Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Assens Kommune med appel: - Kan være livsfarligt

DMI’s varsel om forhøjet vandstand er opjusteret for Assens Havn og de kystnære områder.

Foreløbige prognoser spår, at vandstanden kan stige helt op til 1,96 meter natten til lørdag klokken 01.30, hvor den forventes at toppe, skriver Assens Kommune.

- Med de aktuelle prognoser, vi ser ind i, vil jeg kraftigt opfordre borgerne i de berørte områder til at sikre deres huse med sandsække og i det hele taget få sikret kloakafløb m.v., siger Lars Evald Jensen, chef for Ejendom og Trafik.

- Desuden vil jeg kraftigt appellere til, at borgerne overholder de afspærringer, vi sætter op omkring havneområdet. Det kan være direkte livsfarligt at begive sig ind i området, da der kan være åbne kloakbrønde på grund af dæksler, som er løftet af som følge af de voldsomme vandmængder, lyder det fra Lars Evald Jensen.

Havneområdet afspærres fra fredag morgen klokken 05.00.