på politigården i Odense. Tidligt onsdag morgen kan vagtchefen ikke oplyse yderligere end det, der kom frem sent tirsdag aften. To personer er omkommet, og flere er kommet alvorligt til skade ved en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg