Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Folk med ond hensigt risikerer våbensigtelse trods frit lejde

Selv om borgere straffrit kan indlevere ulovlige våben, ammunition og sprængstoffer til politiet i november, betyder det frie lejde ikke, at politiet mister muligheden for at rejse sigtelser for våbenovertrædelser i perioden.

Dermed kan personer, som med ond hensigt har bevæbnet sig, ikke bruge det fri lejde til at bære våben.

- Det vil altid være op til politiet at afgøre, hvorvidt der i det konkrete tilfælde skal rejses en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse, såfremt det ikke kan dokumenteres, at man har til hensigt at aflevere sit våben til et indleveringssted, siger politiinspektør Tommy Laursen fra Københavns Politi i en skriftlig udtalelse til Ritzau.