Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Dommere vil have snor i politiets brug af ansigtsgenkendelse

Hvis politiet bruger ansigtsgenkendelse i efterforskning af forbrydelser, bør dommerne føre kontrol med indgrebet. Det mener formanden for dommerforeningen, Mikael Sjöberg. Der er tale om et "meget indgribende retsmiddel", siger han og sammenligner det med telefonaflytning.

I dag kan politiet anvende metoden uden at skulle sikre sig et ja fra retten, men Folketinget bør sørge for en regulering, lyder opfordringen. Senest i forbindelse med et brutalt opgør mellem bander, som hverver unge svenskere til at komme til Danmark for at affyre pistoler eller kaste med håndgranater, har ansigtsgenkendelse været et emne.

Det almindelige argument for at lade politiet bruge metoden uden videre kontrol er, at lovlydige borgere jo intet har at frygte.

- Men det er ret beset noget sludder, for optagelserne kan afsløre alt muligt, som folk ikke ønsker frem, og det er en overvågning af os alle sammen, siger dommernes formand til Politiken.