Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Hver fjerde bilist begår denne fejl - truer trafiksikkerheden

Hver fjerde bilist har været tæt på at lukke øjnene af træthed under bilkørsel i løbet af det seneste år, skriver GF Fonden i en pressemeddelelse på baggrund af en undersøgelse af Human Engage.

Selvom træthed kan virke til at være en uskyldig trafikforseelse, så kan det føre til alvorlige trafikulykker, fortæller administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, Jakob Bøving Arendt:

- Ingen bør have så travlt, at man sidder med tunge øjenlåg bag rattet, for så er der risiko for, at man slet ikke når frem.

Det er ikke kun farligt at køre, når man er træt. Det er også ulovligt. Ifølge Færdselsloven skal man nemlig være i stand til at "føre køretøjet på fuldt betryggende måde". Og det er svært, hvis man er meget træt.