Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fryseskab skyld i brand i Assens

Søndag aften omkring kl. 22.20 fik beredskab Fyn en melding om kraftig røgudvikling i en lejlighed på første sal i ejendommen i Østergade 32 i Assens. Røgen spredte sig også til lejligheden over. 

Brandstedet er frigivet. Der er ingen mistanke om, at branden var påsat. Fyns Politi mistænker derimod, at det er et fryseskab, der var skyld i branden. Det fortæller vagtchefen hos Fyns Politi til TV 2 Fyn. 

Vagtchefen oplyser yderligere, at der ingen tilskadekomne er, men at lejlighederne ovenover har lidt nogle røgskader. 

Brand assens
Foto: Sine-Maria Holt Fabricius