Forbrugerrådet Tænk fraråder kunder at købe deres strøm hos hvert tredje danske elselskab.
Sådan lyder konklusionen i en ny test, som organisationen har offentliggjort torsdag. Det skriver TV 2.
Baggrunden er, at der ifølge organisationen er 'store problemer' med elselskaber, der ikke overholder loven, har aggressivt telefonsalg og utydelige priser.
- Nogle elaftaler dumper slet og ret, fordi de er utrolig dyre. Det bedste råd, vi kan give, er at undgå de elaftaler, som vi dumper, siger projektleder og testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk Emil Rosager Schaarup.
Du kan læse mere om Forbrugerrådet Tænks fulde forklaring på dumpekarakteren for hvert enkelt selskab i TV 2's artikel.