Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Kraftig røg fra overtændt hus: Brand er under kontrol

Fredag eftermiddag var politi og beredskab til stede ved en brand  i et hus omkring Lundager i Vissenbjerg.

Vagtchef ved Fyns Politi Milan Seyfabad fortæller til TV 2 Fyn, at branden nu er under kontrol. 

- Brandvæsenet var ret hurtigt fremme på stedet, hvor de fik styr på branden. Det var gået ud over et hus, som var blevet overtændt. I carporten holdte et køretøj, som der gået i ild i, fortæller vagtchefen til TV 2 Fyn. 

Alle beboere er kommet ud af huset. Ingen personer er kommet til skade ved branden. 

Ifølge Fyns Politi er brandårsagen ukendt på nuværende tidspunkt. Det skal derfor efterforskes nærmere.

Anmeldelsen tikkede ind omkring klokken 15.37. 

Politiet opfordrede tidligere på dagen beboere omkring Lundager til at trække indenfor på grund af kraftig røgudvikling. Det er ikke længere nødvendigt, lyder det fra vagtchefen.