Arbejdet med en ny dobbeltsporet højhastighedsjernbane fra Odense Vest til Kauslunde, øst for Middelfart får konsekvenser for en række lokale veje undervejs i projektet.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet, der dog oplyser, at arbejdet er planlagt således, at man undgår at spærre naboveje samtidigt.
- Men vi skal bygge 32 kilometer jernbane, så vi kan desværre ikke undgå, at det vil medføre gener og øget rejsetid for nogle borgere, siger projektchef i Vejdirektoratet Janie Winther Ipsen.