Det danske kvindelandshold i håndbold tabte med et mål i sidste sekund mod Japan ved VM i december.
Men nu er der mulighed for revanche i Odense.
Den 6. april skal landsholdet nemlig møde Japan i Sydbank Arena, inden de dagen efter igen skal mødes i Silkeborg.
Senest kvindelandsholdet gæstede Odense var tilbage i 2022. Dengang spillede Håndboldkvinderne i Jyske Bank Arena, hvor de besejrede Rumænien i EM-kvalifikationen.