Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Vesemosegaard forventer at sælge omkring 150.000 græskar

Græskarhøsten er i fuld sving flere steder på Fyn.

På Vesemosegaard i Glamsbjerg forventer man at sælge 150.000 græskar på seks uger op til halloween.

På gården har man dyrket græskar siden 1999, og igen i år ser det ud til, at gården har succes med græskarrene.

 - I år har høsten set fornuftig ud. Der er skabt mange græskar, så det er gået godt i år, fortæller Peter Mikkelsen, der ejer gården.

På gården har man været i gang med høsten i omkring to uger, og man forventer at være færdige med at høste inden d. 31. oktober, hvor vi fejrer halloween.