Tirsdag i den kommende uge planter elever fra Ebberup Skole 400 træer i en ny skov bag Ebberup Vandværk.
Den nye skov skal opføres for at sikre drikkevandet og som led i den grønne omstilling.
5,11 hektar jord er opkøbt til formålet. Området er tidligere blevet brugt til konventionelt landbrug.
Stedet bliver nu egetræsskov med frugttræer, insekthoteller og fuglekasser, oplyser vandværket.